Skip to main content
Alhambra i Andalusien, Spanien
Nerja Andalusien Spanien city byen
Andalusien Nerja Drypstenshule Frigiliana
Malaga Andalusien katedral Spanien
Andalusien Spanien Nerja hestevogn
Potteplanter i Andalusiens gader
Andalusien Malaga palmer strand havet sommer

Rejse til Almuñecar og Andalusien i det sydlige Spanien

Oplev Nerja og Alhambra i Granada

På denne spændende rejse oplever vi den afslappede og historiske atmosfære i Andalusiens karakteristiske hvide landsbyer, strandlivet i den hyggelige by Almuñecar og det imponerende Alhambrapalads i regionshovedstaden Granada. Spaniens sydligste region er herudover kendt for sine talrige solskinstimer, som vi nyder undervejs i selskab med vores kyndige dansktalende rejseleder.

Derfor skal du rejse med os på Andalusiens Herligheder:

  • Direkte fly fra København til Malaga
  • God balance mellem kulturelle oplevelser og afslapning.
  • Dejligt hotel i kystbyen Almuñécar et stenkast fra vandet
  • Rejsen er med halvpension
  • Udflugter til Granada med rundvisning på Alhambra og de hvide byer Nerja og Frigiliana
  • Tid på egen hånd
  • Vidende dansktalende rejseleder

Hotel i Almuñécar

Den gamle fiskerby Almuñécar er vores base hele ugen, hvor vi bor på det 4-stjernede Hotel Bahía Tropical eller Hotel Victoria Playa. På en byvandring bliver vi fortrolige med området og byens største seværdigheder, heriblandt den botaniske have, markedet, borgen San Miguel og byens historiske centrum. På heldagsudflugt kører vi gennem Nevadabjergene til den historiske by Granada, hvor vi går på opdagelse i den gamle bydel og besøger det eventyrlige maurerpalads, Alhambra, som betager med sine smukke sale og vidunderlige haveanlæg.

De karakteristiske hvide landsbyer såsom Frigiliana og Nerja, er også på listen over udflugter denne uge. Du har heldigvis også tid til egne oplevelser og afslappende dage under opholdet. Er du sulten på lidt mere indhold, kan du tilmelde dig udflugten Día Tropical. Det helt specielle mikroklima i området gør, at her kan dyrkes hele året og afgrøder som ellers alene gror i tropiske egne fx sukkerrør, mango, avocado og passionsfrugt. Udflugten starter med en omgang Churros con Chocolate (typisk snack for slikmunde i Spanien), hvorefter vi tager "på landet". Vi besøger en landmand og hans frugtfarm, hvor vi hører om dyrkning og produktion. Der vil være smagsprøver og vi tilbereder også sammen en lækker ret.

Kort dagsprogram Andalusiens herligheder 8 dage:

Dag 1: Ankomst til Andalusien (A)
Dag 2: Almuñécar til fods, paella-demonstration "Cooking Class" på hotellet (M,A)
Dag 3: Fridag eller Día Tropical-udflugt (M,A)
Dag 4: Granada med guidet rundvisning på Alhambra (M,A)
Dag 5: Fridag til egne oplevelser (M,A)
Dag 6: Udflugt til Nerja og Frigiliana (M,A)
Dag 7: Fridag til egne oplevelser (M,A)
Dag 8: Hjemrejse (M)

M = Morgenmad A = Aftensmad

Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens dagsprogram. Dette kan skyldes lokale forhold samt at adgang til Alhambra kan være begrænset. Der kan derfor indtil selve afrejsen blive ændret på udflugtsdagenes rækkefølge.

Mandag - fredag: kl. 10:00 - 15:00
Lør-Søn/helligdage: Lukket

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst og velkomst(A)

Ved ankomsten til Malaga modtages vi af rejselederen, der sørger for, at vi kommer godt til hotellet i byen Almuñecar.

Dag 2: Byvandring i Almuñécar (M,A)

I dag skal vi sammen med rejselederen på byvandring i Almuñécar. Den engang lille fiskerlandsby, har formået at bevare sin charme i den gamle bydels smalle og stejle gader. Her har kun få køretøjer adgang. Vi kommer bl.a. forbi den botaniske have, den arabiske borg San Miguel og det historiske centrum. Her er der altid liv på de mange fortovscaféer. Efter byvandringen er der tid til oplevelser på egen hånd. Når sulten melder sig, kan vi anbefale at smage på de lokale tapas til frokost på en af byens mange spisesteder.

Dag 3: Fridag til egne oplevelser eller halvdagsudflugten Día Tropical (M,A)

Dagen er til egen disposition eller en halvdagsudflugt som vi kalder Día Tropical: Det specielle mikroklima for regionen gør at der året rundt kan dyrkes tropiske frugter som intet andet sted på det spanske fastland. Med 320 årlige solskinsdage samt "læ i ryggen" fra Sierra Nevada bjergkæden er betingelserne optimale for fx mango, guava, stjernefrugt, papaya og avocado. Tidligere også stor sukkerrørsproduktion. Vi besøger en af områdets frugtplantager, hvor vi naturligvis får lov at smage på de friske lokale frugter, hvorefter vi tager på et spændende besøg i en af de gamle sukkermøller (sukkermuseum).

Dag 4: Granada med guidet rundvisning på Alhambra (M,A)

Dagens udflugt går til Granada, som er hovedstad i provinsen af samme navn. Byen er smukt beliggende ved foden af bjergkæden Sierra Nevada, hvis snedækkede bjergtoppe vi kan skimte fra Granadas charmerende gader. Granada er også den by, der bærer størst præg af det mauriske herredømme på den Iberiske Halvø. Granada var maurernes hovedstad og den by, der senest blev generobret af de kristne styrker i 1492.

