Under din langtidsferie i Andalusien gives du tid til både rolig afslapning og hyggelige sociale aktiviteter, og desuden har du mulighed for at tage med på nogen af vores spændende udflugter, som vi kommer til at arrangere under rejsen. På udflugterne får du muligheden for at opdage og lære nærområdet bedre at kende, og vi sørger for et miks af nyt og gammelt, let og udfordrende og garanterede mindeværdige oplevelser.
Nedenfor kan du se eksempler på nogle af de udflugter, der kan blive arrangeret på stedet i Spanien. Hvilke udflugter der endelig arrangeres, afhænger af gruppens interesse og antal tilmeldte deltagere. Ud over de udflugter, der nævnes her, vil der kunne blive præsenteret yderligere udflugter på stedet.
Du booker dig ind på udflugterne direkte ved dine værter på hotellet. På nogle afgange kan du gives mulighed for at vise interesse for bestemte udflugter. Udflugterne gennemføres ved et minimumsantal deltagere, så hvis du vil være sikker på at komme afsted, foreslår vi, at du tilmelder dig og betaler, så snart de endelige udflugter offentliggøres på destinationen. Den endelige besked om dato, pris og gennemførelse af udflugten, meddeles på destinationen. Her nedenfor kan du læse mere om eksempler på nogle af de udflugter, som du kan blive præsenteret for på destinationen, og som du kan vælge at tilmelde dig. Lad dig inspirere!
Ronda og Setenil – dramatiske udsigter og spektakulær natur
Ronda er en af de absolut smukkeste og mest populære pladser at besøge i Spanien. Det er en lille by, som ligger blandt bølgende marker og grønne træer tværs over den rislende El Tajo-ravine. Vi besøger både det klassiske landmærke Puente Nuevo-broen, som krydser ravinen. Og desuden stopper vi ved den historiske tyrefægtningsarena, som er landets ældste. Derefter tager vi videre til den famøse klippeby Setenil, hvor vi mødes af unikke huse, som er indbygget i bjerget. Dagens frokost indtages på farten. Denne udflugt byder på gammel historie, og tager os gennem en enestående natur, som gør indtryk på sjælen.
Billeder: Ronda og Setenil.
Vil du med? Denne udflugt er for dig, som længes efter at opleve smuk natur og Andalusiens spændende historie.
Gibraltar – en lille bid af England på Spaniens sydspids
Denne udflugt tager os til den berømte klippe med udsigt over Gibraltarsundet – på den ene side ser vi Spanien, og på den anden ses Afrika. Under The Rock-turen stifter vi bekendtskab med de velkendte Gibraltar-aber, og desuden besøger vi Saint Michael-grotten under udflugten til den britiske koloni Gibraltar. Her er engelsk det officielle sprog, dog høres og forstås spansk også i stor udstrækning. Vi spiser frokost på egen hånd, men hvad passer bedre i ”England”, end en rigtig omgang fish & chips? Mulighederne er mange, og udover ekspeditionen til klippen får vi lidt tid til shopping.
Billeder: The Rock og aber.
Vil du med? Denne udflugt er for dig, som vil tage del i det virkeligt unikke, som opstår, når to forskellige verdener mødes.
Frigiliana og Nerja - maleriske hvide landsbyer og det storslåede Middelhavet
Vi tager en tur ind i landet til den lille hvide bjerglandsby Frigiliana, som er yderst charmerende. I Frigiliana skal vi opleve byens smalle og stejle brostensbelagte gader og de hvidkalkede huse med deres smukke blomsterudsmykninger. Derudover ser vi kalklerne på muren i gaderne, som fortæller legender og historier om lokalbefolkningens kampe mod maurerne i en by med både kristen, muslimsk og jødisk historie. Vi skal ogs besøge kystbyen Nerja og den spektakulære Balcón de Europa, hvor både lokalbefolkning og turister går ture og nyder panoramaudsigten over Middelhavet, de imponerende bjerge og kystens klipper, som omkranser nogle af byens strande.
Billeder: Frigiliana er uimodståeligt charmerende og i kombination med den smukke udsigt i Nerja bliver dagen ekstra mindeværdig.
Vil du med? Denne udflugt er for dig, der vil opleve flere sider af Andalusien.
Hyggelige Mijas – den hvide by, som bebos af æsler
Tag med på en busrejse til Mijas Pueblo – den indbydende hvidskinnende by, som ligger højt oppe i bjergende med en fantastisk udsigt over havet. Byens mest populære gade, San Sebastian, lokker fotografen frem i dig med sine potteplanter i strålende farver, som hænger ud fra de hvide rækker af karakteristiske huse, og på torvet Plaza de la Constitución, findes både en lille fontæne og små hyggelige butikker. Hvis vejrguderne er på vores side, kan vi måske få set en spændene flamencooptræden på Plaza Virgen de la Peña, og kan det så blive mere spansk? Turen går også forbi den velkendte tyrefægtningsarena, resterne af den gamle mauriske bymur, de mange små kirker og selvfølgelig Virgen de la Peñas eget lille kapel, som ligger indlejret i grundfjeldet. Forelsk dig i Mijas præcis som vi har gjort det!
Billeder: Mijas.
Vil du med? Denne udflugt er for dig, som vil nyde det spanske landsbyliv i et traditionelt miljø.
Málaga - Andalusiens mangefacetterede millionby
Vi tager til den nærliggende stornby Málaga - byen, der på blot nogle årtier har vokset sig til en rigtig metropol. Byen er virkelig et besøg værd og tilbyder både et nybygget havneområde, maleriske gader i den gamle bydel og den gamle fæstning, der troner højt med udsigt over hele byen. Her findes mange seværdige museer, såsom Picasso-museet og Carmen Thyssen-museet, og det er ikke svært at holde af byen. Vi tager på en fælles rundtur i selskab med enten vores erfarne værter eller en lokalguide, inden vi får tid til at udforske, hvad byen har at byde på, på egen hånd.
Billeder: Málaga er indbydende og kommer højst sandsynligt på din favoritliste over storbyer.
Vil du med? Denne udflugt er for dig, som både vil lære mere om en levende storby og samtidig gå på opdagelse på egen hånd.