Skip to main content

Krydstogt fra Miami til det tidligere Dansk Vestindien - Oplev Caribien på første klasse

Vores gæster elsker vores krydstogt til Caribien, og det kan vi godt forstå. Der er nemlig tænkt på det hele på denne sejlads til paradis. Forude venter det farverige caribiske øhav, hvor den førsteklasses sejlads går til den tidligere Dansk Vestindiske ø St. Thomas. Vi skal også besøge en bid af paradis, når vi anløber den eksotiske Dominikanske republik, Puerto Planta og St. Maarten.

Derfor skal du rejse med os på krydstogt til Caribien:

  • Inkluderer udflugt på St. Thomas arrangeret specielt til vores gruppe
  • Inkluderer wifi og drikkepenge ombord
  • Inkluderer klassisk drikkepakke på skibet
  • Dansktalende rejseleder under hele rejsen

Caribisk eventyr på St. Thomas, St. Maarten og Puerto Plata

Vi sejler ved nogle af de smukkeste caribiske øer, og får ægte caribisk stemning når vi på denne rejse blandt andet anløber Puerto Planta og Maarten.

Dansk historie på den tidligere Dansk Vestindiske ø St. Thomas

Glæd dig til at besøge den tidligere Dansk Vestindiske ø; St. Thomas. Her får vi dansk historie helt ind under huden, når vi skal på tur i Charlotte Amalie og ser blandt andet de danske gadenavne i bybilledet.

Wifi og drikkepakke er inkluderet ombord på Celebrity Cruises

Under Floridas varme himmelstrøg bliver vi forkælet på vores hotel, og ombord på skibet er det ikke anderledes, når vi skal sejle med førsteklasses Celebrity Cruises. Vi skal nyde Caribien på bedste vis og herudover inkluderer turen skibets klassiske drikkepakke samt wifi.

Krydstogt med Kulturrejser Europa

Deltager du på et krydstogt med Kulturrejser Europa, er programmets inkluderede udflugter eller mulige tilkøb altid arrangeret specielt til vores gruppe. Det betyder, at vi har håndplukket spændende oplevelser i land, som ikke har noget med rederiet at gøre. Kræver udflugterne bus eller lokal guide, er dette også arrangeret eksklusivt for vores gæster.

Kort dagsprogram for krydstogtet i Caribien:

Dag 1: Afrejse, ankomst og indkvartering på hotel
Dag 2: Afsejling (M,F,A)
Dag 3: På havet mod Den Dominikanske republik (M,F,A)
Dag 4: Puerto Plata, Den Dominikanske republik (M,F,A)
Dag 5: St. Thomas, udflugt i Charlotte Amalie (M,F,A)
Dag 6: St. Maarten (M,F,A)
Dag 7: På havet (M,F,A)
Dag 8: På havet (M,F,A)
Dag 9: Ankomst Fort Lauderdale og hjemrejse (M)
Dag 10: Ankomst København

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

Ovenstående tidsangivelser og havneanløb er med forbehold for ændringer.

Information omkring tid på egen hånd og måltider:
På anløbsdage uden arrangerede udflugter, hvor der er mulighed for at tage med rejselederen på orienterende gåture og hvor der kræves transport fra skibet til bycentrum, er den eventuelle transportudgift ikke inkluderet i rejsens pris og derfor for egen regning. Dette er også gældende såfremt rejselederen tilbyder andre oplevelser undervejs, som ikke er en del af det fastlagte program.
De måltider, der er angivet under det korte dagsprogram, omfatter måltider ombord på skibet, hvor vi har helpension inkluderet. Øvrige måltider på land vil være på egen bekostning, medmindre andet fremgår af dagsprogrammet.

Celebrity Cruises

Du kan læse mere om rederiet; Celebrity Cruises på vores hjemmeside her.

Mandag - fredag: kl. 10:00 - 15:00
Lør-Søn/helligdage: Lukket

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse, ankomst og indkvartering på hotel

Vi flyver fra København til USA og bliver ved ankomsten hentet i bus og kørt til vores skønne hotel beliggende mellem Miami og Fort Lauderdale. Resten af dagen er på egen hånd med mulighed for at hvile under de varmere himmelstrøg.

Dag 2: Afsejling fra Fort Lauderdale (M,F,A)

Efter morgenmad kører vi til skibet, der skal danne rammen om vores farverige caribiske eventyr de næste 8 dage. Vi tjekker ind og herefter er der frokost ombord i buffetrestauranten. Vores rejseleder tager dig med på en rundvisning på skibet, så du kan lære det lidt bedre at kende og inden afsejling skal vi gennem den obligatoriske sikkerhedsøvelse. Herefter er vi klar til at sætte kursen mod syd, og stævner ud fra mod det caribiske øhav. Resten af dagen kan bruges på afslapning i en liggestol, eller måske frister en drink i skibets udendørs bar. Vi samles før middagen, inden vi går i skibets hovedrestaurant, hvor vi skal nyde en dejlig middag i hinandens selskab.

