Skip to main content

Rejse til Cascais

Hyggelig kystby på den pragtfulde Lissabon-kyst

Glæd dig til en uge i den portugisiske kystby Cascais lidt uden for Lissabon. I Cascais har du alt lige indenfor rækkevidde med nærheden til Lissabon, et behageligt klima, flotte strande, idyllisk bycentrum, gode restauranter og store seværdigheder. Du bor på Hotel Baia, som danner rammen om rejsen med kystens bedste beliggenhed og skønneste udsigt.

Derfor skal du rejse med os til Cascais - Portugals Riviera:

  • Hotel Baia midt i Cascais
  • Udflugt til Lissabon med tog og byvandring
  • Udflugt til Sintra og Cabo da Roca
  • God tid til egne oplevelser
  • Dansktalende rejseleder

Cascais - Estoril tæt på Lissabon

Cascais og Estoril er livlige og eksklusive forstæder til Lissabon. På én gang mondæn og elegant, men blandet med en uhøjtidelig stemning af hyggeligt hverdagsliv, små gadestrøg, fiskere og ferierende gæster. Netop kontrasterne gør, at du med det samme føler dig godt tilpas i Cascais og Estoril. Den gode beliggenhed giver nem adgang til Lissabons kultur- og storbyliv, og med det lille lokaltog tager turen til Lissabon kun 40 min. Den første togtur - og en byvandring i Lissabon - foregår i selskab med rejselederen.

Eventyrbyen Sintra og Cabo da Roca

Rejsen inkluderer et besøg i den eventyrlige by Sintra, der er optaget på UNESCO's liste for Verdenskulturarv. Stemningen i Sintra er helt speciel, og der er rig mulighed for at gå på opdagelse i byens snoede gader, mens du nyder byens spændende arkitektur. Udflugten slutter ved det europæiske fastlands vestligste punkt, Cabo da Roca, hvor der er en imponerende udsigt over Atlanterhavet fra den 140 meter høje klippe.

Hotel Baia

Skønt turistklassehotel beliggende i hjertet af Cascais med byens bedste (og mest centrale) beliggenhed med gågader, butikker og restauranter lige om hjørnet og skønneste udsigt til Cascais-bugten og stranden foran hotellet. Tredje generation af familien driver hotellet, som er blevet et historisk pejlemærke i byen og har mange stamgæster. Tilmed kan du nyde den skønne solnedgang fra hotellets tagterrasse.

Vandring

På rejsens ekstra udflugt, kan du følge med på en vandring i Sintra-Cascais Naturparken lidt udenfor Cascais.

Portugals behagelige klima

Året rundt byder Lissabon-kysten på mange solskinstimer og lune temperaturer. Foråret kommer tidligt, og allerede fra februar er det ikke usædvanligt, at temperaturen runder de 20 grader. Sensommeren varer længere, og langt hen i november er strandene stadig fyldte.

Tid til egne oplevelser i Cascais, Estoril og Lissabon

Nyd fridagene med afslapning på terrassen ved hotellets tagswimmingpool, tag en slentretur rundt i Cascais eller tag på gå- eller cykelture langs strandpromenaden til Estoril eller gå på flere opdagelser i Cascais eller Lissabon.

Er du til god mad og lækre vine, så er Portugal stedet. Udvalget er stort, kvaliteten er i top og prisniveauet er blandt Vesteuropas venligste! Ydermere er portugiserne så gæstfrie og imødekommende, at man straks føler sig tryg og velkommen.

Kort dagsprogram for Cascais - Portugals Riviera

Dag 1: Ankomst til Lissabon og transport til hotellet. Middag (A)
Dag 2: Udflugt til eventyrbyen Sintra og Cabo da Roca (M)
Dag 3: Udflugt med tog til Lissabon og byvandring (M)
Dag 4: Fridag til egne oplevelser (M)
Dag 5: Fridag til ekstra udflugt vandring (M)
Dag 6: Fridag til egne oplevelser (M)
Dag 7: Fridag. Middag (M,A)
Dag 8: Hjemrejse (M)

M = Morgenmad A = Aftensmad

Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold.

Mandag - fredag: kl. 10:00 - 15:00
Lør-Søn/helligdage: Lukket

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst til Lissabon. Transport til hotellet og middag (A)

Ankomst til Lissabon og kørsel til den charmereden kystby, Cascais, beliggende lidt udenfor Lissabon på Lissabon-kysten, hvor du skal på Hotel Baia. Indkvartering og middag. 

Cascais er beliggende på Lissabonkysten 30 km fra Lissabons centrum. Hotellet ligger midt i byen på en af byens centrale pladser og har den skønneste udsigt over den beskyttede bugt med det store Atlanterhav som nærmeste nabo. Fiskernes strand ” Praia dos Pescadores” ligger lige overfor hotellet, og et af byens gågade-systemer er lige bag os.

Hotel Baia, Cascais, Lissabonkysten
Billede: Hotel Baia med fiskernes strand

Dag 2: Sintra og Cabo da Roca (M)

”Der var engang …” Sådan begynder de fleste eventyr, og i dag skal vi besøge Sintra - den eventyrlige kongeby, der i den grad skiller sig ud fra mængden. Det har UNESCO også taget notits af og har tilføjet den på listen over verdens kulturarv. Sintra ligger lidt oppe i bjergene, inde i kystens bagland.

