Dag 1: Afrejse, ankomst New York og indkvartering
Vi flyver til New York og efter ankomst samme dag bliver vi hentet i bus og kørt til vores hotel i hjertet af Manhattan. Efter tildeling af værelser er der tid til at få lidt aftensmad på egen hånd, og slappe af på hotellet.
Hotellet ligger tæt ved det velkendte Times Square, der kendetegnes af de enorme reklameskilte, som hænger på de høje bygninger og omkranser pladsen med deres farvestrålende lys. Det er særligt flot om aftenen, så tag med på en lille gå-tur til det farverige aftenlys sammen med vores rejseleder. Efterfølgende kan man gå en tur ved teaterdistriktet og Broadway, med over 80 forskellige teatre, hvoraf flere store amerikanske skuespillere har haft deres daglige gang. Til eksempel kan nævnes John Travolta, Robert Redford og Sammy Davis Jr.
Billede: New York city.
Dag 2: Busrundtur på Manhattan og tid til egne eventyr (M)
Med 8,4 millioner indbyggere, summer byen af liv fra morgen til aften, og det er ikke overraskende, at New York kaldes: ”Byen der aldrig sover”. Vi skal opleve byen på behagelig vis, når vi fra morgenstunden kører på busrundtur på Manhatten. Her ser vi nogle af byens mange seværdigheder såsom: Central Park, Brooklyn Bridge, Ground Zero og Wall Street.
Resten af dagen er til egne oplevelser. Vil du have en spektakulær udsigt over Manhattan og skyskraberne, kan det anbefales at gå en tur over Brooklyn Bridge og vil du betragte Frihedsgudinden kan det være, at turen skal gå til Battery Park.
Billede: Brooklyn Bridge.
Dag 3: New York og tid på egen hånd (M)
Dagen er i dag til egne oplevelser i den fantastisk storby. Gå en tur ved ”High Line”, tag et smut på et af de mange museer, eller nyd en gåtur i Central Park. Mulighederne er mange, så det er blot at vælge, hvad dagen skal stå på.
Dag 4: Afsejling New York (M,F,A)
Afsejling kl. 16:00
Efter morgenmaden på hotellet kører vi mod skibet, der skal danne rammen om vores nordatlantiske eventyr de næste 12 nætter. Efter indtjekningen er der tid på egen hånd til at udforske skibet og kl. 16.00 står vi klar på dækket til at se den flotte udsejling. Vi mødes igen om aftenen og følges ad til middagen i skibets hovedrestaurant. Her nyder vi en dejlig aften i hinandens selskab.
Dag 5: På havet mod Canada (M,F,A)
Vi kan i dag læne os tilbage og nyde livet, mens vi lader os forkæle af den fantastiske service og komfort på skibet. Trænger du til at være lidt aktiv i løbet af dagen, så tilbyder skibet masse af aktiviteter, og vores rejseleder vil også holde foredrag og lave fælles aktiviteter.
Dag 6: Halifax, Canada (M,F,A)
Ankomst kl. 07:00 – Afsejling kl. 18:00
Vi ankommer til Canada og har havneanløb i Halifax i provinsen Nova Scotia.
Halifax spillede en vigtig rolle under Anden Verdenskrig, da man herfra sendte skibe afsted med proviant og våben til de allierede i England i deres kamp mod tyskerne. Der blev også sendt tusindvis af skibe til Halifax med immigranter i perioden 1928 - 1971 hvorfor byen ofte sammenlignes med Ellis Island i New York. Det hele dokumenteres på det glimrende museum "Pier 21" der fortæller historien om byens vigtige historiske rolle. I dag er Halifax en moderne storby med 350.000 indbyggere, og har en hyggelig havnefront med butikker, hyggelige caféer m.m. Man kan også besøge citadellet, der har fungeret som byens forsvarsværn siden 1749. Man mærker historiens vingesus, når man møder vagternene der - tro mod historien - er klædt i kilt med sækkepibe. Du kan gå en orienterende byrundtur sammen med rejselederen eller bruge dagen på egen hånd.
Billede: Halifax by.
Dag 7: På havet mod New Foundland (M,F,A)
Dagen tilbringer vi på havet mod New Foundland og her nyder vi den afslappende atmosfære ombord.
Dag 8: Newfoundland, St. Johns, Canada (M,F,A)
Ankomst kl. 07:00 - afsejling kl. 18:00
Vi ankommer i dag til den hyggelige havneby St. Johns i Canada.
Byen er placeret i Newfoundland, en af Canadas 10 provinser, og er provinsens hovedstad. Med sine ca. 180.000 indbyggere er den også Canadas 20. største by.
Byen er den ældste i Nordamerika og har skotske og irske aner, så måske et besøg et af byens pubber hvis man er på udkig efter lidt irsk folkemusik. Det kan også at være turen skal gå forbi de farverige Jelly huse eller at du bare vil nyde udsigten over vandet, bugten og havneområdet. Du kan gå en orienterende byrundtur sammen med rejselederen eller bruge dagen på egen hånd.
Billede: St. Johns.
