Rejseledere
En god rejseleder er alfa og omega. Flere af vore gæster har allerede fundet deres helt personlige favoritrejseleder, som de følger på nye eventyr – og det er den bedste anbefaling, vi kan få.
Mange af de håndplukkede rejseledere er fastboende i de enkelte lande. På den måde får du en helt særlig oplevelse, da rejselederne ikke bare er lokalkendte og taler de enkelte landes sprog. De kan også åbne døre, som vil være lukkede for de fleste andre. Det er ofte obligatorisk at benytte autoriserede lokalguider med stor specialviden på museer og udvalgte seværdigheder. Her arbejder rejselederen naturligvis sammen med lokalguiderne, så du altid får det fulde udbytte af din rejse.
Hos Kulturrejser Europa er vi stolte af vores kolleger, der arbejder som rejseledere på vores mange rejsemål. Her finder du en kort beskrivelse af de fleste af de rejseledere, som du vil dele oplevelserne med på en rejse med Kulturrejser Europa.
Altid i godt selskab …
Når du rejser med Kulturrejser Europa, er du altid i godt selskab med en af vores erfarne dansktalende rejseledere. Gennem inspirerende rejseforedrag deler de undervejs deres store viden om seværdigheder, kultur og historie og gør dig klogere på din destination.
Vores rejseledere er kendte for deres lokalkendskab og deres begejstring for at formidle og engagere. De og deres rejseforedrag er en vigtig del af vores rejser, som tager dig med ind i den lokale kultur og historie og sikrer en god balance mellem inspiration, aktiviteter og afslapning. Det giver ekstra værdi til lige netop din rejse og sikrer, at du vender hjem med ny indsigt og viden – og en dybere forståelse af de steder, du har besøgt.
Hvis du endnu ikke har besluttet, hvor din næste rejse skal gå hen, kan du deltage i vores inspirationsforedrag og arrangementer, som vi afholder løbende. Her kan du møde nogle af vores rejseledere og høre dem fortælle om netop deres destinationer, så du er bedst muligt forberedt til at begive dig ud på nye eventyr.