Skip to main content

Haverejse til Madeira

I selskab med havehistoriker Ole Fournais

Oplev sjældne haver, farverige blomster, smukke parker og Madeiras smukke hovedby Funchal på denne blomster- og haverejse til Madeira. Havehistoriker og rejseleder Ole Fournais står i spidsen for rejsen, der er et must for alle haveentusiaster.

Madeira er blomsterøen over dem alle med både hjemmehørende planter og spændende gevækster fra hele verden. Det er øens milde klima, som blomsterne er så glade for. Året rundt er her nemlig masser af solskinstimer, en jævn temperatur og nedbør i passende mængder, altså et klima, der er helt ideelt til de mange frodige haver.

Vi besøger haver, som internationale havemagasiner har udråbt til haver, man bare skal se – og lægger vejen forbi nogle af øens lidt mindre kendte, men stadigvæk meget betagende haver. Alt sammen i foråret, hvor haverne står ekstra smukke.

Derfor skal du rejse med os på haverejsen til Madeira:

  • Du får en rejse ud over det sædvanlige i blomsternes tegn
  • Du oplever fortryllende smukke haver og parker
  • Du er i selskab med en dygtig havehistoriker og rejseleder, Ole Fournais

Funchal og Montes spændende haver

En by fyldt med blomster! Vi går på opdagelse i et par af de frodige byparker i Funchal og lægger vejen forbi det farverige marked. I Monte besøger vi den Botaniske Have samt Monte Tropical Gardens - to prisvindende haver.

Fortryllende besøg i private haver og Afternoon Tea på Reids Palace

Vi har inkluderet ni spændende haver og parker på rejsen, herunder tre hotelhaver, som vi ekstraordinært har fået adgang til. Her er tale om virkelige unikke haver med spændende haveanlæg med mange planter, farvestrålende og duftende blomster og skønne udsigter.

Et af de mest berømte er det legendariske hotel Reid's Palace, hvor vi også nyder en ægte klassisk Afternoon Tea. I den østlige del af Madeira besøger vi Blandy-familiens store have, Palheiro Gardens ligsom Porto Mare.

Levada-vandring og Madeiras vilde nordkyst

Ønsker du fuldt program, hvor du ser lidt mere af øen end blot Funchal-området, har du mulighed for at deltage på et par ekstra udflugter. Vi tilbyder en heldagstur til Madeiras nordkyst, hvor vi kører tværs op gennem øen og oplever den betagende og barske nordkyst. Undervejs indlægger vi havebesøg i Quinta do Arco med den flotte rosenhave samt spiser en god lokal frokost. Du kan også tage med på en levada-vandring, hvor vi på en halvdagstur vandrer 5-6 km langs en af øens vandingskanaler, levadaerne.

Hotel på haverejsen

Vi bor på det firestjernede Hotel Pestana Bay – i sig selv en smuk oase – med en spændende have og naturligvis dejlige værelser, der alle har terrasse/ balkon samt all inclusive på hotellet. Hotellet ligger i første række til havet.

Om rejseleder og havehistoriker Ole Fournais

Ole er vores rejseleder på denne eksklusive haverejse. Udover at være en særdeles kyndig og erfaren rejseleder, har Ole undervist på Folkeuniversitetet og på Beder Gartnerskole i kulturhistoriske fag og ikke mindst i favoritfaget "Havekunstens historie".

Kort dagsprogram for haverejsen på Madeira:

Dag 1: Ankomst til Madeira og transfer til hotellet (AI)
Dag 2: Havebesøg: Botanisk Have og Quinta Splendida med kaffe og kage(AI)
Dag 3: Byvandring i Funchal med havebesøg i byparkerne. Havebesøg Reid's Palace med Afternoon Tea (AI)
Dag 4: Havebesøg: Quinta Jardins do Lago med kaffe og kage og Monte Tropical Garden (AI)
Dag 5: Havebesøg: Blandy's Palheiro Gardens og Porto Mare med kaffe og kage (AI)
Dag 6: Fridag eller levada-vandring (AI)
Dag 7: Fridag eller ekstraudflugt til Madeiras vilde nordkyst med besøg i rosenhaven med frokost (AI, F* ved tilkøb)
Dag 8: Hjemrejse fra Madeira (M)

AI = All Inclusive, F = Frokost
Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold.

Se alle vores spændende rejser til Madeira

Vi har flere forskellige rejser til Madeira. Du kan se alle vores rejser via dette link på vores hjemmeside: Alle rejser til Madeira

Mandag - fredag: kl. 10:00 - 15:00
Lør-Søn/helligdage: Lukket

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst til Madeira og transfer til hotellet

Flyrejse til Madeira. Efter ankomsten kører vi til det firestjernede Hotel Pestana Bay All Inclusive, som ligger i et roligt område i første række til havet. Her checker vi ind og finder os til rette. Informationsmøde og en gåtur i haven. 

