Rejseleder - Aline Glob
Aline har i 8 år arbejdet som rejseleder. Fokus har været på Italien - men med mange rejser til Rusland, Frankrig og Skandinavien, ind i mellem turene til Støvlelandet.
Inden Aline startede sit lykkelige rejseliv, var hun i 30 år i dansk teater som instruktørassistent, og på Nordisk Film hvor hun bl.a havde ansvar for logistik og afvikling af de store festivaler. Aline elsker at formidle og få sine gæster til at få appetit på de rejsemål, de oplever sammen. Privat bor Aline i hjertet af København og nyder tiden med børn, venner og bedst af alt sit barnebarn.
Du kan møde Aline på vores rejser til: Italien.