Royal Hotel
Godt mellemklasse hotel i hjertet af Bath. Royal Hotel er et klassisk hotel bygget i 1846 og nænsomt renoveret gennem tiderne med respekt for bygningen og de historiske omgivelser.
Det intime hotel med blot 35 værelser danner en perfekt ramme om vores ophold i Bath, da byens seværdigheder er lige uden for. Selve hotelværelserne er opført i klassisk stil med uensartede værelser med forskellig dekoration og indretning. Alle værelser har tv, telefon, kaffe/te faciliteter samt naturligvis bad og toilet. Hotellets øvrige faciliteter inkluderer en hyggelig bar samt et fransk inspireret brasserie, hvor vi også indtager vores velkomstmiddag.
Vi har valgt Royal Hotel grundet den fantastiske beliggenhed og personlige service. Som altid på på engelske hoteller bør man dog som rejsende være udstyret med en vis tolerance over for skæve trapper, knirkende gulve og enkelte byggematerialer af tvivlsom kvalitet.
Royal Hotel Bath
Manvers Street,
Bath BA1 1JP,
England