9 seværdigheder og oplevelser i Lucca
Vi har samlet 9 gode bud på, hvilke seværdigheder du kan se i Lucca. Har du kun få timer til rådighed i denne skønne by, så kan du plukke de seværdigheder ud, som er mest interessante for dig.
Vidste du, at du også kan besøge Lucca med Kulturrejser Europa? Oplev byen med en dansktalende og lokalkendt rejseleder på rejserne Vidunderlige Toscana og Opera Puccini.
Intro til Lucca
Lucca ligger som en smuk og beroligende perle med ca. 100.000 indbyggere og er placeret klods op ad de smukke Appeniner-bjerge som nærmest omkranser byen med Middelhavet (det Liguriske hav) blot 30 min kørsel derfra. Oppe fra bjergene strømmer den liflige Serchio-flod udenom Lucca for at fortsætte ud til de skønne sandstrande ved det Liguriske hav.
Byen har desuden været en af de mest betydningsfulde byer i Toscana under Romerrigets storhedstid. Det ses tydeligt ved en betragtning af bykortet, som afspejler den typiske romerske måde at grundlægge byer på med den kvadratiske opbygning af gadebilledet (ses tydeligt i den østlige del af byen). Her er typisk en central plads, som har været byens Forum. Denne plads er i dag Piazza Michele hvor byens skytsengel (Ærkeenglen Michael) står på toppen af kirken af samme navn midt på pladsen.
Lucca var under Longobardernes invasion fra det 5-700 århundrede hovedstad i det toscanske hertugdømme. Efterfølgende har Lucca hørt under det tysk-romerske kejserrige og eksisteret som hovedstad i markgrevskabet Toscana frem til år 1100, hvorefter Firenze overtog styringen. Netop Firenze og Lucca i mindre grad har været centrum for opblomstringen af renæssancen, som man kan knytte til Konstantinopels fald i 1453, hvor videnskabsmænd med dyrebare græske manuskripter flygtede til Italien.
Ligesom de mange små bysamfund i Toscana har været med til at sætte sit helt unikke præg på renæssancen, var Lucca også en stor brik i opblomstringen fra det 11. til det 14. århundrede med sine bankvirksomheder, der primært var præget af den velhavende familie Guinigi.
Det berømte tårn (Torre Guinigi) bærer således navnet fra denne familie. Silkehandelen var bl.a. også en vigtig del af Luccas handel, som desuden også var en selvstændig bystat frem til begyndelsen af det 14. århundrede, da Pisa overtog magten men blot for en kort periode. Lucca måtte bøje sig for bourbonnernes styre med Napoleon i spidsen (1805 til 1814) frem til den italienske samling i 1861, hvor byen kom ind under storhertugdømmet Toscana.
Hvis du ankommer til Lucca med tog, kommer du først ud på Piazza Ricasoli, som ligger ved stationsbygningen. Herfra kan du nemt se det store grønne åbne græsareal, som ligger nedenfor den flotte bymur som er bevaret intakt og omkranser hele den gamle bydel.
I skal blot krydse vejen Viale Regina Margherita og gå imod muren af den lille sti, som fører over græsplænen og ind igennem en lille tunnel i muren, som fører op på selve muren, hvorfra I kan se Luccas domkirke, som du skal se om et øjeblik.
Herfra får I hurtigt fornemmelsen af, at I er kommet til en helt unik og skøn middelalderby, som ligger for fødderne af jer. Gå af stien til venstre som fører ned fra muren, og så ankommer I til den hyggelige og ret lokale bydel Corso Garibaldi.
Corso Garibaldi er lang, bred og byder på små caféer, restauranter og butikker. Efter ca. 50 m skal I til højre af en lille vej ved navn, Via del Molinetto, som fører direkte op til Luccas domkirke - Piazza S. Martino. Lad os begynde vores rute rundt i byen:
1. Piazza S. Martino
Piazza San Martino, som du nu træder ind på, er asymmetrisk og charmerende. Den er original på sin helt egen måde, samt bærer præg af, at der har været bygget i forskellige perioder. Pladsen bruges i dag som markedsplads, når det månedlige antikvitetsmarked kommer til byen den 3. weekend i måneden.
