Kirkerne i Rom

I denne artikel beskriver vi tre mindre besøgte kirker i Den evige stad, som bestemt er et besøg værd: San Pietro in Vincoli, San Giovanni in Laterano og Santa Maria della Concezione dei Cappuccini. Nogle vil måske være uenige i, at kirkerne er "ukendte", da den ene kirke huser en berømt statue af Michelangelo, den anden er Roms domkirke og den sidste huser en makaber krypt, men faktisk står disse kirker lidt i skyggen af mange af Roms helt store turistattraktioner som Panteon, Colosseum, Peterskirken og Den Spanske Trappe m.fl.

Læs også vores blogindlæg om Kunst og kultur under renæssancen i Italien.

San Pietro in Vincoli – kirken med Moses af Michelangelo

Vincoli er det italienske ord for lænker og kirkens navn henviser derfor til Sankt Peter i Lænker.
Ifølge sagnet skulle apostlen Peter en overgang have siddet fængslet i lænker i Marmertiner-fængslet, som er en del af Forum Romanum.

Lænkerne blev efter hans løsladelse sendt til kejserinden i Konstantinopel, som valgte at beholde den ene og sende den anden tilbage til sin datter Eudoxia i Rom. Eudoxia forærede lænken til pave Leo 1. (pontifikat 440-461), som nogle år senere også modtog den anden fra Konstantinopel. Ifølge sagnet blev de to lænker til en, da paven udbrød, at det var apostlens Peters lænker, og derfor følte paven, at han måtte finde et sted at huse lænkerne. San Pietro in Vincoli, som vi kender den i dag, blev allerede påbegyndt i 431 e.Kr. under pave Sixtus 3. (pontifikat 432-440) og blev i 439 e.Kr. indviet som Basilika Eudossiana.

Det blev på det tidspunkt besluttet, at kirken skulle have to kirkepatroner, Peter og Paulus. Men da pave Leo 1. ca. 20 år senere fik behov for at finde en kirke til Peters lænker, blev det besluttet at kirken nu kun skulle have Peter som patron og tage hans navn.

En stor del af kirken, som den ser ud i dag, stammer stadig fra det 5. århundrede, selv om der er foretaget restaureringer af flere omgange siden. Lænkerne findes stadig i kirken den dag i dag, og man kan se dem i et skrin under højalteret.

Hvert år d. 1. august finder en opsigtvækkende fest til lænkernes og Peters ære sted i kirken. Utroligt nok er det ikke lænkerne, som kirken er mest berømt for, men derimod en statue af Moses udført af Michelangelo. Statuen skulle have været en del af et prægtigt fritstående gravmæle til pave Julius d. 2. (pontifikat 1505-1545) og bestilt af paven selv.

Men på grund af pavens senere manglende interesse for byggeriet og Michelangelos andre opgaver, endte byggeriet som et meget mindre væggravmæle. Foruden den imponerende Moses-statue, har Michelangelo selv lavet statuerne på hver side. Statuen er så imponerende, at hvis man bare har stået foran den én gang, så glemmer man den aldrig.

San Giovanni in Laterano – kirken som er Roms domkirke

Det sted, hvor kirken San Giovanni in Laterano, ligger tilhørte i begyndelsen af 300-tallet Laterani-familien, men blev overtaget af kejser Konstantin, som skænkede stedet til pave Militiades (pontifikat 311-314) så, der kunne blive bygget en kirke på stedet. Den første basilika med fem skibe blev bygget fra 314 – 318, og blev dermed Roms første kristne basilika.

Kirken blev først indviet i 324 af pave Sylvester 1. (pontifikat 314-335) og blev på det tidspunkt dedikeret til Frelseren (Jesus Kristus). Dens nuværende navn fik den først i det 7. århundrede, da pave Gregor den Store (pontifikat 590-604) dedikerede kirken til Johannes Døberen. Kirken har gennem tiderne lidt mange overlast da den i 896 blev udsat for et jordskælv, og i 1308 og 1360 blev hærget af brande.

Det er derfor utroligt, at kirken har bevaret sin oprindelige form, da der også siden opførelsen er blevet bygget på kirken adskillige gange. Nogle af de vigtigste tilføjelser er sket, da Domenico Fontana i 1586 bygger nordfacaden, og da Borromini i 1646 påbegynder kirkens store indvendige ombygning, og da Alessandro Galilei fra 1730-40 skaber kirkens hovedfacade.

