Skip to main content

REJSER TIL SKOTLAND

Velkommen til Skotland


Velkommen til Skotland, den stolte nation fyldt med historie, storslåede landskaber og karakteristisk kultur. Skotland er en del af Storbritannien og ligger i den nordlige del af øen, grænsende op til England i syd. Her er en imponerende variation af naturoplevelser fra de bløde, grønne bakker i det skotske lavland til højlandets dramatiske højder og dybe ferskvandssøer - også kendt som lochs - i højlandet.

Kom og oplev gæstfriheden fra befolkningen, udforsk de stille glens og majestætiske lochs, og lad dig fascinere af dette unikke hjørne af verden. Uanset om du søger eventyr, afslapning eller masser af kulturelle oplevelser, byder Skotland velkommen med åbne arme.

Derfor skal du rejse til Skotland:


*Oplev landets spændende historie

*Gå på opdagelse i højlandet og lavlandet

*Smag whisky på et af de i alt 130 destillerier

*Se på gamle bygninger og interessant arkitektur

*Udforsk hovedstaden Edinburgh

Oplev det skotske højland, Edinburgh Castle og Isle of Skye

På en rejse til Skotland med Kulturrejser Europa møder du alt, der kendetegner en god kulturrejse. Vi oplever dramatisk historie, majestætisk natur, lokalkolorit og gæstfrihed samt imponerende bygningsværker.

Vi har indkapslet essensen af den stolte nation i vores flotte rundrejse til Skotland og lige så flotte vandreferie i Skotland, og rejserne tager os blandt meget andet til whiskydestillerier, charmerende landsbyer og på smukke sejladser på Loch Lochaber og Loch Ness. På de inkluderede udflugter oplever vi det skotske højlands uovertrufne skønhed, og på rundrejsen besøger vi også Edinburgh Castle - og dermed også The Royal Mile – for blot at nævne nogle få højdepunkter på vores rejser til Skotland. The Royal Mile fungerer som hovedfærdselsåre i Edinburghs gamle bydel og består af en række sammenhængende gader. Det er et dejligt sted at bruge lidt tid på at snuse rundt i charmerende butikker.

På vores vandreferie til Skotland kan du komme helt tæt på det skotske højland i al dets pragt, når vi bl.a. vandrer i Glencoe-dalen, ved Loch Ness, Loch Long, Fort William og mange flere steder.

Hyggelige hoteller i Skotland

Undervejs på vores Skotlandsrejser bor vi på gode, hyggelige hoteller med central beliggenhed. I prisen er inkluderet mange måltider, entréer samt en kyndig dansktalende rejseleder. Vores rejser til landet ligger i sommerhalvåret, der er de mest attraktive rejsemåneder på året.

Skotlands geografi

Skotland har en dramatisk kystlinje med både sandstrande og klippefyldte strækninger, samt mere end 790 øer med Hebriderne, Orkney- og Shetlandsøerne som nogle af de største - og mest kendte - øgrupper. Ca. 100 af de knap 800 øer er beboede.

Foruden Skotlands mange øer kan landet inddeles i det nordlige højland, det sydlige højland og det centrale lavland. Mod nord er der høje bjerge samt mose, hede og skov. Mod syd er det hovedsageligt de bløde græsklædte bakker, der præger landskabet - og er som skabt til græssende får. Længst mod syd, ved grænsen mod England, ligger lavlandet, hvor ca. 70 pct. af befolkningen bor. Det er også her i lavlandet, nærmere betegnet det centrale lavland, at storbyerne Glasgow, Edinburgh og Dundee ligger.

Skotlands historie og kultur

Skotland har det hele: Gamle slotte, vidunderlig natur, sækkepiber og muligvis et enkelt søuhyre. Og en regnvåd dag eller to.

Derudover er det ikke til at komme uden om kulturen, der er så rig på traditioner, eller de gyldne dråber, den verdensberømte skotske whisky - eller de smukke kilte og sækkepibemusik. For ikke at tale om alle slottene og slagmarkerne, der vidner om landets ofte voldsomme historie.

Hovedstaden med berømte Edinburgh Castle er indbegrebet af landets spændende historiske og kulturelle arv. Og i Glasgow, Skotlands største by, forenes det traditionelle med det moderne i byens blomstrende kunstscene og de mange arkitektoniske skatte, der findes her.

Kort sagt: I Skotland finder du en stærk national identitet og får en oplevelse fuld af charme, eventyr og gæstfrihed. Pakket ind i charmerende storbyer, hyggelige landsbyer og et landskab, der har inspireret digtere, kunstnere og rejsende gennem århundreder.

Skotlands seværdigheder

Skotlands mangfoldighed af seværdigheder er stor, og der er noget at opleve for alle.

Berømte slotte og ruiner

Edinburgh Castle

Det historiske fæstningsværk dominerer fra sin position på Castle Rock. Stedet har spillet en central rolle i Skotlands historie som både kongelig residens og militær fæstning, og slottets ældste del, St. Margaret’s Chapel, stammer helt tilbage fra det 12. århundrede. Slottet huser desuden de skotske kronregalier og Skæbnestenen, Lia Fail, der blev brugt under kroningen af skotske monarker frem til år 1296.