Her bliver vi mødt af den nuværende domkirke Duomo di San Martino, der blev bygget af San Frediano i år 600 og senere rekonstrueret i år 1070 af Bishop Anselm da Baggio, som senere blev pave Alexander II.
Kirkens facade blev bygget i 1100-tallet, og meget af det, vi ser af kirken i dag, er fra renoveringer igennem det 12 og 15 århundrede. I dag er kun det store apsis med de høje søjler samt det fine klokketårn bevaret. Vestfacaden blev påbegyndt i 1204 af Guido Bigarelli af Como, ”Guidetto”. Han er måske bedst kendt for døbefonten i dåbskapellet i Pisa. Facaden består af en stor søjlegang med tre smukke buer. Ovenover ses tre vandrette søjlegange med helt forskellige søjler samt et galleri med prægtige skulpturer.
Når du træder ind i San Martino kirken, bliver du vidne til et stort himmelstræbende kirkerum, som viser en vellykket blanding af romansk og gotisk stil. Skibet og tværskibet (korsarmene) blev ombygget i gotisk stil i 1300-tallet. På gulvet vil du bl.a. se en mystisk 1200-tals labyrint, som symboliserer livet, og du kan se den smukke sarkofag af Ilaria del Caretto, som er udført af Jacopo della Quercia, som udtrykker en sjælden fred og hengivenhed.
I kirkes hovedskib står et ottekantet tempel/kapel, hvor I finder ”Det hellige ansigt”, som er Luccas dyrebareste eje og ligeledes er blevet et symbol for byen. Det hellige krucifixs består af cedertræ, og er ifølge legenden udskåret af Nikodemus.
Nikodemus var farisæer, en af de skriftkloge og medlem af sanhedrin, dvs. det jødiske råd. Han kom til Jesus om natten for at høre mere om hans lære. Da ypperstepræsterne og farisæerne vil pågribe Jesus, lagde han sig imellem for at tage Jesus i forsvar. Efter korsfærstelsen hjalp han Josef af Arimatæa med at forberede Jesu lig til begravelsen. Herefter blev krusifixet gemt i en afsides hule af frygt for jødernes forfølgelse. På en pilgrimsrejse drømte Biskop Gualfredo om kruxifikset og fandt det. I år 782 siges det ifølge legenden, at denne skulptur kom til Italien styret af den guddommelige vilje fra det hellige land.
Båden lagde til i byen La Spezia i Ligurien, og man lagde ”Det hellige ansigt” i en oksekærre og denne stoppede udenfor kirken San Frediano i Lucca. Dagen efter blev det fundet i domkirken San Martino. Hvert år den 13. september holdes der en procession med levende lys på gaderne imellem San Frediano og domkirken San Martino. Der komponeres hvert år et musikstykke (Il Mottettone) til denne lejlighed, som naturligvis spilles ved lejligheden.
2. Piazza S. Giovanni
Når I træder ud fra Duomo S. Martino, gå da lige frem og lidt til højre. Her vil I på jeres højre hånd opleve den lille Piazza San Giovanni, som er meget enkel og ikke stor. Dog skal man ikke tage fejl af denne kirke, da den har haft stor betydning for byen og har en utrolig spændende baggrund. Kirken San Giovanni (Johannes døberen) blev oprindeligt viet til San Giovanni og Firenzes første skytsengel og har frem til det 8. århundrede været Luccas domkirke og er desuden en gammel lombardisk kirke.
San Giovanni er enorm enkel og behagelig at træde ind i med smukke søjlebuer af marmor, som er forskellige og deler rummene til hver side af hovedskibet.
Det siges ligeledes, at kirkens nuværende gulvplan og krypt, hvor søjlerne oprindeligt ender, stammer fra det 5. og 6. århundrede og er fundet frem under systematiske udgravninger. Kirken, vi ser i dag, er bygget ovenpå i det 12. århundrede og rekonstrueret omkring 1622. Facaden er dog fra starten af det 17. århundrede med den Romerske Portal som indgang med en typisk indgraveret lombardisk overligger.
