Under din langtidsferie i Andalusien gives du tid til både rolig afslapning og hyggelige sociale aktiviteter, og desuden har du mulighed for at tage med på nogen af vores spændende udflugter, som vi kommer til at arrangere under rejsen. På udflugterne får du muligheden for at opdage og lære nærområdet bedre at kende, og vi sørger for et miks af nyt og gammelt, let og udfordrende og garanterede mindeværdige oplevelser.
Nedenfor kan du læse om nogle af rejsens udflugter og udover dem, som nævnes her, kan der blive arrangeret flere udflugter, som præsenteres i Spanien. Der vil priserne for udflugterne også blive præsenteret.
Du booker dig ind på udflugterne direkte ved dine værter på hotellet. På nogle afgange kan du gives mulighed for at vise interesse for bestemte udflugter. Udflugterne gennemføres ved et minimumsantal deltagere, så hvis du vil være sikker på at komme afsted, foreslår vi, at du tilmelder dig og betaler, så snart de endelige udflugter offentliggøres på destinationen. Den endelige besked om dato, pris og gennemførelse af udflugten, meddeles på destinationen. Her nedenfor kan du læse mere om eksempler på nogle af de udflugter, som du kan blive præsenteret for på destinationen, og som du kan vælge at tilmelde dig. Lad dig inspirere!
Ronda og Setenil – dramatiske udsigter og spektakulær natur
Ronda er en af de absolut smukkeste og mest populære pladser at besøge i Spanien. Det er en lille by, som ligger blandt bølgende marker og grønne træer tværs over den rislende El Tajo-ravine. Vi besøger både det klassiske landmærke Puente Nuevo-broen, som krydser ravinen. Og desuden stopper vi ved den historiske tyrefægtningsarena, som er landets ældste. Derefter tager vi videre til den famøse klippeby Setenil, hvor vi mødes af unikke huse, som er indbygget i bjerget. Dagens frokost indtages på farten. Denne udflugt byder på gammel historie, og tager os gennem en enestående natur, som gør indtryk på sjælen.
Billeder: Ronda og Setenil.
Vil du med? Denne udflugt er for dig, som længes efter at opleve smuk natur og Andalusiens spændende historie.
Gibraltar – en lille bid af England på Spaniens sydspids
Denne udflugt tager os til den berømte klippe med udsigt over Gibraltarsundet – på den ene side ser vi Spanien, og på den anden ses Afrika. Under The Rock-turen stifter vi bekendtskab med de velkendte Gibraltar-aber, og desuden besøger vi Saint Michael-grotten under udflugten til den britiske koloni Gibraltar. Her er engelsk det officielle sprog, dog høres og forstås spansk også i stor udstrækning. Vi spiser frokost på egen hånd, men hvad passer bedre i ”England”, end en rigtig omgang fish & chips? Mulighederne er mange, og udover ekspeditionen til klippen får vi lidt tid til shopping.
Billeder: The Rock og aber.
Vil du med? Denne udflugt er for dig, som vil tage del i det virkeligt unikke, som opstår, når to forskellige verdener mødes.
En spektakulær vandring langs El Caminito del Rey
El Caminito del Rey er uden tvivl en af de mest spektakulære oplevelser, du kan få i Andalusien. I naturreservatet Los Gaitanes, finder vi en særpræget geologi; floder, indsøer og smuk plantevækst. Det er ikke svært at forstå, at denne vandringsrute er blevet en af områdets mest populære attraktioner. Alt i alt er vandringen 7,7 kilometer, hvoraf 2,9 kilometer går langs skovstier. Den resterende del af ruten går gennem selve ravinen. Cirka 2,5 timer senere er vi kommet igennem den smukke natur, og bliver hentet af bussen, som kører os til en lokal restaurant, hvor vi nyder en fælles frokost, inden vi tager mætte og tilfredse tilbage til hotellet.
Billeder: El Caminito del Rey.
Vil du med? Denne udflugt er for dig, som vil komme helt tæt på den andalusiske natur.
