Dag 1: Ankomst til Maiori (A)
Efter ankomst til Napoli går turen med bus mod syd. Vi passerer vulkanen Vesuv, der ikke blot var en særdeles aktiv medspiller i de romerske byer Pompejis og Herculanums liv og død i år 79, men spiller stadig - som en af de farligste vulkaner i verden - en stor rolle i den lokale dagligdag.
Vi kører langs Napolibugten og kan skimte øerne Ischia og Capri, inden vi når Maiori og Hotel Miramare, som skal være vores hjem og faste base de første tre nætter på rejsen. Om eftermiddagen, efter indtjekningen, går vi en orienterende bytur i Maiori inden vi spiser fælles middag på hotellet.
Billeder: Maiori.
Dag 2: Vandring på Citronstien til San Nicola. Besøg i citronlund med madlavningskursus og frokost (M,F)
Vi begynder vores dag ved Maioris største kirke, der markerer starten på vores eventyr. Herfra tager vi fat på Citronstien, en af Amalfikystens mest berømte vandreruter, der forbinder de to søsterbyer; byen Maiori ("den store") og byen Minori ("den lille"). Stien ligger ca. 100 meter over havets overflade, hvilket giver os en imponerende panoramaudsigt over den dramatiske kystlinje, de charmerende byer og havet.
Billeder: Vandring på Citronstien.
Citronstien har sit navn fra de talrige citronplantager, der omgiver os undervejs. Disse plantager er en vigtig del af områdets kultur og økonomi, og vi får indblik i den traditionelle dyrkningsmetode, der har været brugt i generationer. Det er ikke ualmindeligt at møde lokale arbejdsheste eller muldyr, som stadig anvendes til at transportere de friske citroner fra de stejle plantager ned til byerne.
Vi forlader Citronstien for en afstikker op til San Nicola. Stien fører os op ad bjergsiden via gamle trapper og naturstier, der byder på enestående udsigter. Vi tager os tid til både fotostop og velfortjente pauser for at nyde den friske luft og den spektakulære udsigt. Ved ankomsten til San Nicola belønnes vi med endnu en betagende panoramaudsigt og en herlig ro. Heroppe ligger det lille kloster Convento San Nicola a Forcelle, der stammer fra middelalderen, og oprindeligt bygget af augustinske munke og er dedikeret til Sankt Nikolaus.
På vejen tilbage ad Citronstien mod Maiori skal vi udforske den lokale madkultur. Vi bliver inviteret ind i en restaurant, hvor vi kan opleve madlavning på nærmeste hold. Kokkene deler deres hemmeligheder, mens de tilbereder traditionelle retter, og derefter får vi en rundvisning i deres citronlund. Her lærer vi om dyrkning og pleje af de citroner, der indgår i mange af områdets berømte retter.
Billede: Citronlund med udsigt.
Efter en frokost i disse fantastiske omgivelser fortsætter vi vores tur tilbage til Maiori, hvor resten af dagen kan bruges på egen hånd til at udforske byen, eller blot slappe af og fordøje dagens oplevelser.
Dagens vandring er ca. 6 km. Højdemeter ca. 250 meter. Sværhedsgrad: Middel.
Dag 3: Vandring på de 13 kirkers sti. Frokost på landsted i Tramonti-bjergene (M,F)
På dag tre begynder vi vores dag med en bustransfer til Tramonti, nærmere bestemt landsbyen Pucara, som er vores udgangspunkt for dagens eventyr på "De 13 kirkers sti" – en unik vandrerute, der giver os en mulighed for virkelig at opleve Tramonti.
Tramonti er et bjergrigt område på Amalfikysten, der er kendt for sin unikke opdeling i tretten mindre landsbyer, som ligger i en cirkel omkring bjerget Colle Santa Maria. Hver af disse landsbyer har sin egen kirke, sit eget torv og springvand, hvilket vidner om en rig kulturhistorie. Denne landsbystruktur giver området en særlig charme, som vi kommer til at opleve, mens vi bevæger os gennem landskabet.
Billeder: På opdagelse i Tramonti.
"De 13 kirskers sti" fører os gennem Tramontis landsbyer. Undervejs oplever vi den arkitektoniske skønhed i de gamle kirker og bygninger, og de betagende udsigter over det omkringliggende landskab er en fryd for øjet. Vandringen tager os gennem et varieret og kuperet terræn, fra frodige skove til terrasserede vinmarker, og skaber en konstant skiftende kulisse, der gør vandringen ekstra interessant.
Billede: Dyrkede terasser.