Det, som gør denne kirke så unik og interessant, er desuden, at man under dens nuværende grundplan har fundet udgravninger, som stammer fra 400 år f.kr. og viser reminiscenser fra romerske huse og et romersk tempel. Dette kan du opleve ved at købe entré på omkring 4 euro, og det kan jeg anbefale.
Når I går op igennem kirkegulvet og fornemmer kirkens atmosfære, kan I fortsætte ind af tværskibet til venstre for her at blive mødt af en spidsformet kuppel, som blev færdigbygget i 1393 med dets nuværende gulvniveau. Rummet er meget lyst, smukt og enkelt.
Arkæologiske udgravninger viser, at dette tidligere have været et dåbskapel fra det den tidlige middelalder. Tre meter under gulvniveau har man her fundet en smuk døbefont, som jeg sagtens kan finde helt hellig, når man tænker, at kirkens navn også er viet til Johannes Døberen (San Giovanni), med sort hvide romerskternede gulvfragmenter. Herfra kan man gå ned under kirken og blive ført igennem ruiner, som viser fragmenter fra den gamle romertid. Ofte afholdes der klassiske koncerter i denne smukke kirke.
Her kan du se vores rejser til Italien.
3. Piazza S. Giusto
Når du træder ud af kirken San Giovanni gå da til højre, hvor du hurtigt møder den lille hyggelige Piazza San Giusto med dens små caféer og butikker. Her finder du kirken af samme navn, hvor den nuværende facade stammer fra midten af det 12. århundrede med et hovedskib og to små sideskibe. Kirken er udsmykket med mange billeder og figurer, men rummer en skøn andagtsfuld stemning. Derfor er den et lille besøg værd.
4. Piazza San Michele og San Michele kirken
Nu går turen videre i retning af Piazza San Michele. Når du træder ud af den lille kirke San Giovanni gå da til højre og fortsæt rundt om hjørnet til højre for at gå over byens største plads Piazza Napoleone. Byens største plads, hvor der over sommeren bl.a. afholdes koncerter af kendte kunstnere. Piazza Napoleone fremkommer nu på din venstre side med de flotte træer og majestætiske bygninger. Fortsæt ligefrem med de små caféer og butikker på højre hånd til det modsatte hjørne af pladsen og gå til højre af Via Vittorio Veneto, hvor I bl.a. finder et apotek og indbydende butikker.
Lige inden I når frem til Piazza San Michele, gå da til højre af det lille stræde Via Pescheria, som ligger på højre hånd, og ikke ser ud af noget specielt. Derinde ligger en virkelig hyggelig og typisk rustik toscansk restaurant med vine stående som dekoration på væghylder. Der tilbydes også udeservering i den smalle og pittoreske solskinsgule gyde. Restauranten hedder Lucca Osteria Del Neni. Maden er over middel sammenlignet med de andre turistede restauranter - og så er betjeningen yderst venlig.
Herefter gå da til den flotte og centrale Piazza San Michele, som ligger centralt på pladsen oven på det gamle romerske forum (Fore) (åben dgl. 8-12, 15-18; gratis adgang). Kirken hedder således San Michele in Foro og var oprindeligt tiltænkt noget meget større og blev påbegyndt i 1100-tallet (som så mange andre kirker i denne periode).
Det ses specielt på den smukke 4 etagers facade med forskelligt dekorerede søjler med allegoriske motiver ovenover. Hovedskibets tagkonstruktion passer ikke med den tiltænkte højde på denne facade, som siges at være højere end byens domkirke San Martino. Det skyldes bl.a. at denne smukke romanske kirke oprindeligt var tiltænkt noget meget større, men økonomisk knaphed satte en stopper for det. Kampanilen (klokketårnet) er sammenbygget med tværskibet.
San Michele er viet til ærkeænglen Mikael, som også kaldes for herrens engel, dvs. den engel, der bliver udsendt af Gud for at udføre dennes bestemmelser, og på hebræisk betyder hans navn ”Hvem er som Gud”. Legenden siger, at så længe San Michele står på toppen af kirken, vil Lucca være i centrum. San Michele ses således øverst oppe over indgangen med to mindre engle på hver side, og det siges, at ærkeenglens vinger er hængslede og kan tages af ved stærkt stormvejr. Du kan også være heldig at se et glimt fra den juvel som er indfattet i Mikaels ring.
