Skip to main content

REJSER TIL GEORGIEN

Beliggende i smukke Kaukasus blandt dybe dale og høje bjerge finder du Georgien – en skatkiste af kulturelle og naturskønne oplevelser. Med sine grønne dale, majestætiske bjerge og stærke, historiske rødder byder dette fortryllende land på uforglemmelige oplevelser.

Georgien var et af de to første kristne lande i verden, og den gamle historie og kultur i mødet med det moderne giver et perfekt afsæt for en rejse hertil.

Georgien er et gammelt land – et af de første kristne lande i verden – og landets kulturarv gennemsyrer alt. Oplev storslåede klostre og kirker, stor naturskønhed og gæstfrihed hos det stolte georgiske folk. Og glæd dig til en oplevelse ud over det sædvanlige, når du møder en perfekt kombination af enestående natur, kulinariske eventyr, årtusindgamle vintraditioner og et dybdegående historisk indblik.

Rejs til Georgien med Kulturrejser Europa

På vores rejser til Georgien er du garanteret uforglemmelige og spændende oplevelser – og mange af dem. Lad dig fascinere af storslået natur, kultur og historie, der er som intet andet sted, og kast dig ud i nye gastronomiske oplevelser. Og glem ikke at smage på vinen – Georgien har mange tusinde års erfaring i den ædle kunst at dyrke og fremstille vin, og det kan smages!

Aktiv ferie eller kulturel rundrejse

Er du til aktiv ferie, kan du tage med på vores vandrerejse til Georgien, hvor vi kommer op i højderne og oplever smuk natur samt Georgiens hovedstad Tbilisi og meget andet. Eller hvad med en rundrejse til Georgien og Armenien, hvor du ser op til flere UNESCO Verdensarvssteder, prægtige kirker og historiske klostre. Naturen i de to lande er et kapitel for sig, og kan du din bibelhistorie, er det svært ikke at blive imponeret – og måske også en smule mundlam – når bjerget Ararat tårner sig op i horisonten. Der er ikke mange andre steder, hvor historiens vingesus høres så tydeligt som her.

Georgiens geografi og natur

Georgiens geografi er utrolig varieret – fra frodige, grønne dale til bjergene, der tårner sig op i baggrunden. Landet er hjemsted for nogle af de mest spektakulære naturscenerier i bjergkæden Kaukasus mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav. Og naturen spiller da også en central rolle for mange turister.

Bjergene

Kaukasus er der, hvor Europa møder Asien – bjergkæden, der er opdelt i Lille Kaukasus og Store Kaukasus, danner grænsen mellem den østlige del af Europa og Vestasien og deler grænser med Rusland i den nordlige del, Aserbajdsjan mod sydøst, nabolandet Armenien mod syd og Tyrkiet mod sydvest.

Mod vest har Georgien en kystlinje langs Sortehavet. Hovedstaden Tbilisi er centralt beliggende i landet og fungerer som en vigtig økonomisk og kulturel hub.

De Kaukasiske Bjerge i nord og syd danner en imponerende kulisse med sneklædte tinder og dramatiske klippeformationer. Blandt de storslåede bjerge findes nogle af de højeste punkter i regionen, herunder Shkhara-bjerget og Kazbek-bjerget, der begge byder på fantastiske udsigter – og mulighed for ganske udfordrende bjergbestigning.

Vigtige naturlige seværdigheder

Georgien er rig på nationalparker og smuk natur, hvor man kan opleve landets biodiversitet og unikke økosystemer. Områderne Mestia og Ushguli i Svaneti-regionen er kendt for deres betagende udsigter og traditionelle tårnhuse, mens Borjomi-Kharagauli Nationalpark inviterer til vandreture gennem tæt skov og åbne, blomstrende enge.

Holder du af bjergvandringer, er Gudauri og Kazbegi de perfekte destinationer. Her kan du nyde panoramaudsigten over de mægtige Kaukasus-bjerge og udforske en lang række ruter, der varierer i sværhedsgrad, fra nybegynder til erfaren vandrer.

Georgisk historie og kultur

Georgiens historie og kultur gennemsyrer landet, og den strækker sig flere tusinde år tilbage i tiden. Landet markerer sig bl.a. i historien med sin officielle omvendelse til kristendommen i år 337 e.Kr., hvilket gør Georgien til et af de ældste kristne lande i verden. Det har sat et varigt præg på landets kultur og arkitektur, hvor mange af de ældste kirker og klostre stadig står som vidnesbyrd om denne tidlige periode.