Vi gør holdt på et lokalt landsted og stiller sulten med en dejlig frokost baseret på lokale specialiteter. Stedet er kendt for sin traditionelle madlavning med egne råvarer, og vi kan se frem til at forkæle både vores smagsløg og maver, mens vi hviler benene. På vandringen tilbage til Maiori får vi tid til at reflektere over dagens oplevelser, mens vi nyder de sidste glimt af Tramontis uspolerede natur og små landsbyer.
Dagens vandring er ca. 14 km. Højdemeter ca. 600 meter. Sværhedsgrad: Middel.
Dag 4: Transfer til Ravello. Torre dello Ziro og Scala (M,F)
Efter morgenmaden på hotel Miramare i Maiori, kører vi med bus til Ravello og Hotel Bonadies, som skal være vores base på rejsens sidste fire nætter. Efter indtjekningen lægger vi ud med at gå ned ad mange trapper, til vi når kastanjeskoven, hvorfra vi krydser over Dragedalen og går på asfaltvej til bjergbyen, Pontone.
Vi fortsætter mod Torre dello Ziro, som består af et par små forsvarstårne, der ligger på det forbjerg, der adskiller Atrani og Amalfi. Udsigten er helt fantastisk, og man glemmer hurtigt de mange trapper, som det har krævet at komme derud. Vi returnerer til Pontone og drikker evt. en kop kaffe eller et glas friskpresset citronsaft, inden vi vandrer ad trapper op til den lille by Minuta. Herfra er der en smuk udsigt over byerne Pontone, Atrani og Amalfi. Vi går forbi de lokales køkkenhaver, små vinmarker og citronlunde, og vi kommer forbi de imponerende ruiner af San Eustrachio klostret.
Billeder: Først udsigt fra Ravello udover Amalfikysten - senere et glas friskpresset citronsaft.
Fra Minuta går vi på asfaltvej til Scala by, hvor Raffaele og hans forældre venter med en herlig frokost på Domkirkepladsen. Vi har god tid, så vi kan vælge at besøge San Lorenzos kirke efter frokosten, inden vi går videre. Hvis benene er blevet for trætte, kan du vælge at afkorte turen og gå tilbage til Ravello ad landevejen på egen hånd, det tager ca. 15 minutter.
Fra Scala fortsætter vi op til bydelen Campidoglio, hvor vi kan beundre den fantastiske udsigt mod Ravello, Scala, Dragedalen og det smukke Middelhav. Vi går gennem Santa Catarina og baglandet i bjergene bag Ravello. Nu er vi rigtigt kommet på landet og du kan glæde dig til at møde autentiske landejendomme og øvrig herlig lokalkolorit. Vi når Ravello og vores hotel ad bagvejen via Lacco.
Dagens vandring er ca. 8-9 km. Strækningen er kuperet med mange trapper og hårdt underlag. Højdemeter ca. 200 meter op og 200 meter ned. Sværhedsgrad: Middel.
Dag 5: Vandring til Mølledalen, Amalfi og Atrani (M,F)
Fra Hotel Bonadies går vi til Pontone via Scala og Minuta og holder kaffepause på kirkepladsen. Vi lader op inden den smukke tur ind gennem Mølledalen "Valle dei Mulini" og ned til Amalfi. På vej gennem Pontone kan vi nyde de spændende kig ned mod Amalfi by og havet og beundre et lille miniature-dukkelandskab, som fortæller historien om livet på disse kanter. Vi fortsætter gennem de små marker og den fredede skov ind i selve Mølledalen.
Vi holder pause ved ruinerne af den gamle akvædukt og kan her betragte den første af de tidligere vandmøller, der har givet dalen sit navn. Undervejs er der god mulighed for at møde en gedeflok med deres hyrde samt nogle af de mange arbejdsheste. Vi går helt ind i bunden af dalen, og hvis nogen er friske, er der mulighed for et hurtigt dyp i de mange badebassiner som er opstået i forbindelse med de små vandfald.
Billeder: Mølledalen.
I Amalfi er der mulighed for at besøge papirmuseet og se, hvordan de fremstillede håndlavet papir i gamle dage, hvor der var 14 aktive møller i alt. Det håndlavede papir var tidligere en stor eksportvare, og det fremstilles stadig i Amalfis sidste papirmølle, som ejes af familien Amatruda, og det kan købes i flere af byens butikker eller på selve museet. Der er også mulighed for at besøge byens imponerende domkirke og de gamle skibsbygningshaller.
Billeder: Atrani og domkirken i Amalfi.