Urquhart Castle

Ved bredden af Loch Ness, blandt nogle af Skotlands mest dramatiske naturlandskaber, ligger ruinerne af Urquhart Castle. Slottet har en levende historie - og en af de bedste udsigter over den berømte sø. Måske får du et glimt af Loch Ness-uhyret Nessie?

Naturskønne oplevelser

North Coast 500

Skotlands svar på Route 66 – North Coast 500 snor sig 500 mil langs Skotlands nordlige kystlinje. Ruten starter og slutter i Inverness og runder nogle af landets mest betagende landskaber.

Isle of Skye

Øen er et paradis for fotografer og naturelskere, kendt for sine fortryllende landskaber, fra de spidse tinder af Cuillin-bjergene til de dramatiske klipper ved Neis Point. Øen er desuden rig på historie med slotte som Dunvegan Castle og den historiske by Portree.

Skjulte perler

Fairy Pools

En serie af krystalklare azurblå damme og vandfald, der strømmer ned ad en stenet kløft. Disse naturlige bassiner på Isle of Skye er smukke og lokker med sit forfriskende – men kølige – vand. Et populært sted for vandrere og naturelskere.

Cairnsgorms National Park

Storbritanniens største nationalpark og hjem for en del af landets højeste bjerge. Cairngorms er et fantastisk sted til udendørs aktiviteter som vandring, mountainbiking og vintersport. Parken rummer også fredede historiske byer, hvor besøgende kan blive klogere på det lokale liv i højlandet.

Aktiviteter i Skotland

Uanset om du foretrækker aktiviteter til vands eller til lands, eller om du er mere til de kulturelle oplevelser, byder Skotland på et væld af aktiviteter.

Vandsport og eventyr

Kano og kajak

Med sine utallige lochs og floder er Skotland den perfekte destination for kano- og kajakentusiaster. Mulighederne for kano- og kajaksejlads er næsten ubegrænsede, lige fra rolig padlen på Loch Lomond til mere udfordrende farvande i de skotske højlandsfloder.

Coasteering

Skotlands forrevne kystlinje er ideel for adrenalinjunkies, der har mod på at prøve kræfter med elementerne. Coasteering er en blanding af klippeklatring, svømning og udspring fra klipperne. Naturligvis med sikkerhedsudstyr på.

Aktiviteter på land

Vandreture i højlandet

Skotlands højland lægger jord til nogle af de bedste vandreruter i verden. Fra ikoniske West Highland Way og The Speyside Way langs floden Spey, til mere afsídes stier i Cairngorms National Park. Glæd dig til at se nogle af landets mest betagende og uberørte landskaber.

Golf i verdensklasse

Skotland siges at være ’golfens hjemland’, og har da også mere end 550 golfbaner, bl.a. den internationalt anerkendte St. Andrews Old Course og Gleneagles.

Kultur og historie

Highland games

De traditionelle Highland games er et højdepunkt i den skotske kulturelle kalender med aktiviteter som pælekast, hammerkast og tovtrækning. Eventen afholdes typisk om sommeren og er en unik mulighed for at opleve skotsk kultur, sport og fællesskab.

Whiskydestillerier

Den skotske whisky, der er kendt i hele verden, refereres ofte til som ”Scotch”. Der ligger mere end 130 aktive destillerier i Skotland fordelt på fem primære regioner: Speyside, Highland, Lowland, Islay og Campbeltown. Hvert område sine særlige karakteristika, fra de lette og blomsteragtige Lowland-whiskyer til de røgede og tørveagtige varianter af Islay.

Lokale begivenheder og festivaler i Skotland

Hele året finder der et utal af lokale begivenheder og festivaler sted i Skotland, som afspejler nationens rige arv. Ud over de tidligere omtalte highland games, findes der også 'Agricultural shows', hvor lokalbefolkningen fremviser deres bedste husdyr og håndværk. Derudover har Skotland en festival for så godt som alt, ikke bare i Edinburgh og Glasgow, men også på Isle of Skye. På Orkney- og Shetland-øerne fejrer man vikingearven med spektakulære vinterfestivaler, hvor langebåde brændes, og lokalsamfund samles til festlighederne - et ægte indblik i landets sjæl.

Det skotske køkken

Skotland har en rig og mangfoldig madkultur med traditionelle retter og moderne gastronomi, der afspejler landets historie og rigelige naturlige ressourcer.

Skotske delikatesser

Det traditionelle køkken

Haggis er en af Skotlands mest berømte retter, nationalretten, om man vil, en krydret fars lavet af fårehjerte, -lever og -lunger, hakket med løg, havre, fedt, krydderier og bouillon, traditionelt tilberedt i dyrets mave, men i dag ofte i en kunstig tarm. Serveres ofte med "neeps and tatties" (en mos af majroer og kartofler).