Når I træder ud af San Michele med den storslåede facade i ryggen, fortsæt da ved at gå ca. 40 meter til venstre for at dreje til af Via San Paolino højre (hvor I ser den populære og hyggelige café Bar San Michele, som ligger på hjørnet).
Har du lyst til mere læsning? Her kan du læse en rejseberetning fra Toscana og Umbrien og Vidste du det om etruskerne?
5. Casa Natale di Giacomo Puccini
Ved at gå af Via San Paolino fra Piazza San Michele, ser I med det samme på jeres venstre hånd en lille kiosk, som bl.a. sælger postkort, frimærker og aviser. Fortsæt lidt længere ned af San Paolino, hvor I kort tid efter vil opleve en stemningsfuld og lille plads på højre hånd, hvor der står en statue af Italiens største operakomponist, Giacomo Puccini.
I dag er Giacomo Puccini en af Luccas største stoltheder og er desuden blevet verdensberømt. Puccini blev født i 1858 i det hus, som I ser til højre for statuen, hvor han mageligt sidder og skuer ud over den hyggelige lille plads. Casa di Puccini indeholder genstande, der har forbindelse til hans liv og værker. Huset har åbent: juni-sept. Dgl. 10-18; medio marts-maj og okt.-dec- tirsdag-søndag 10-13, 15-18; entré ved indgang.
Nogle af Puccinis mest elskede operaerer: Manon Lescaut, La Bohème, Tosca, Madama Butterfly, La Fanciulla del West, Gianni Schicchi og Turandot (ufærdig ved Puccinis død i 1924). I dag afholdes der mange koncerter vest for Lucca ud imod det Liguriske hav ved søen Massaciuccoli. Puccini døde den 29. november 1924. Meldingen om hans død nåede Rom samme aften under en opførelse af La Bohème. Operaen blev straks indstillet, og orkestret spillede Chopins Sørgemarch for det chokerede publikum.
Lige rundt om hjørnet af Via San Paolino ligger den lille kirke San Paolino. Her arbejdede mange af Puccinis familiemedlemmer med udførelsen af hans værker, hvor hans bedstefar, far og hans lærer bl.a. var organister.
Her kan du læse mere om Toscana og Puccinis udødelige operaer.
6. Tor dell´Ore (Via Fillungo)
Nu begiver vi os tilbage til Piazza San Michele og fortsætter ligeud for at dreje til venstre af den tjekkede og charmerende hovedgade, Via Fillungo, som byder på mondæne butikker i middelalderbygninger samt mange caféer og små hyggelig gyder og pladser i siderne.
Kort tid (ca. 3-400 meter) efter I har passeret Via dell´ Arangio på jeres højre hånd, vil I på jeres højre hånd opleve byens ældste middelaldertårn (fra 1200-tallet), som tidligere har været benyttet som offentligt ur, og derfor hedder ”Tor dell´Ore (Tor=tårn / Ore= ur). Tårnet menes at have overlevet, fordi det store ur og klokketårnet har haft en stor betydning for Lucchéserne. Det er i dag muligt at gå op i toppen af Tor dell´Ore, hvorfra man har en flot udsigt over byen.
Lucca har ligesom så mange andre toscanske middelalderbyer været præget af mange tårne og har haft op til 130 (se bare den eventyrlige og gamle etruskerby San Gimignano med sine 13 bevarede belle torri=smukke tårne). I middelalderen var højden på byernes tårne et symbol på den enkelte families velstand, hvorfra de bekæmpede hinanden. Du vil senere opleve det højeste tårn i byen, som hedder Torre Guinigi med de berømte 7 egetræer på toppen.
Vi fortsætter ned langs Via Fillungo imod den smukke og atmosfærrefyldte Piazza Amfiteatro.
