Skip to main content

Gibraltar

Alt om Gibraltar

Med en strategisk vigtig placering ved indsejlingen til Middelhavet, har Gibraltar indtaget en plads i den europæiske historie, som rækker ud over hvad en lille klippehalvø ellers berettiger til.

Se vores rejser til Andalusien her.

Lille og betydningsfuld

Gibraltars historiske betydning går bogstaveligt talt næsten helt tilbage til, da det moderne menneske indtog Europa. Således har forskere i en grotte på Gibraltar, Gorham's Cave, fundet bålspor og fossiler, som tyder på, at Gibraltar var et af de sidste steder, neanderthalerne holdt stand, da det moderne menneske, Homo sapiens, indtog det europæiske kontinent.

Spoler man tiden omkring 25.000 år frem til omkring år 950 f.kr., er fønikerne det første folkefærd som man fra skrifter ved, har haft herredømmet over Gibraltar. I perioden herefter regererede blandt andet romerne over klippen på sydspidsen af Den Iberiske Halvø indtil maurerne fra omkring år 700 satte sig på magten i syv århundreder frem til 1462, hvor kristne spaniere erobrede klippeøen.

I 1704 besatte engelske styrker halvøen under den Den Spanske Arvefølgekrig, hvorefter størstedelen af øens 4000 spanske indbyggere forlod Gibraltar. I en traktat udfærdiget ved Utrechtfreden i 1713 anerkendes den britiske besiddelse af Gibraltar "i al evighed". Halvøens strategisk gode placering betød dermed, at briterne med en flådestationen på Gibraltar havde sikret deres status som dominerende sømagt med kontrol over trafikken i Gibraltarstrædet.

Koldkrigstilstand på Gibraltar

Gibraltar er dog stadig i dag en torn i øjet på det officielle Spanien, som af flere omgang siden den britiske erobring forgæves har forsøgt at få Gibraltar tilbage under spansk flag. I nyere tid efter Gibraltar har mistet sin militære betydning, har den britiske regering da også gjort nogle spæde forsøg på at skabe et delt herredømme over halvøen, men indbyggerne har ved afstemninger i både 1967 og 2002 valgt at forblive britiske. Den officielle britiske politik er, at man ikke vil ændre Gibraltars status uden indbyggernes samtykke.

Trods opblødningen, som betyder, at det ikke er noget problem at besøge Gibraltar som turist, betyder Spaniens anstrengte forhold til Gibraltar for eksempel at skibe, som har besøgt Gibraltar ikke efterfølgende må anløbe spanske havne.

Seneste eksempel på betydningen af Gibraltar i forholdet mellem Storbritannien og Spanien så man ved fejringen af dronning Elisabeths 60 års jubilæum som regent, hvor den den spanske dronning valgte at blive væk på opfordring fra den spanske regering. Et besøg på Gibraltar af den britiske prins Edward og hans kone Sophie blev i Madrid set som en åbenlys provokation.

Læs om ti fantastiske fiestas i Spanien her.

Turisme på Gibraltar

Halvøen har måske nok mistet sin strategiske betydning for Storbritannien, men alligevel siger man ofte, at indbyggerne på Gibraltar er mere britiske end briterne. Som turistattraktion har Gibraltar da også fået stor betydning, ikke mindst på grund af sin status som toldfrit område.

Men der er også mange spændende seværdigheder på Gibraltar som for eksempel Gibraltar Museum og den flotte drypstenshule St. Michaels drypstenshulen. Derudover finder man fra toppen af "Klippen" en flot udsigt ind over det spanske fastland og helt til Afrika. På Gibraltar vil de fleste også stifte bekendtskab med de halvtamme men frække berberaber, der tilhører Europas sidste vilde bestand, og af mange anses for Gibraltars vigtigste turistattraktion.

Her kan du se alle vores rejser til Spanien.

Mandag - fredag: kl. 10:00 - 15:00
Lør-Søn/helligdage: Lukket
+
-x
Account: eurotravel

Switches +

CMS

id: 4795
itype: 7
theType: general
tempLeftMenuID: 4096
UseApplicationCaching: False
useEnterpriseVersion: True
sitecompany: KR
useMultipleSites: 0
robotsNoIndex: True
robotsNoFollow: True
siteCurrency: DKK
defaultLanguageVersion: DK
siteLanguageVersion: DK
htmlLang: da

mobileDevice: False

enableSiteCacheApplication: Log inClear Cache
CSS & JS compile: Log inGenerate

Account: eurotravel
travelizeclientID: 1409

Front End +

Variables +