Noget af det, som man bør opleve indvendigt i kirken, er en fresko til højre, når man træder ind, som tilskrives Giotto og forestiller den daværende pave, som proklamerer jubelåret i 1300. Derudover bør man også kaste et blik på det smukke Corsini-kapel til venstre i kirken og ikke mindst det smukke pavealter. Det er kun paven, som har ret til at holde messe og foretage altergang ved dette alter.

Til sidst bør man også se det ottekantede dåbskapel San Giovanni in Fonte. Bygningen daterer helt tilbage til Konstantin, men den fik først sit ottekantede udseende i år 432, og denne udformning er den, som langt de fleste kristne dåbskapeller siden er bygget efter.

Ved siden af kirkens hovedfacade ligger Palazzo di Laterano eller Lateranet, som det hedder på dansk. Indtil pavestolen i 1309 flyttede til Avignon, var dette pavernes officielle residens. Efter pavernes tilbagekomst i 1377, blev det besluttet at flytte pavens residens til Vatikanet, og bygningen mistede sin status. Bygningen huser i dag den romerske bispedømmeforvaltning. På østsiden af Piazza San Giovanni, som er pladsen foran kirken, ligger en bygning med bevarede dele fra det tidligere palazzo.

Et af Roms helligste steder Scala Santa (Den Hellige Trappe) ligger her. Trappen, som består af 28 hvide marmortrin, stammer ifølge legenden fra Pilatus´ palads i Jerusalem, og skulle efter sigende været blevet betrådt af Kristus, inden han blev dømt. Trinnene er nu dækket af træ, da ingen fod må røre de hellige trin, og den må kun bestiges af troende på deres knæ. Det siges, at der for hver 7. trin kan gives op til 9 års syndsforladelse, og stedet er derfor vigtigt for de pilgrimme, som valfarter til Rom.

Lær arkæolog og rejseleder Karina Mitens at kende.

Santa Maria della Concezione dei Cappuccini – kirken med den makaber krypt

Denne kirke går også under navnet Kapuciner kirken og selve kirken er klart den mindst kendte, af de tre omtalte kirker. Det er da heller ikke kirken, som er det mest interessante ved dette sted, men derimod krypten under kirken. Kirken er en barokkirke og blev bestilt af pave Urban VIII (pontifikat 1623-1644), til kapucinermunke ordenen, da pavens egen bror kardinal Antonio Barberini var kapuciner munk. Der er nogle interessante kapeller i kirken, og som i alle italienske kirker også nogle spændende malerier, men det er ikke disse, som gør kirken til et besøg værd.

Den absolutte hovedattraktion findes under kirken, og er kirkens krypt, som indeholder over 4.000 knogler fra kapucinermunke. Det var kardinal Antonio Barberini, som i 1631 beordrede, at de første lig skulle transporteres fra munkens hjem i Via dei Lucchesi. Efter de første lig var blevet anbragt begyndte munkene at begrave de munke som døde senere hen i krypten og man fortsatte med dette helt indtil 1870.

Skeletterne er ikke bare placeret hulter til bulter i krypten, men er arrangeret i dekorative mønstre. Det er ikke kun rene skeletter, som man vil se men også munke, som er begravet i deres kutter. Krypten blev ikke bare brugt, som begravelsesplads da det var her munkene om aftenen gik ned for at fundere over livet og døden. Krypten består af fem kapeller og i det ene kapel hænger der en metalplade med teksten ”Hvad du er nu, vi engang var, hvad vi er nu, skal du være”, hvilket er et såkaldt memento mori.

Et memento mori er en latinsk tekst, som skal minde en om ens egen dødelighed. Hvis ordet capuccini får en til at tænke på kaffedrikken cappuccino, er det ikke spor underligt, da drikken eftersigende er opkaldt efter kapucinermunkenes hat. Munkene bar en hvid hat, og da skummet på en cappuccino ligner en sådan hat, fik kaffen sit navn.

Vil du vide mere om Rom? Læs om Rom og arkitekturen her.

Vil du med Kulturrejser Europa til Rom? Her kan du se vores aktuelle rejser til Rom.