Magiske Alhambra i Granada, Andalusien, Spanien
Billede: Magiske Alhambra i Granada.

Vores fornemmeste opgave på denne tur er at lade fantasien føre os tilbage til den tid, hvor maurerne dominerede området. Det skal vi bl.a. gøre på en guidet rundvisning på Alhambra, der betragtes som et af verdens smukkeste paladser. Folk fra hele verden valfarter til Granada for at opleve det prægtige bygningsværk, som er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Rundvisningen bringer os desuden til maurerpaladsets tilhørende haveanlæg Generalife, som tydeligt bærer præg af den mauriske storhedstid.

Efter rundvisningen i Alhambra er der tid på egen hånd til at gå på opdagelse i Granadas gamle historiske centrum, som har et tydeligt arabisk islæt. Du kunne evt. besøge Spaniens første renæssance-domkirke og Capilla Real, som er gravsted for de legendariske monarker: Dronning Isabella og Kong Ferdinand.

Vi gør opmærksom på, at dette er en heldagsudflugt, og at det er en dag som kan føles lettere strabadserende, da der spadseres en hel del under besøget på Alhambra som i byen. Bussen kan ikke holde centralt, i forhold til centrum, hvorfor der skal ekstra skridt til for også at kunne besøge Granada by. Alhambra og denne dagsudflugt anbefales ikke for gangbesværede.

Dag 5: Dag til afslapning og egne oplevelser (M,A)

Dagen er din og her er mange muligheder for gode oplevelser. Skal du slappe af, opdage eller smage på byen? Ud over de mange små tapasbarer og restaurenter hvor du kan smage autentiske og lokale retter og drikke er her gode butikker og boder. Den gamle bydels snævre gader er vældig hyggelige og kalder havet er her flere strande med gode promenader langs. Du kunne besøge botanisk have eller San Miguel-borgen. På hotellets område er der også rig mulighed for at slå sig ned med en god bog og blot nyde solens varme. Skulle du have lyst til, på egen hånd, at tilbringe dagen i Malaga, går der busser ud og hjem flere gange dagligt. Det tager godt en time fra den lokale busstation. Forhør dig evt. med rejselederen dagen forinden.

Dag 6: Nerja og Frigiliana (M,A)

I dag tager vi på tur til et par af solkystens små skatte.
På programmet står et besøg i den charmerende by Nerja og den hvide landsby Frigiliana - Andalusiens bjerge er fyldt med disse små perler af hvide landbyer, Pueblos blancos, og Frigiliana er en af de yndigste.  
I Frigiliana skal vi opleve byens brostensbelagte, smalle og stejle gader og de smukt blomsterudsmykkede hvidkalkede huse. Brostenene er en del af byens udsmykning i sig selv, men også de kakkelbeklædte gavle rundt i gaderne fortæller små legender og historier fra byens lokalbefolknings små kampe mod maurerne i en by, som har både kristne, muslimske samt jødiske traditioner og historie.

Dag 7: Dag til afslapning og egne oplevelser (M,A)

Denne dag er ligeledes til fri disposition. Måske et dyp i havet, måske en "caña" - lille fadøl i den hyggelige marina. Måske har du allerede forhørt dig hos guiden om hvad du ikke må gå glip af i skønne Almuñecar. 

Dag 8: Afsked og afrejse (M)

Efter en uge med mange spændende oplevelser, er det blevet tid til at kører til Malaga lufthavn og tager afsked med Andalusien og den tropiske kyst.


M = Morgenmad  A = Aftensmad

Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold.

Kort

Rejsen Andalusiens herligheder

Andalusiens Herligheder - kort

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Se den aktuelle vejrudsigt i Almuñécar på dmi.dk her

byvejr verdensvejr 2514256 Malaga, Spanien

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
18/1-2025Se rejsetider KøbenhavnAndalusiens Herligheder7.995,-Få pladser tilbage
20/3-2025Se rejsetider KøbenhavnAndalusiens Herligheder8.495,-Bestil

Prisen inkluderer:

  • Fly København - Malaga t/r 
  • Syv nt. på 4-stjernet hotel
  • Halvpension på hotellet (buffet) inkl. vand/et glas vin. 
  • Transporter, udflugter og entréer iflg. program
  • Dansktalende rejseleder
     

Prisen inkluderer ikke:

  • Enkeltværelsestillæg fra kr. 1.595 
  • Ekstra udflugt: Dia Tropical (gennemføres ved min. 10 deltagere) 595,-
  • Forsikringer
  • Entréer ud over de nævnte
  • Administrationsgebyr kr. 95

Hotel

Andalusien Hotel Bahia Tropical

Hotel Bahia Tropical, Almunecar

Overnatning Dag 1 - 8

Hotel Bahia Tropical Almuñecar - Under vores ophold i Andalusien bor vi ved kystbyen Almuñécar. Her indlogerer vi os på det komfortable 4-stjernede hotel Bahia Tropical i fredelige omgivelser få skri...

Se andre populære rejser her

+
-x
Account: eurotravel

Switches +

CMS

id: 4496
itype: 3
theType: destination
tempLeftMenuID: 3932
UseApplicationCaching: False
useEnterpriseVersion: True
sitecompany: KR
useMultipleSites: 0
robotsNoIndex: True
robotsNoFollow: True
siteCurrency: DKK
defaultLanguageVersion: DK
siteLanguageVersion: DK
htmlLang: da

mobileDevice: False

enableSiteCacheApplication: Log inClear Cache
CSS & JS compile: Log inGenerate

Account: eurotravel
travelizeclientID: 1409

Front End +

Variables +