Under opholdet er der all inclusive på hotellet. Det indebærer fri bar (udvalgte drikkevarer), morgenmad, frokost og aftensmad (alle serveret som buffet) samt eftermiddagssnacks. Du bedes dog bemærke, at vi på udflugtsdagene ikke er på hotellet til frokost.

Dag 2: Havebesøg: Botanisk Have og Quinta Splendida (AI)

Funchals Botaniske Have ligger på en bjergskråning i bydelen Monte, og er Madeiras mest berømte haveanlæg. Et besøg her står på mange haveentusiasters ønskeliste over haver, der skal ses én gang i livet. Haven kan prale af et areal på hele 80.000 m² med utallige flot anlagte bede i farverige og symmetriske former, et par tusinde forskellige planter fra nær og fjern og ikke mindst en fantastisk udsigt. 
Haven er anlagt i 1960’erne og inddelt i forskellige områder, f.eks. planter fra Madeira, buske og træer fra hele verden, medicinske urter, sukkulenter, mm. Entré er inkluderet i rejsens pris.


Billede: Funchals Botaniske Have.

Dagens andet besøg er i en af rejsens første hotelhaver.  I landsbyen Caniço, besøger vi Hotel Quinta Splendias mere end 30.000 m² store have, som byder på tusinder af forskellige planter samt skønne fælles områder. Det er en paradisisk have, hvor en blanding af hjemmehørende og importerede planter eksploderer i et bombardement af farver og dufte - og ledsaget af en vidunderlig havudsigt! Inkludereret i havebesøg er kaffe og kage.

Dag 3: Funchals byparker og Reid's med "afternoon tea og havebesøg (AI) 

Vi tager fra morgenstunden samlet ind til byen. Vi begynder i Catarina-parken, som er en af byens mest populære parker. Den ligger ideelt for byens indbyggere med små stisystemer, skønne træer, mange forskellige blomster og buske samt en lille sø. Fra parken er der en fantastisk udsigt over havnen, bugten og lidt af byen. Ad Funchals hovedstrøg bevæger vi os ned til selve bymidten og kigger indenfor i den kommunale bypark Jardim Municipal - også kendt som Donna Amélia. Det er en skøn oase midt inde i byen og omgivet af gamle træer og blomster. Vi runder også Rådhuspladsen og kigger ind i markedsbygningen.

Herefter har du fri til at udforske byen på egen hånd eller tage tilbage til hotellet på egen hånd.

Midt på eftermiddagen mødes vi igen, når vi besøger den tropiske have til det historiske hotel Reid’s Palace, som er legendarisk og stedet, hvor velhavere og kendte gerne bor. Vi starter med en klassisk Afternoon Tea efter engelske traditioner med skøn te, sandwich, scones og kager, flot serveret.


Billede: Fornem hvordan Reid's Palace er fordelt på adskillige terrasser.

Reid's Palace er som et eventyr - og stedets historie er næsten lige så eventyrlig. En ung fattig skotte, William Reid, kom i 1836 til Madeira med kun fem pund på lommen. At valget faldt på Madeira skyldtes en anbefaling fra lægen til den lidt svagelige unge mand. Hurtigt fik William Reid dog slået sig op på at udleje de såkaldte "quintas" til velhavende europæere. Ikke mindst de stadig flere britiske gæster, som netop kom af samme grund som den unge mand. Mange europæiske læger anså nemlig det milde klima og den megen friske havluft for at have en særdeles god indflydelse på deres patienter.

Efter nogle år med god fortjenester besluttede Reid sig for at bygge et helt nyt hotel udenfor Funchals snævre gader og fandt en smuk lokalitet udenfor bygrænsen med direkte adgang til havet. Selve hotellet blev bygget øverst på de stejle klippeformationer, som stadig giver en formidable udsigt.

Selv efter utallige om- og tilbygninger er hotellet omgivet af et haveareal på mere end fire ha eller mere end 40.000 m², som fordeler sig på adskillige terrasser og er opdelt i mange hyggelige haverum. Fra alle terrasser og haverum byder haven på betagende udsigter og mange siddepladser. Det oprindelige vulkanske terræn skaber særdeles gode betingelser for en overvældende plantesamling fra subtropiske egne rundt om i verden.