7. Piazza Amfiteatro Romani
Når I kommer spadserende fra Tor dell´Ore, kan det være vanskeligt lige at spotte, hvor man skal træde ind på den gamle romerske arena. Men når I kommer til Via Fillungo nr. 110, ser I en Farmacia butik (Apotek = grønt kors), hvorefter du så kan gå skråt frem til højre og igennem porten.
Herefter træder du ind på den gamle arena (Latin= sand), som kommer sig af, at romerne strøede sand ud til de mange blodige kampe, hvor dyr og gladiatorer måtte slås for livet for at folket kunne blive underholdt. Den gamle arena skal forestille at have ligget 3 meter under det nuværende gadeplan.
Romerriget begyndte at bygge amfiteatre allerede i det 1. århundrede f.Kr. Luccas amfiteater stammer tilbage til det 1. - 2. århundrede og var oprindeligt bygget udenfor de romerske bymure. Bymuren, som du ser omkranse Lucca i dag, blev udvidet til dens nuværende størrelse imod nordøst i det 15. århundrede, da den krigsteknologiske revolution var på sit højeste. Fra den tid ændredes Luccas forsvar sig fra at være offensivt til at være defensivt.
Det amfiteater, som menes at være det ældste fra romertiden, er fundet ved den gamle og stolte by Pompeji som den 2. august i år 79 blev totalt ødelagt af et udbrudet fra vulkanen Vesuv. Det dateres helt tilbage til ca. år 70 f.Kr. Andre amfiteatre, hvoraf flere stadig anvendes til skuespil, tyrefægtning m.m., findes i Italien, f.eks. et yderst velbevaret et i Verona (her er der opera hver sommer) og i Capua samt i Tyskland (Trier), Frankrig (Arles, Nîmes og Orange), Spanien (Mérida), Kroatien (Pula) og Tunesien (El Djem, antikkens Thysdrus og det næststørste efter Colosseum i Rom). Det største lå og ligger i Roma nemlig det flaviske amfiteater fra år 80 med plads til cirka 50.000 tilskuere.
De typiske amfiteatre blev ofte bygget elipseformet med portåbninger hele vejen rundt og rum under arenaen til opbevaring af fanger, dyr og materiel. Nogle af disse åbninger er bevaret den dag i dag. Luccas amfiteater bestod oprindeligt af to rækker af hvælvinger med 24 rækker af tilskuerpladser.
Kirken San Frediano, som du skal se om lidt, og som ligger lige ved siden af arenaen i Lucca, rummer mange sten og mormorblokke fra byens gamle amfiteater. Der blev også bygget huse midt på arenaen, men disse blev ryddet i 1830 - selvfølgelig lige bortset fra dem, der lå på det gamle elipseformede fundament, og som i dag rummer hyggelige restauranter samt butikker og barer. Arkitekten bag ombygningen af arenaen var Lorenzo Nottolini. Ved at gå udenom det gamle smukke amfiteater vil I kunne få fornemmelsen af, hvordan det engang har set ud, og I kan se enkelte bevarede spor.
Her kan du se vores rejser til Italien.
8. Pause på Restaurant Baralla Osteria 1860
En rigtig hyggelig, historisk og charmerende restaurant (udover de turistede som ligger på pladsen), er restaurant Baralla Osteria 1860, som ligger på Via dell´Anfiteatro 4, som går ud til Via Fillungo (se på jeres bykort eller spørg jer frem).
I finder restauranten ved at gå rundt om ydersiden af den gamle arena. Snyd ikke jer selv for et besøg på restauranten! Bygningen er meget original og gammel, og der er næsten altid fyldt op med gæster (måske I er heldige at finde en plads). Det er et sted, hvor mange lokale kommer, og det er altid et godt tegn!
9. Piazza S. Frediano
Gå tilbage af Via Fillungo imod Amfiteateret og du vil opleve en smuk og stemningsfuld plads med kirken San Frediano for enden med en lysende og sjælden mosaik, som udsmykker kirkens øverste gavl. Mosaikken ses på gavlen over den enkle marmorbeklædte romerske facade og afbilder Kristi Himmelfart med apostlene nedenunder.