Dag 9-10: På havet (M,F,A)
Dag 11: Qaqortog, Grønland (M,F,A)
Ankomst 07:00 – Afsejling 16:00
Velkommen til verdens største ø og byen Qaqortog, der på grønlandsk betyder ”det hvide” og hvis navn måske er bedre kendt ved det danske; Julianehåb. Den smukke fjordby blev grundlagt i 1775, og vi skal i dag opleve den til fods. Derfor tager vi, sammen med vores rejseleder, på en lille gåtur i de stejle gader. Vi kigger efter grønlandsk kunst, der gemmer sig smukt i fjeldet. Vi ser også Grønlands eneste springvand og går forbi Frelserens kirken fra 1832.
Dagen er også til egne oplevelser. Gå en tur i byen og nyd udsigten i den bakkede by, eller tage en tur på Quaqoutoq museet, der byder på traditionel jagt og sejlads historie og flotte tupilakker.
Billede: Qaqoutoq.
Dag 12: Prins Christians Sund – cruising (M,F,A)
Sejler fra kl. 07:00 – 13:00
Det bliver noget af en naturoplevelse, når vi fra morgenstunden rammer Prins Christians Sund ved det sydlige Grønland. Vandvejen byder på rå og uberørt natur, små bygder med farverige huse, dyb havblå vand, høje klipper med vandfald, snetoppe, og isbjerge i vandet – og så imponerer det ved larmende stilhed, hvor naturen viser sin storhed på bedste vis. Nyd udsigten fra første parket på øverste dæk, eller ved et af skibets mange indendørs panoramaudsigter.
Dag 13: På havet mod Island (M,F,A)
Dag 14: Akureyri, Island (M,F,A)
Ankomst kl. 10:00 - Afsejling kl. 18:00
I universitetsbyen Akureyri, som ligger på Islands nordkyst, er den første bosættelse dateret tilbage til vikingetiden i det 9. århundrede. Byen har knap 20.000 indbyggere og på en spadseretur gennem byen, kan man nyde den smukke kirke ved navn Akureyrarkirkja, der prydes af den islandske kunstner Ásmundur Sveinssons relieffer. Tag med på en orienterende gåtur sammen med rejselederen eller bruge dagen på egen hånd i den hyggelige islandske by.
Dag 15: Isafjordur, Island (M,F,A)
Ankomst 07:00 – Afsejling kl. 17:00
Vi er så heldige at vi igen har landgang på Island, og denne dag skal tilbringes i den nordvestlige by; Isafjordur. Lige meget om dagen byder på solskin der får skyggerne fra bjergene til at danse, eller tung tåge der smyger sig som en dyne rundt om klipperne, så er det en smuk måde at gå i land på.
Med sine ca. 2.600 indbyggere er det et af Islands største byer, og dagen kan bruges på en lille gåtur i land med rejselederen. Du kan også tage (med forbehold for åbningstider) en tur på ”hverdagsmuseet”, hvor lokale viser deres kunstneriske installationer om fortiden, minder eller andet - set fra et hverdagsperspektiv. Det kan også være at et af skibets udflugter frister (bookes og betales ombord).
Billede: Isafjordur og Akureyri.
Dag 16: Reykjavik, overnatning på hotel, udflugt til Den Gyldne Cirkel (M)
Ankomst kl. kl. 05:00
Vi ankommer i dag til den islandske hovedstad Reykjavik, og efter morgenmaden er kufferten pakket, og vi er klar til at stige af skibet. Vi bliver hentet af vores bus, og skal i dag udforske noget af øens smukke natur. Vi skal besøge ”Den Gyldne Cirkel” som består af Thingvellir, Geysir og vandfaldet Gullfoss. Første stop er nationalparken Thingvellir (Tingstedet på dansk). Parken er kendt for sit smukke geologiske landskab, der er omgivet af stejle vægge af sten og vulkansk lava. Parken er optaget på UNESCOs verdensarv liste og spiller også en vigtig historisk rolle.
Billede: Nationalparken Thingvellir.
Vi fortsætter sydpå, og landskabet bliver grønnere og mere frugtbart under rejsen mod Islands største og flotteste vandfald; Gullfoss. Floden Hvitá løber gennem vandfaldet, og hvert sekund løber der ca. 100 kubikmeter vand igennem. Det er ikke svært at forstå, at dette fantastiske naturfænomen er en af Islands allerstørste seværdigheder. Den gyldne cirkel er komplet, når vi kommer til Geysir, den geotermiske kilde i Haukadulur, hvor vi oplever gejseren ”Strokkur”, der er i udbrud hvert femte minut med en op til 20 m høj vandsøjle.
Efter vores naturoplevelse kører vi til hotellet. Her er der mulighed for at spise frokost på egen hånd og opleve byen, der på trods af, at her kun bor 120.000 mennesker, er meget levende med et stort udbud af aktiviteter og underholdning.
Billede: Reykjavik.
Dag 17: Hjemrejse
Efter morgenmaden er det tid til at tage afsked med Reykjavik og vi er klar til at vende retur til Danmark.