Her er flere end 500 forskellige arter af træer, buske og blomster fra alle dele af verden med subtropiske klimaforhold. De mest dominerende og imponerende er blåregn, mimoser, geranier, hibiscus, vin, magnolia, jacaranda-, flamme- og kamfertræer plus stauder i titusindvis. Tilsammen skaber disse mange eksotiske planter et imponerende farveorgie og meget forskellige duftoplevelser. At gå på opdagelse i denne hotelhave er en sand oase og et meget overvældende nærstudie i subtropiske planter.

Dag 4: Havebesøg Quinta Jardins do Lago og Monte Tropical Garden (AI)

Den fornemme ejendom Quinta Jardins do Lago blev bygget i 1700-tallet, og de efterfølgende velhavende ejere har flere gange ændret både bygning og haveanlæg. I dag bruges ejendommen som hotel. Under Napoleonskrigene blev stedet brugt som officiel residens for den britiske øverstkommanderende. Netop hans store haveinteresse kom til at præge udvalget af planter særdeles meget. Derfor blev haven gennem opkøb udvidet flere gange og er nu på godt 2,5 hektar med mere end 500 forskellige plantearter. Havens design fastholder det oprindelige præg af "landsted" med charmerende arealer med tæt beplantning med mange skyggegivende træer og et næsten jungleagtigt præg.

Samtidig med fascinationen af haven og planterne overraskes man undervejs af den betagende udsigt over Funchal - og ikke mindst bugten.


Billede: Jardins do Lago og efterfølgende besøg i Monte Tropical Garden.

Monte Tropical Garden ligger højt oppe over Funchal i bydelen Monte. Haven er på 70.000 m² og er anlagt på et skrånende terræn. Haven åbnede i 1991 og er hurtigt blevet et af øens flotteste haveanlæg med forskellige temaer, som f. eks. orientalsk, tropisk, skulpturel, planter fra Madeiras oprindelige vegetation samt diverse flotte vandanlæg som springvand, fontæner og vandfald.
Entré er inkluderet i rejsens pris. 

Dag 5: Havebesøg: Blandy’s Palheiro Gardens og Porto Mare (AI)

Haven til Quinta Palheiro har en række forskellige haverum med hvert deres særpræg. Her er rosenhave, kameliasti, den forsænkede have, stauder og et stort areal med spredte træer. Haven er løbende blevet tilført inspiration og beplantning fra andre dele af verden. Fra Amerika er der indført sequoia (mammuttræ) og liriodendron (ægte tulipantræ), fra Sydafrika dominerer nationalblomsten protea og fra New Zealand stammer de besynderlige pohutukawa.


Billede: Quinta Palheiro Gardens på Madeira.

Haven er anlagt 500 meter over havet med en pragtfuld udsigt over Funchal og bugten. Blandt de (formentlig) 10.000 planter findes planter, som stammer tilbage fra havens begyndelse. Nyd blandt andet det forunderlige bauhinia (indisk orkidétræ) med sarte hvide eller lysviolette blomster eller talrige koralbuske (erythrina) fra Sydamerika med kraftige røde farver.
Haven kaldes i daglig tale Blandy's efter den driftige vin-og handelsfamilie, som står bag haven, golfbanen og hotellet af samme navn.

Som vi allerede har set de foregående dage, så er Madeiras hotelhaver noget helt særligt, hvilket vi oplever i Hotel Porto Mares pragtfulde hotelhave, som dækker et område på 13.400 m². Haven er fyldt med blomster året rundt og store grønne områder med masser af planter, træer, buske og blomster fra Madeira - såvel som andre eksotiske steder, bl.a. Australien, New Zealand, Afrika og Asien. Haven er en botanisk oase med subtropiske planter, der er anlagt med stor variation i små mindre haveanlæg. Havens ældste del er den mindste og inspireret af Orienten, mens den nyeste del er urtehaven med medicinske og aromatiske planter. Derudover findes en større samling af orkideer, palmer, spiselige frugter (banan, avocado, vindruer, sukkeræble, m.m.) – alt sammensat på skønneste vis og på en måde, der også giver et billede af øens landbrug. Haven er økologisk, og en del af vandet bliver tilført fra en af øens vandingskanaler Levada dos Piornais.

Dag 6: Fridag eller ekstra udflugt levada-vandring (AI)

I dag har du dagen fri - eller du kan tage med på en halvdagsudflugt til en af øens levadaer. Vi vandrer på østsiden af øen langs det berømte vandingskanalsystem.  Ruten er flad og let og vi går ca. 5-6 km langs levadaen i naturskønne omgivelser. Der er en lille bakke i slutningen af levadaen, der går brat nedad (asfaltvej).  Venligst Turen skal forudbestilles inden afrejse. 


Billeder: Madeiras berømte levadaer.