Kirken blev bygget lige udenfor den gamle romerske byport (den oprindelige bymur som var op til 8-9 meter høj), som blev bygget under longobardernes invasion. Derfor er kirken også tidligere gået under navnet Basilica Langobardorum.
San Frediano-kirken ligger altså imellem den gamle og nye bymur nær den nordlige byport Porta Santa Maria, som blev bygget i middelalderen fra 12-1300-tallet. Biskoppen af Lucca lod i løbet af 600-tallet denne enkle og henrivende kirke bygge til ære for Skt. Vincent (San Vincenzo), en martyr fra Saragossa i Spanien. Men hvorfor hedder kirken så i dag San Frediano og ikke San Vincenzo? Legenden fortæller, at en mand ved navn Frediano oprindeligt var en irsk kongesøn, som efter en åbenbaring i 540 valfartede til Rom.
Han grundlagde efterfølgende et kloster i Irland og drog derefter tilbage til Italien, hvor han blev præsteviet. Frediano blev i 560 udnævnt til biskop i Lucca og udførte mange undere gennem sit virke. Frediano døde i 588 og blev kort tid efter helgenkåret af pave Gregor den store. Kirken blev kort efter hans død omdøbt til San Frediano og Vinzenzo. Frediano har tilsyneladende haft berøring med en tiggermunkeorden, som blev kaldt Augustinermunkene, der er opkaldt efter kirkefaderen Aurelius Augustinus (354-430). I perioden efter at Frediano blev begravet i kirken, opstod der omkring kirken et samfund af augustinermunke, som først blev anerkendt af pave Paschel II i 1104.
Kirkens oprindelige facade har tidligere set meget anderledes ud end dens nuværende udseende, som går tilbage til starten af det 11. århundrede. Indvendigt er kirken meget enkel, næsten streng, og det er som at træde ind i en andagtsfuld middelalderstemning. Buerne i skibet og sideskibene bliver støttet af de øverste udsmykninger af de smukke søjler, også kaldet kapitælerne. Disse er faktisk genbrug fra det nærliggende amfiteater. Rummet er udsmykket med hvid marmor, og I finder små kapeller i siderne, som blev tilføjet i det 14. og 16. århundrede. Her finder I også mange smukke malerier som bl.a. skildrer San Fredianos liv.
Ved indgangen ses en stor og smuk døbefont fra 1100-tallet, hvor der i udsmykningerne bl.a. bliver fortalt om Moses' liv og længere fremme nær alteret står en anden døbefont, som stadigvæk er i brug, og som er fra 1489 og udført af Matteo Civitali.
Til højre for indgangen i kirken finder i den hellige Zita (1212-1278), som Dante har nævnt i sin ”Guddommelige Komedie” som indbegrebet af betegnelsen for Lucca. I dag ses Zita i en kiste af glas i et kapel, som derfor hedder St. Zita. Her kan du se fresker, som viser scener fra hendes liv lavet af kunstneren Francesco del Tintore.
Denne smukke lille pige blev som 12-årig ansat ved den velhavende Fatinelli-familie som tjenestepige, hvor hun blev resten af sit liv, indtil hun lukkede sine øjne med en stjerne over sit dødsleje. Herefter oplevede mange mennesker angiveligt mirakler, som blev tilskrevet Zita, og hun blev derfor helgenkåret i år 1696 og er den dag i dag skytshelgen for unge piger og tjenestepiger.
Hun var god imod fattigfolk og tiggere og tog gerne lidt brød med ud fra køkkenet for at stille deres sult. En dag opdagede hendes herre, at hun tog brød ud af huset, og han spurgte, hvad hun bar i sit forklæde. Zita svarede ”roser og blomster”, og da hun åbnede sit forklæde var brødet forvandlet til roser og blomster. Der er også historier, som fortæller, at nogle tjenestefolk havde set engle hjælpe Zita med at bage hendes brød i køkkenet.
Derfor vil du opleve Piazza San Frediano fyldt med blomster hvert år på hendes dødsdag og mange familier bager brød for at fejre hende.
Her kan du se vores rejser til Italien.