Vi går videre til Atrani, én af de fineste små byer på hele Amalfikysten og Italiens mindste kommune med blot 950 indbyggere. Den er udnævnt til en af de smukkeste landsbyer i Italien ”I Borghi piu belli d’Italia”, hvilket er en virkelig hæder, da titlen ikke kan søges. Atrani er stort set ukendt af de mange turister, der ellers kommer på Amalfikysten. Det skyldes at byen, som er nærmeste nabo til selve Amalfi, ligger under kystvejen, som passerer på en bro hen over husene, stranden og torvepladsen. Den lille centrale torveplads fungerer som byens dagligstue, og man føler næsten, at man er med i en film, når man træder ind på den lille plads. Byen har flere restauranter, og vi skal naturligvis også spise frokost i denne lille perle. Det gør vi hos de to brødre Roberto og Massimo på kystens bedste fiskerestaurant, som også har en anbefaling i den berømte Michelin-guide. Vi vandrer tilbage til Ravello sidst på eftermiddagen.
Dagens vandring er ca. 10-11 km, som kan afkortes til ca. 5 km, hvis du tager lokalbussen (ca. 1,40 Euro pr. person) hjem fra Atrani til Ravello efter frokosten. Terræn er blandet og med mange trapper, især på vej tilbage til Ravello. Højdemeter i alt ca. 365 meter. Sværhedsgrad: Middel.
Dag 6: Fridag til egne oplevelser (M)
Efter flere dages vandring op og ned, er der nok nogen, hvis benmuskler vil have godt af en velfortjent fridag til almindelig afslapning og andre former for oplevelser.
Et forslag vil være at kigge nærmere på Ravellos nyere arkitektoniske perle, nemlig arkitekten Oscar Niemeyers auditorium. Gå via domkirkepladsen ud mod byens yderste pynt, hvor du undervejs passerer det gamle San Francesco-kloster, hvor Krøyer malede ”Klostergang i Ravello” i 1890 under sin bryllupsrejse med Marie Krøyer. Målet er Villa Cimbrone, der dels fungerer som femstjernet hotel, men mest er kendt for at have det mest imponerende udsigtspunkt i Ravello, ja måske på hele Amalfikysten.
Billede: En svimlende panoramaudsigt fra "uendelighedens terrasse" i Villa Cimbrones have i Ravello.
Den store terrasse ”Terrazzo dell’Infinito” – uendelighedens terrasse - er også Ravellos absolutte yderpunkt, og her taber selv den mest forhærdede både næse og mund. Den amerikanske forfatter Gore Vidal, som boede i Ravello i en menneskealder beskrev synet som ”den smukkeste udsigt i verden” – og de fleste vil give ham ret. Giv dig tid til at nyde parken og den fantastiske udsigt.
Vil du ud af byen, kommer rejselederen gerne med tips og ideer til, hvad du kan opleve.
Dag 7: Gudernes sti. Sejltur Positano til Amalfi (M,F)
I dag sætter vi vores lid til vejrguderne, for vi skal vandre på Amalfikystens mest berømte, men også mest befærdede rute – Gudernes sti.
Den klassiske rute begynder i byen Bomerano, som ligger 650 meter over havet. Vi kører dertil og kan nå en kop kaffe og en nybagt cornetto på byens torv, inden vi for alvor strammer snørebåndene, fylder vandflaskerne og begiver os ud på denne guddommeligt smukke vandresti. Vi går i bogstavelig forstand på kanten af verden, og første gang vi får øje på kystbyen Positano, som er dagens mål, er man ved at tabe både næse og mund. Vi holder naturligvis mange fotostop undervejs, og efter ca. tre timers vandring og klatring er vi fremme i den lille by Nocelle.
Billeder: Vandring på Gudernes sti.
Her kan vi få fyldt vandflaskerne, og efter en kort pause fortsætter vi endnu en times tid ad asfaltvejen til nabolandsbyen, Montepertuso, hvor vi skal spise frokost. Efter en god og velfortjent pause fortsætter vi turen ned mod Positano, og efter godt en times vandring er vi fremme i den henrivende by med de mange pastelfarvede huse. Vi tager båden hjem til Amalfi, og undervejs kan vi så sidde og gætte på, hvor helt præcist det var, vi vandrede på tværs over alle bjergene. Vi når Amalfi efter ca. en halv times sejlads og kan så tage stilling til, om der er kræfter til at fortsætte op ad bjerget til Ravello, eller om bussen vil være at foretrække.
Dagens vandring er ca. 12 km i bjergterræn, asfalt og trapper. Højdemeter ca. 150 meter op og ca. 350 meter ned. Sværhedsgrad: Middel.
Dag 8: Hjemrejse (M)
Det er blevet tid til at sige farvel til Amalfikysten efter en uge med oplevelser af en helt anden karakter end de, som områdets andre turister kan tage med sig hjem. Vi har slidt skosålerne, vi har drukket litervis af vand, vi har svedt og vi har kæmpet - både med os selv og de ømme muskler. Men vi har fået nogle helt uforglemmelige oplevelser, og vi har virkelig gjort os fortjent til alle de gode måltider undervejs.