Dag 7: Fridag eller ekstra udflugt til Madeiras vilde Nordkyst (AI)

I dag kører vi tværs gennem øen og op til den vilde nordkyst. Vi nyder de betagende bjerglandskaber og spiser en god inkluderet frokost på nordkysten. På turen besøger vi den kendte rosenhave på Quinta do Arco. Turen skal forudbestilles inden afrejse. Frokost og entré inkluderet.  


Billeder: Madeira vilde nordkyst / Besøg i rosenhave.

Dag 8: Hjemrejse (M)

Efter en dejlig uge på blomsterøen er det tid til at sige farvel. Transfer til lufthavnen og hjemrejse.

Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold. Enkelte havebesøg kan blive udskiftet med andre haver og der kan byttes rundt på rækkefølgen.  Vi anbefaler, at du er i god fysisk form grundet gåture i de mange haver og parker, hvor terrænet kan være ujævnt.

Kort

Video

Live video fra Madeira

Du kan se, hvordan det ser ud på Madeira - lige nu. Ved at klikke på linket nedenfor ser du live video fra Funchal på Madeira.

Link til live video fra Madeira

Afgange og priser

Afrejse Afrejsested Rejse Fra pris
5/4-2025Se rejsetider København Haverejse til Madeira 12.995,- Bestil

Prisen inkluderer:

  • Fly København–Madeira t/r
  • Bagage på flyrejsen
  • Syv overnatninger på Hotel Pestana Bay All Inclusive 4*
  • All inclusive på hotellet og fri bar*
  • Afternoon tea på Reid's Palace
  • Kaffe og kage i Quinta Splendida, Quinta Jardins do Lago og Porto Mare
  • Adgang til/ rundvisning i de nævnte haver
  • Transport og udflugter ifølge program
  • Haver og parker på rejsen: 
    Santa Catarina-parken, Jardim Municipal  (Donna Amélia), Quinta Splendida, Botanisk Have (entré inkluderet), Quinta Jardins do Lago, Monte Tropical Garden (entré inkluderet),  Blandy’s Palheiro Gardens (entré inkluderet), Porto Mare, Reid's Palace, Quinta do Arco (ved køb af tilkøbsudflugt

Prisen inkluderer ikke:

  • Opgradering til dobbeltværelse med balkon og havudsigt på 1.-3. sal fra kr. 495, 4.- 6. sal fra kr. 795 og 7. sal fra kr. 995 pr. person.
  • Opgradering til suite (dobbeltværelse) fra kr. 1.495 pr. person
  • Tillæg for dobbeltværelse til en person fra kr. 2.395 (terrasse/pooludsigt), kr. 2.795. (1.- 3.sal) og fra kr. 3.995 (4.- 6.sal)
  • Ekstra udflugt til Madeiras vilde nordkyst med havebesøg og frokost kr. 595,-
  • Ekstra udflugt til levada-vandring kr. 250
  • Forsikringer
  • Administrationsgebyr kr. 95

Ekstraudflugterne gennemføres ved min. 8 tilmeldte deltagere og skal forudbestilles inden afrejse.

Eco tax/ byskat 2 EUR pr. person pr nat er ikke inkluderet og betales direkte på hotellet

*All Inclusive på hotellet inkluderer de tre hovedmåltider, eftermiddagssnack og fri bar (udvalgte mærker fra kl. 11-23). Bemærk, at vi på vores udflugtsdage ikke er på hotellet til frokost, hvorfor det ikke er muligt, at udnytte dette. 

Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold. Der kan blive byttet rundt på rækkefølgen til havebesøgene ligesom enkelte haver kan blive erstattet.

Hotel

Pestana Bay All Inclusive

Pestana Bay All Inclusive

Overnatning Dag 1 - 8

Hotel Pestana Bay - Bo med fabelagtig havudsigt - Hotel Pestana Bay All-Inclusive er smukt beliggende i første række til Formosa-stranden med en fantastisk udsigt over havet. Alle værelserne vender...

Se andre populære rejser her

+
-x
Account: eurotravel

Switches +

CMS

id: 10249
itype: 3
theType: destination
tempLeftMenuID: 4492
UseApplicationCaching: False
useEnterpriseVersion: True
sitecompany: KR
useMultipleSites: 0
robotsNoIndex: True
robotsNoFollow: True
siteCurrency: DKK
defaultLanguageVersion: DK
siteLanguageVersion: DK
htmlLang: da

mobileDevice: False

enableSiteCacheApplication: Log inClear Cache
CSS & JS compile: Log inGenerate

Account: eurotravel
travelizeclientID: 1409

Front End +

Variables +