Dag 3: På havet mod den Dominikanske republik (M,F,A)

I dag er der mulighed for at nyde skibets afslappende atmosfære og ikke mindst den fantastiske service ombord. Start f.eks. dagen med havudsigt og morgenmad på dækket eller få en bakke leveret direkte til kahytten. Senere kan det være at en tur i poolen og en god bog i skyggen, frister. Vil du være aktiv, så er der rig mulighed for det med fri adgang til skibets fitnesscenter og løbebane. Du kan også gå til frisøren, få massage eller gå en tur i spa (tillæg betales ombord).

Kulturrejser Europas rejseleder holder egne foredrag undervejs, og arrangerer fælles aktiviteter ombord. Om aftenen er der reserveret bord til os i hovedrestauranten, og efter maden er der mulighed for at gå en tur i teatret, nyde en drink i baren eller høre livemusik. Den kahytsomdelte skibsavis oplyser præcis, hvilke arrangementer, der er på plakaten den pågældende dag.

Dag 4: Puerto Plata, Dominikanske republik (M,F,A)

Ankomst kl. 07:00 - afsejling kl. 15:00
Vi skal i dag have en bid af Paradis, når vi kommer til Punta Plata i den Dominikanske republik. Vi har dagen til egne oplevelser og i land venter os en afslappet caribisk atmosfære. Området er kendt for dine lange hvide sandstrande med omkringstående palmer og det smukke blå hav. Ved ankomst er det ofte muligt at nyde dagen ved poolen lige ved siden af shopping området (mod tillæg). Skibet tilbyder forskellige udflugtsmuligheder, hvis man ønsker at se lidt mere af øens eksotiske gemmesteder (Se udbud og tilmeld dig og betal ombord). 
 

Billede: Farverigt hus og park, Puerto Plata.

Dag 5: Charlotte Amalie, St. Thomas, byrundtur (M,A)

Ankomst kl. 11:30 - afsejling kl. 19:00
Nyd den tidlige indsejling til den dansk vestindiske ø, St. Thomas, inden vi tager på dagens interessante udflugt med vores rejseleder.

Vi tager ind til hovedbyen Charlotte Amalie, hvor vi kan glæde os til en gå-tur ved de farverige gamle bygninger i de snoede gader. Datidens danske kolonisering bliver især tydelig, når vi møder gadenavne som: Krystal Gade, Bred Gade og Borger Gade. Turen går forbi det tidligere danske Fort Christian, og vi får fortællingen om den danske kolonisation og handelshistorie, samt hører om frasalget af øerne d. 31. marts i 1917. Vi går også op af de velkendte 99 trin (reelt 103 trin), hvis byggesten i sin tid blev importeret fra Danmark. Efter en fantastisk rundtur er resten af dagen på egen hånd. Du kan vælge at tage tilbage til skibet og nyde en sen frokosten, eller du kan blive i byen og spise på en af de hyggelige restauranter på egen hånd.

St. Thomas med Fort Christian
Billede: St. Thomas med Fort Christian.

Dag 6: St. Maarten, orienterende gåtur (M,F,A)

Ankomst kl. 08:00 - afsejling kl. 18:00
I dag besøger vi endnu en caribisk ø - St. Maarten. Øen blev i sin tid delt mellem Holland og Frankrig og bærer i dag tydeligt præg af begge lande. Hvis du har lyst, så kan du tage med på en orienterende gåtur med rejselederen i den hollandske del og hovedstade; Philipsburg. Du kan også vælge at have dagen på egen hånd til at nyde de kridhvide sandstrande, palmerne og det krystalklare vand. (Såfremt det kræver transport fra skibet, er dette mindre beløb for egen regning). 


Billede: Havn, Philipsburg.

Dag 7-8: På havet mod Florida (M,F,A)

Vi læner os tilbage og nyder de varme himmelstrøg på havet.

Dag 9: Fort Lauderdale og hjemrejse (M)

Ankomst kl. 07:00
Efter morgenmaden er det tid til at vinke farvel til skibet og vi bevæger os mod lufthavnen, for at flyve retur til Danmark igen. 

Dag 10: Ankomst København

Vi ankommer i dag til København efter en dejlig ferie, hvor bagagen er fyldt med caribiske oplevelser.

Kort

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Se den aktuelle vejrudsigt i Miami på dmi.dk her

Vejret - Miami

Vejret i San Juan, Puerto Rico

Praktisk information

Pas og visum

Som dansk statsborger kræves der indrejsetilladelse i form af ESTA ved indrejse til USA, som rejsedeltagere selv skal arrangere inden afrejse.

ESTA kan ansøges frem til 72 timer før afrejse. Vi anbefaler at ansøge i god tid, for at være sikker på at ansøgningen går igennem.
Du kan ansøge her: https://esta.cbp.dhs.gov og det koster ca. 21 USD pr. person.

Når ansøgningen er godkendt modtages et ansøgningsnummer, som er gældende i 2 år. Husk at printe og medbringe ansøgningsnummeret på rejsen. 
Såfremt du ikke er dansk statsborger, kan der gælde andre regler. Du bedes derfor selv undersøge, hvilke regler der her er gældende.