Historiske begivenheder

Georgien har gennemgået mange vigtige historiske faser, fra antikkens kongeriger Kolchis og Iberia til middelalderens guldalder under Dronning Tamar i det 12. århundrede, hvor kunst, kultur og videnskab blomstrede. Den georgiske guldalder er kendt for sine store litterære værker, inklusive det episke digt ’Ridderen i tigerskindet’ af Sjota Rustaveli.

Georgien har også været et centralt omdrejningspunkt i de store magtkampe mellem Det Byzantinske Rige, Persien og, senere, Det Osmanniske Rige og Rusland. Disse påvirkninger ses tydeligt i den kulturelle og arkitektoniske mangfoldighed, der præger landet i dag.

Arkæologiske fund

Arkæologisk er Georgien rig på fund, der spænder fra bronzealderen til de klassiske og middelalderlige perioder. Området Dmanisi er særligt bemærkelsesværdigt, da der her er fundet nogle af de ældste menneskelige fossiler i verden uden for Afrika – noget, som har stor betydning for forståelsen af menneskets tidlige migrationer.

Georgiens kulturelle landskab er derfor en fascinerende blanding af gamle traditioner og påvirkninger fra forskellige civilisationer, der tilsammen skaber en unik national identitet. Fra de oldgamle kirker i de smukke bjerge til de travle markeder og moderne gallerier i Tbilisi.

Kulturelle oplevelser i Georgien

I Georgien lever gamle traditioner og kunsthåndværk stadig i bedste velgående. Landet er kendt for sin rige folkekunst, herunder tæppevævning, keramik og smykkekunst. Georgierne værner om deres kulturarv, og mange byer og landsbyer har markeder og værksteder, hvor besøgende kan opleve de traditionelle håndværk helt tæt på. De varme kilder i Tbilisi er bl.a. et eksempel på en gammel tradition, der stadig er meget populær i dag og både er afslappende og et indblik i landets kulturarv.

Festivaler og fejringer

Der er liv og glade i Georgien med masser af festivaler og kulturelle fejringer. En af de mest kendte er Tbilisoba, en årlig byfestival i hovedstaden Tbilisi, der fejrer byens historie og kultur med musik, dans og mad. En anden vigtig fest er Rtveli, høstfesten, der markerer afslutningen på vinproduktionen og fejres med sang, dans og selvfølgelig masser af vin. Landet huser også mange religiøse festivaler, herunder påsken og julen, der fejres med stor iver og deltagelse af folk fra hele landet.

Arkitektur

Georgien er hjemsted for en rigdom af arkitektoniske perler, herunder flere på UNESCOs Verdensarvsliste. Herunder flere gamle kirker og klostre i byen Mtskheta, den gamle hovedstad, der er en af de mest betydningsfulde byer i landet. Jvari-klosteret og Svetitskhoveli-katedralen er klart et besøg værd og fremragende eksempler på tidlig georgisk kirkearkitektur.

Der findes imidlertid prægtige kirker og klostre over hele landet, og deres unikke arkitektur afspejler landets komplekse historie. Klosterkomplekset i Gelati nær Kutaisi er et andet bemærkelsesværdigt UNESCO-sted, kendt for sine middelalderlige fresker.

I bjergregionen Svaneti findes de imponerende tårnhuse, der har stået som boliger og forsvarsværker i flere århundreder. Disse bygninger, sammenholdt med regionens unikke sprog og skikke, giver et fascinerende indblik i Georgiens kulturelle mangfoldighed.

Det georgiske køkken

Georgisk gastronomi er lige så mangfoldigt som landets landskaber og kultur. Traditionelle retter og ingredienser afspejler en rig, kulinarisk arv, der er blevet formet af såvel geografisk variation som historiske påvirkninger. En af de mest ikoniske retter er Khachapuri, et ostefyldt brød, der serveres i mange varianter. En anden populær ret er Khinkali, saftige dumplings fyldt med krydret kød eller grøntsager.

Det georgiske køkken er kendt for sin brug af friske krydderurter som koriander, estragon og dild, der giver retterne en karakteristisk smag. Valnødder spiller også en central rolle i mange retter, herunder Pkhali, en salat med valnødder, samt Satsivi, en valnøddebaseret sauce ofte serveret med kylling.

Georgiens gastronomiske traditioner giver unikke oplevelser, hvor du kan udforske smagsvariationer, der spænder fra det subtile til det komplekse. Rustikke landsbyrestauranter og moderne spisesteder i de større byer i Georgien byder på en bred vifte af retter, der giver et sandt billede af landets kulinariske skat.

