Hotel Vila Galé Albacora
Hotel Vila Galé Albacora er på mange måder et unikt hotel. Det firestjernede hotel er øko-certifceret og er beliggende i naturområdet Ria Formosa i udkanten af Tavira. Taviras bycentrum kan herfra nås med taxa på 10-12 minutter og hotellet tilbyder ligeledes en shuttleservice i dagtimerne (tider udleveres på hotellet/forbehold for plads)
Hotelkomplekset er meget charmerende og autentisk. Qua sin beliggenhed er der stille og roligt, og det er dermed en god base. Det er et smagfuldt hotel, der indeholder både et kapel og et lille museum og de har vundet flere priser for arbejde med bæredygtighed. Hotelværelserne, der oprindeligt var boliger for tunfiskere, byder i dag på komfort og faciliteter såsom køleskab, el-kedel, hårtørrer, fjernsyn og en lille terrasse.
Hotellet er en del af den anerkendte kæde Vila Galé.
Hotel Vila Galé Albacora
Quatro Águas
8800-901 Tavira
Portugal
Tel: +351 281 380 800
Du kan læse mere på hotellets egen hjemmeside her
Kulturrejser Europa er ikke ansvarlig for indholdet eller vedligeholdelsen af eksterne hjemmesider.