Whisky

Skotland er berømt for sine gyldne dråber, skotsk whisky, verden over, og en whiskysmagning er et must for besøgende i Skotland. Der findes mange destillerier, som giver guidede ture og smagninger, hvor man kan blive klogere på bl.a. destilleringsprocessen, single malts og blendede whiskyer.

Fisk og skaldyr

Skotland er berømt for sine friske fisk og skaldyr, herunder laks, ørred, kuller, rødfisk, blåmuslinger, krabber, hummer og østers. Disse serveres ofte på lokale restauranter, der prioriterer friskfangede og bæredygtige råvarer.

Pubber og værtshuse

Pubben, hvor man kan nyde lokalt bryggede øl og hjemmelavet mad, er centrum for mange mindre, skotske samfund. Pubberne er som regel hyggeligt og karakterfuldt indrettet og serverer bl.a. traditionelle retter som Cullen skink (en tyk skotsk suppe af røget fisk, ofte rødfisk, kartofler og løg) og skotske pies.

Lokale skikke og etikette

Skotterne værdsætter gode manerer og høflighed. En venlig hilsen som "hello" eller "hi" når du går ind i et et rum, og et "thanks" eller "thank you" når du forlader det, værdsættes. Når du besøger historiske steder eller kulturinstitutioner, bør du følge eventuelle anvisninger og respektere tavsheden i eksempelvis kirker.

Sprog og kommunikation

Det officielle sprog i Skotland er engelsk - dog med en distinkt skotsk accent og dialekt, der kan variere meget fra region til region. Skotsk gælisk tales også i nogle dele af landet, især i det skotske højland og på øerne, og er et officielt sprog, selvom kun en lille procentdel af befolkningen taler det flydende.

Vejret i Skotland

Skotland har et tempereret oceanisk klima, som er kendt for at være uforudsigeligt. Det er muligt at opleve "fire årstider på én dag", så forbered dig på skiftende forhold. Og husk altid en vandtæt jakke og robuste vandresko.

Den bedste tid at besøge Skotland afhænger af, hvad du ønsker at opleve. Maj-september har milde temperaturer og mindre regne, dagene er lange og landskabet står grønt og frodigt. Det er i disse måneder, at her er flest turister. Foråret (april-maj) og efteråret (september-oktober) er mere rolige med færre mennesker og i hovedreglen mildt vejr, mens vinteren er kold med korte dage - og mulighed for sne.

Vejret i Skotland, sæson for sæson

Forår (marts-maj)

Dagene bliver længere og varmere. Pak lag-på-lag tøj, og husk en vandtæt jakke.

Sommer(juni-august)

De varmeste måneder, men stadig køligt om aftenen. Let tøj til dagen og en varm sweater til køligere aftener.

Efterår (september-november)

Minder om foråret, dog med risiko for mere regn. Varme lag og vandtæt tøj anbefales.

Vinter (december-februar)

Kortere, kolde dage og risiko for sne. Husk varm frakke, handsker, hue og vandtæt fodtøj.

Tag på en eventyrlig rejse til Skotland

Skotland er rig på oplevelser for alle typer rejsende. En kulturel grupperejse til Skotland med Kulturrejser Europa er tilrettelagt omkring historien, naturen og kulturen i Skotland. Med dig har du en dansk rejseleder, der kender dit rejsemål indgående og derfor kan bidrage med stor indsigt og anekdoter, der kun er med til at gøre din oplevelse af rejsen bedre. Velkommen til Skotland - vi glæder os til at rejse med dig.

Mandag - fredag: kl. 10:00 - 15:00
Lør-Søn/helligdage: Lukket

Skotland: 2 rejser fundet

Nulstil
Sagnomspundne Skotland
  • Skotland
  • Rundrejser

Sagnomspundne Skotland

  • Sagnomspundne Skotland Rundrejse i Skotland - Vores rejse i Skotland favner alt, hvad der kendetegner en god kulturrejse. Her bliver v...
  • Rejselængde: 7 Dage
    Pris: Fra 14.495,-
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Nov
Vandreferie i Skotland
  • Skotland
  • Vandreferie

Vandreferie i Skotland

  • Vandreferie i Skotland Seks vandredage i det skotske højland - Pak vandreskoene, og tag med til det skotske højland. Vi oplever det be...
  • Rejselængde: 8 Dage
    Pris: Fra 15.495,-
+
-x
Account: eurotravel

Switches +

CMS

id: 9072
itype: 1
theType: category
tempLeftMenuID: 1922
UseApplicationCaching: False
useEnterpriseVersion: True
sitecompany: KR
useMultipleSites: 0
robotsNoIndex: True
robotsNoFollow: True
siteCurrency: DKK
defaultLanguageVersion: DK
siteLanguageVersion: DK
htmlLang: da

mobileDevice: False

enableSiteCacheApplication: Log inClear Cache
CSS & JS compile: Log inGenerate

Account: eurotravel
travelizeclientID: 1409

Front End +

Variables +