Pas skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejsedato.

Valuta

Valutaen på denne rejse vil hovedsageligt være amerikanske dollars, USD. Vi bor på hotel i USA, hvor der afregnes i USD og det samme gælder ombord på skibet. På både skib og hotel kan der bruges kreditkort. De fleste større forretninger/restauranter på land tager imod gængse internationale kreditkort.

Vaccination

Vi anbefaler altid at søge vejledning hos egen læge, når det gælder rådgivning omkring vaccinationer.

Forsikring

Det gule og blå sygesikringsbevis gælder ikke på denne rejse. Det er en betingelse fra Kulturrejser Europas side, at deltagerne har en gyldig rejseforsikring, for at kunne rejse med til USA. Du kan ved bestilling af rejser hos Kulturrejser Europa tilkøbe såvel rejse- som afbestillingsforsikring via vores samarbejdspartner Gouda Rejseforsikring. 

El

Der kræves adaptor til el-stik i USA, da hoteller som regel bruger 110/120 volts AC, 60Hz som strømkilde.

Drikkepenge

Det er kutyme at give drikkepenge på restaurationer på land, samt til vores chauffør og lokale guider.

Mad og drikke på rejsen

På denne rejse er der inkluderet morgenmad på hotellet. Herudover har vi helpension ombord på skibet, hvor der serveres mad døgnet rundt. Rejsen inkluderer også skibets klassiske drikkepakke med rederiets udvalgte: øl, drinks, juice, speciallavet kaffe, sodavand og vin pr. glas.
På land anbefaler vi, at man ikke drikker vandet, men i stedet køber vand på flaske.

Transport på rejsen

På denne rundrejse har vi vores egen bus til rådighed på udflugterne, og når vi kører til/fra hotel, skib eller lufthavn.

Afgange og priser

Afrejse Afrejsested Rejse Fra pris
1/2-2025Se rejsetider København Krydstogt i Caribien - 10 dage
Inkl. klassisk drikkepakke og wifi på skibet
25.995,- Forespørg

Rejsens pris inkluderer:

  • Fly København-USA t/r inkl. eventuelle mellemlandinger
  • Ophold på Celebrity Ascent i indvendig kahyt
  • Helpension ombord på skibet
  • Klassisk drikkepakke ombord på skibet*
  • Kaffe, te samt isvand på skibet
  • Wifi ombord på skibet
  • Drikkepenge ombord på skibet 
  • En nat på hotel inkl. morgenmad
  • Udflugter ifølge program
  • Dansktalende rejseleder under hele rejsen

*Den klassiske drikkepakke inkluderer rederiets udvalgte: øl, drinks, juice, speciallavet kaffe, sodavand og vin pr. glas. Specifikationen tildeles ved ankomst til skibet.

Tilkøb/tillæg:

  • Indvendig kahyt til eget brug/enkeltværelse, spørg for pris
  • Udvendig kahyt til to personer/dobbeltværelse, kr. 1.495 per person
  • Udvendig kahyt til eget brug/enkeltværelse, spørg for pris
  • Balkonkahyt til to personer/dobbeltværelse på hotel, kr. 3.695 per person
  • Balkonkahyt til eget brug/enkeltværelse, spørg for pris

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Opgradering af kahytskategori
  • ESTA ved indrejse til USA, 21 USD pr. person
    Bestilles her: https://esta.cbp.dhs.gov/esta/
  • Eventuelle ekstra udflugter
  • Eventuelle drikkepenge til lokalguider. Vi anbefaler 15USD per person på denne rejse.
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person

    *OBS!
    Vær opmærksom på at denne rejse har en værdi, der kan overstige sumbegrænsningen på din afbestillingsforsikring. Hos Gouda er sumbegrænsningen 30.000 kr. pr. person på årsrejseforsikring inkl. afbestillingsforsikring med verdensdækning. Kontakt os gerne for mere information.

Hotel

Giv jer fuldstændig hen til stilstanden på Crowne Plaza Hollywood

DoubleTree Resort by Hilton Hollywood Beach

Overnatning Dag 1 - 2

DoubleTree Resort by Hilton - DoubleTree Resort by Hilton Hollywood Beach anses for at være et af de bedste hoteller mellem Fort Lauderdale og Miami. Det er et afslappende 4* hotel i skønne omgivelse...

Se andre populære rejser her

+
-x
Account: eurotravel

Switches +

CMS

id: 11160
itype: 3
theType: destination
tempLeftMenuID: 4467
UseApplicationCaching: False
useEnterpriseVersion: True
sitecompany: KR
useMultipleSites: 0
robotsNoIndex: True
robotsNoFollow: True
siteCurrency: DKK
defaultLanguageVersion: DK
siteLanguageVersion: DK
htmlLang: da

mobileDevice: False

enableSiteCacheApplication: Log inClear Cache
CSS & JS compile: Log inGenerate

Account: eurotravel
travelizeclientID: 1409

Front End +

Variables +