Dag 1: Ankomst til Palma på Mallorca (A)
Ankomst til Palma de Mallorca, modtagelse af den dansktalende rejseleder i lufthavnen og kørsel til vores hotel i Can Pastilla.
Dag 2: Dagen fri til oplevelser på egen hånd (M,A)
Efter morgenmad på hotellet samles vi med rejselederen til et orienterende møde og får ansigt på hinanden. Vi går på en orienterende byvandring hvorefter resten af dagen er på egen hånd, og der er mange muligheder for oplevelser i nærområdet. Rejselederen og hotelpersonalet kommer gerne med gode råd til, hvad du kan bruge dagen på.

Billede: Palma med Almudaina-paladset og Plaza de la Reina med katedralen i baggrunden.

Billede: Hovedstrøget Passeig de la Rambla og små hyggelige gader i Palma.
Dag 3: Udflugt til Palma med bus og til fods (M,A)
I dag går turen til Palma. Den Baleariske hovedstad har gennemgået en transformation og er blevet et eftertragtet og yndet mål for en storbyferie. Det være sig pga de gode shoppingmuligheder, det lokale køkken, det rige byliv og de mange kulturelle tilbud og ikke mindst pga af byens charme. Med andre ord, Palma har det hele. -En meget smuk storby med promenader, fortovscaféer og en skøn marina.
Vi skal på en guidet gåtur i det historiske centrum, med smalle gader og små pladser. Her findes over 100 rigmandspaladser der kan dateres helt tilbage til 1500-tallet, tiden for den spanske guldalder hvor enorme rigdomme kom til landet sammen med opdagelsen af "den nye verden". Palmas største kulturelle seværdighed er den flotte katedral, La Seu, som blev bygget mellem 1229 og 1346. To af Spaniens største kunstnere har siden fået lov at sætte præg på La Seu, bl.a arkitekten Antoni Gaudí, som stod for en ombygning i starten af 1900-tallet, og for ganske nylig har skulptøren Miquel Barceló dekoreret et kapel på en ganske speciel og omdiskuteret måde. Entré til katadralen er ikke inkluderet men kan besøges på egen hånd
Du kan vælge at køre med bussen tilbage til hotellet først på eftermiddagen. Alternativt blive i Palma og opleve byen i dit eget tempo, evt. finde en lokal restaurant og spise en god frokost. Bliver du i byen, vil transporten tilbage til hotellet være på egen hånd. Rejselderen kan vejlede i forhold til lokalbusser.

Billede: Port de Sóller og det historiske tog fra 1912.
Dag 4: Heldagsudflugt til Valldemossa og Soller (M,A)
I dag går turen til Mallorcas nordvestlige del, hvor vi skal opleve den lidt barske, men smukke klippekyst, mens vi holder et par fotostops undervejs. Vi følger den vestlige halvdel af Mallorcas Tramuntana-bjergkæde, som strækker sig over cirka 70 kilometer fra den nordvestlige del af øen til den nordøstlige del.

Billede: Smalle blomsterprydede gader og klosteret i Valldemossa.
Vi skal nyde et besøg i bjergbyen Valldemossa (Unesco Verdensarv) og går en tur i de hyggelige og blomsterprydede gader. Der er lidt tid på egen hånd, inden vi kører videre til den hyggelige by Soller. Her har du tid til en kaffe eller en frokost inden vi hopper på øens berømte veterantog mod Palma og efter endt tur forventer vi at være tilbage med vores bus i Can Pastilla ca. kl. 18.
Dag 5: Dagen fri til oplevelser på egen hånd (M,A)
Udover kulturelle oplevelser må en rejse også gerne indeholde god tid til afslapning, så nyd denne dag med en god bog på altanen eller slap af ved hotellets pool eller på stranden.
Dag 6: Udflugt til Porto Cristo og Dragegrotterne (M,A)
Idag udforsker vi den østlige del af øen og hovedattraktion er Porto Cristo, hvor vi skal opleve en af drypstenshulerne Cuevas del Drach, Dragegrotterne som rummer Europas største underjordiske sø.

Billede: Porto Cristo og Cuevas del Drach.
Du har nu tid på egen hånd til at opleve Porto Cristo, som er en moderne – men uspoleret – spansk fiskerlandsby. En rolig by, som indbyder til en spadseretur langs stranden og et romantisk måltid med udsigt over det betagende hav. Byens navn betyder ”Kristus' Havn” og navnet menes at stamme fra 1260'erne, som er tidspunktet for den kristne invasion på Mallorca. Her skulle en fiskerbåd, efter sigende, være fundet skyllet i land, indeholdende et krucifiks. Em okse med sin bonde, på vej gennem byen, standsede her og nægtede at gå længere. De lokale tog dette som tegn på, at Kristus havde taget bo her, så deraf navnet Porto Cristo.

Billede: Bellver slottet.
Dag 7: Fridag til egne oplevelser (M,A)
Dagen er din egen til at fordøje den forgangende uge indtryk, slikke de sidste solstråle, en sidste dukkert og evt. shopping. Spørg evt. rejselederen for fif og ideer til andre aktiviteter.
Dag 8: Hjemrejse
Tiden er inde til at tage afsked med Mallorca med forhåbentlige nye og vidunderlige rejseoplevelser i bagagen.
Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsen programrækkefølge grundet lokale forhold.