Georgisk vin

Man skulle måske tro, at det var lande som Italien eller Frankrig, der har rekorden i vinproduktion, men faktisk topper Georgien listen over landet med en af verdens ældste vintraditioner. Den går mere end 8.000 år tilbage i tiden, og Georgien er derfor også kendt som vinens vugge. Georgisk vin er selvsagt en stor del af georgisk kultur og identitet. Den traditionelle måde at fremstille vin på kaldes qvevri og er en metode, hvor vinen gærer og lagres i store, underjordiske lerbeholdere, der er gravet ned i jorden. Metoden er blevet anerkendt af UNESCO som en del af verdens kulturarv.

Georgien har mere end 500 lokale druesorter, der giver dejlige vine. Nogle af de mest kendte er Saperavi (til elegante, kraftige rødvine) og Rkatsiteli (til friske, sprøde hvidvine). Vinene kan smages på lokale vin-gårde, der tilbyder guidede ture og smagninger.

Aktiviteter og seværdigheder i Georgien

Georgiens byer er fulde af liv – og oplevelser. Hovedstaden Tbilisi er et kulturelt og historisk centrum, hvor gamle brostensbelagte gader møder moderne arkitektur – og har et særligt strejf af orientalsk kultur. Byen er bygget op omkring varme kilder, livlige markeder og et rigt natteliv.

Besøg Tbilisis gamle bydel, og besøg Narikala-fæstningen med sin fantastiske udsigt over byen. Eller gå en tur langs Rustaveli Avenue, hvor du finder teatre, interessante museer og restauranter.

UNESCO

Kutaisi, en af landets ældste byer, er også et besøg værd. Her kan man besøge Bagrati-katedralen og Gelati-klosteret, begge UNESCO Verdensarvssteder, der giver et godt indblik i landets historie og religiøse arv. Og naturligvis udforske de hyggelige gader. Byen Batumi på Sortehavskysten er et andet must-see, kendt for sine moderne skyskrabere, botaniske have og smukke strande.

Vejret i Georgien

Georgiens klima er varieret på grund af landets geografiske forskellighed. I vest, langs Sortehavskysten, er der subtropisk klima med varme somre og milde vintre. I øst er klimaet kontinentalt med varme somre og kolde vintre. Bjergområderne har et alpint klima med kolde, snefyldte vintre og kølige somre.

Den bedste tid at besøge Georgien afhænger af, hvad du ønsker at opleve. For vandreture og naturoplevelser er foråret (april-juni) og efteråret (september-oktober) ideelle, da vejret er mildt og behageligt. Sommeren (juli-august) er perfekt til at udforske kystområderne og nyde strandene. Vintermånederne (december-februar) er den bedste tid for skisport i bjergområder som f.eks. Gudauri og Bakuriani.

Bemærk - før du rejser til Georgien

Ved indrejse i Georgien skal dit pas være gyldigt i min. seks måneder fra indrejsedatoen. Det anbefales at have en rejsesygeforsikring, der dækker hele opholdet. Visum er ikke nødvendigt fra statsborgere fra EU-lande. Det kan dog være nyttigt at have en kopi af din flybillet samt hotelreservationer ved hånden, bare for en sikkerheds skyld.

Tag på eventyr i Georgien

En rejse til Georgien minder formentlig ikke om noget, du har prøvet før. Og det er noget af det, der gør oplevelsen så speciel. Glæd dig til mødet med den imødekommende befolkning, de kulinariske oplevelser, den fantastiske natur og de charmerende byer.

Snør vandrestøvlerne, hvis du er til aktiv ferie, og begiv dig på storslåede vandreture, eller tag på en mere traditionel kulturrejse til et endnu utraditionelt, men alligevel populært rejsemål, nemlig Georgien. Kulturrejser Europa er med dig hele vejen. Se alle rejser til Georgien nedenfor.

Mandag - fredag: kl. 10:00 - 15:00
Lør-Søn/helligdage: Lukket

Georgien: 1 rejse fundet

Nulstil
Berat,
  • Albanien
  • Rundrejser

Autentiske Albanien

  • Autentiske Albanien Rejs med os til det autentiske Albanien - Vi rejser til Albanien – det tidligere, lukkede land, som nu åbner sig f...
  • Rejselængde: 8 Dage
    Pris: Fra 11.995,-
+
-x
Account: eurotravel

Switches +

CMS

id: 10846
itype: 1
theType: category
tempLeftMenuID: 2399
UseApplicationCaching: False
useEnterpriseVersion: True
sitecompany: KR
useMultipleSites: 0
robotsNoIndex: True
robotsNoFollow: True
siteCurrency: DKK
defaultLanguageVersion: DK
siteLanguageVersion: DK
htmlLang: da

mobileDevice: False

enableSiteCacheApplication: Log inClear Cache
CSS & JS compile: Log inGenerate

Account: eurotravel
travelizeclientID: 1409

Front End +

Variables +