Hyggelige Mijas – den hvide by, som bebos af æsler
Tag med på en busrejse til Mijas Pueblo – den indbydende hvidskinnende by, som ligger højt oppe i bjergende med en fantastisk udsigt over havet. Byens mest populære gade, San Sebastian, lokker fotografen frem i dig med sine potteplanter i strålende farver, som hænger ud fra de hvide rækker af karakteristiske huse, og på torvet Plaza de la Constitución, findes både en lille fontæne og små hyggelige butikker. Hvis vejrguderne er på vores side, kan vi måske få set en spændene flamencooptræden på Plaza Virgen de la Peña, og kan det så blive mere spansk? Turen går også forbi den velkendte tyrefægtningsarena, resterne af den gamle mauriske bymur, de mange små kirker og selvfølgelig Virgen de la Peñas eget lille kapel, som ligger indlejret i grundfjeldet. Forelsk dig i Mijas præcis som vi har gjort det!
Billeder: Mijas.
Vil du med? Denne udflugt er for dig, som vil nyde det spanske landsbyliv i et traditionelt miljø.
Vandring gennem citrusdalen i Pizarra
Det er tid til at snøre skoene, for i dag skal vi vandre på brede stier gennem naturskønne områder, som diger af kulturelle oplevelser. Vores tur er cirka 9 kilometer lang og starter i Pizarra. Vi bevæger os sammenlagt cirka i 350 meters højde, og langs vejen får vi spændende information om lokalområdet af vores kompetente guide. Madpakken spiser vi, mens vi holder pause ved turens højeste punkt lige ved en kendt kristusstatue, og derefter sigter vi efter en lokal citrusfarm. Her får vi flere anekdoter og historier om området, og inden bussen vender hjemad, får vi både spist og drukket godt og lokalproduceret.
Billeder: Citrusdalen ved Pizarra.
Vil du med? Denne udflugt er for dig, som er sulten på at prøve lokalproducerede delikatesser efter en styrkende vandretur.
Antequera – Andalusiens hjerte
Vi vender blikket mod byen i Andalusiens hjerte – Antequera. Byen ligger mellem Málaga, Granada, Córdoba og Sevilla, og er et historisk relikvie med over 50 velbevarede arkitektoniske mesterværker. Landskabet er svajende og smukt med sine marker og plantager, og her findes et antal delikate godbidder at sætte tænderne i. For eksempel porra antequerana (en mere cremet version af gazpacho) med mollete (arabisk brød) og hvad med søde montecados til dessert? Vi besøger også Casarabonela, en charmerende og lidt glemt traditionel andalusisk by, som ligger smukt i en dal omgivet af høje bjerge. Dagens frokost spiser vi, mens vi er på farten mellem vores andalusiske perler.
Billeder: Antequera og porra antequerana.
Vil du med? Denne udflugt er for dig, som vil ud på opdagelse og tage del i glemte skatte i det fantastiske Andalusien.
Frigiliana og Nerja - maleriske hvide landsbyer og det storslåede Middelhavet
Vi tager en tur ind i landet til den lille hvide bjerglandsby Frigiliana, som er yderst charmerende. I Frigiliana skal vi opleve byens smalle og stejle brostensbelagte gader og de hvidkalkede huse med deres smukke blomsterudsmykninger. Derudover ser vi kalklerne på muren i gaderne, som fortæller legender og historier om lokalbefolkningens kampe mod maurerne i en by med både kristen, muslimsk og jødisk historie. Vi skal ogs besøge kystbyen Nerja og den spektakulære Balcón de Europa, hvor både lokalbefolkning og turister går ture og nyder panoramaudsigten over Middelhavet, de imponerende bjerge og kystens klipper, som omkranser nogle af byens strande.
Billeder: Frigiliana er uimodståeligt charmerende og i kombination med den smukke udsigt i Nerja bliver dagen ekstra mindeværdig.
Vil du med? Denne udflugt er for dig, der vil opleve flere sider af Andalusien.
Málaga - Andalusiens mangefacetterede millionby
Vi tager til den nærliggende stornby Málaga - byen, der på blot nogle årtier har vokset sig til en rigtig metropol. Byen er virkelig et besøg værd og tilbyder både et nybygget havneområde, maleriske gader i den gamle bydel og den gamle fæstning, der troner højt med udsigt over hele byen. Her findes mange seværdige museer, såsom Picasso-museet og Carmen Thyssen-museet, og det er ikke svært at holde af byen. Vi tager på en fælles rundtur i selskab med enten vores erfarne værter eller en lokalguide, inden vi får tid til at udforske, hvad byen har at byde på, på egen hånd.
Billeder: Málaga er indbydende og kommer højst sandsynligt på din favoritliste over storbyer.
Vil du med? Denne udflugt er for dig, som både vil lære mere om en levende storby og samtidig gå på opdagelse på egen hånd.