Sintra, Lissabonkysten
Billede: Sintra.

Der er en helt særlig stemning i Sintra med snoede gader og spændende arkitektur. Noget som vores egen H.C. Andersen og Lord Byron også bemærkede, da de gæstede byen. Midt i den gamle bydel ligger Sintras nok største attraktion:  kongeslottet ”Palacio Nacional de Sintra”, som er et af de bedst bevarede middelalderslotte i Portugal. Gennem årerne er det blevet udbygget i mange forskellige stilarter. Vi ser slottet udefra, og du får også lidt tid på egen hånd, hvor du har mulighed for at besøge slottet (entré ikke inkluderet) eller gå en tur i byen.

Tilbage ved kysten besøger vi Cabo da Roca - det kontinentale Europas vestligste punkt - hvorfra du bliver belønnet med den fantastiske udsigt over Atlanterhavet fra 140 meters højde. I 1400-1600 tallet havde Cabo da Roca endnu ikke fået sit nuværende navn og gik under navnet: "Lissabons klippe" eller "Promontorium Magnum" (Store Kap) - idet klippen var det første, de søfarende så ved indsejlingen til Lissabon.

Cabo da Roca
Billede: Fyrtårnet ved Cabo da Roca.

Vel tilbage i Cascias er resten af dagen fri til egne oplevelser.

Dag 3: Med tog til Lissabon og byvandring (M)

I dag går turen til Lissabon. Vi spadserer til stationen, som er få hundrede meter fra vores hotel, hvorfra vi hopper på toget. Cascais-stationen er endestation for kystbanetoget til Lissabon, og du oplever derfor hele kyststrækningen på turen ind til byen. Det meste af turen har du udsigt til vandet og strandene på den ene side - og de lokale forstæder på den anden. Togstrækningen åbnede i 1889 og blev som den første i Portugal elektrificeret i 1926. Vel ankommet til Cais do Sodre stationen starter oplevelserne i Lissabon.

Lissabon er i vores optik en af de smukkeste hovedstæder i Europa. Romantisk, storslået, pompøs, elegant og mangfoldig. Portugals status som søfartsnation fornægter sig ikke. I byens arkitektur og på de store pladser kan man nemt fornemme, hvilke rigdomme de store opdagelsesrejsende har bragt med sig hjem fra ”Den Nye Verden”. Lissabon er også kontrasternes by. Her er alt fra brede boulevarder og store centrale pladser til små snævre stræder, stejle gader, flotte udsigtspunkter, flagrende vasketøj, sporvogne, gade-elevatorer og meget mere.

Vi skal rundt til fods i det centrale Lissabon, hvor rejselederen vil introducere dig til byen og fortælle om netop ”sit Lissabon” med historiske pejlepunkter. Undervejs på turen smager stopper vi ved en af de lokale kaffebarer og smager en populær kage; pateis de nata med en kop kaffe til.  

Midt på eftermiddagen tager vi tilbage til Cascais med toget. Har du lyst til at blive lidt længere i Lissabon på egen hånd, er det muligt.

Lissabon
Billede: Lissabon.

Dag 4: Fridag til egne aktiviteter (M)

Dagen er fri til egne aktiviteter og med rig mulighed for at nyde bylivet i Cascais.

Bymidten er rigtigt charmerende med en god blanding af ”nyt og gammelt” og mange hyggelige spisesteder, butikker, gågademiljø og små bystrande med hyggelige caféer. Tidligere var byen et vigtigt fiskeleje, og selv om erhvervet i dag er af meget mindre betydning, ser man stadig de lokale fiskere ved havnen og fiskemarkedet. Historisk og kulturelt set har Cascais også gjort sig bemærket. Den portugisiske kongefamilie valgte Cascais som by for deres sommerresidens, og det samme har andre kendte og kongelige benyttet sig af. Det har sat sit præg på området med velstand, flotte bygninger og overdådige private villaer. Kig ind til fortet, der ligger tæt ved marinaen og fyrtårnet Santa Marta, som er et lille museum. Du finder også andre interessante små museer, grønne parker og kunstgallerier der nemt kalder på et par timers besøg.

Skal du rigtig mærke havets kræfter, så besøg "Boca do inferno" eller ”helvedes mund” i udkanten af Cascais. Her skyller bølgerne ind i en klippehule og larmen er intens.

Kysten indbyder til spadsereture langs vandet med den skønne havudsigt. Du kan følge strandpromenaden til nabobyerne Monte Estoril (en km) og Estoril (tre km), hvor du finder parken og det store kasino. Det lokale bystyre har renoveret strandpromenaden til gavn for turister og de lokale, som flittigt benytter området, så her er næsten altid mange mennesker.

Du kan også slappe af på hotellet. Swimmingpoolen er overdækket og beliggende på øverste etage - og kan dermed benyttes året rundt. Solterrassen er på samme etage, og herfra kan du nyde udsigten over havet. Hotellets beliggenhed er i det hele taget ideel, både når det gælder udsigten og i forhold til at tage på ture i byen. Meget bedre bliver det ikke. Måske har du slet ikke fået nok af Lissabon? Måske vil du spille golf? Måske vil du noget helt andet? Mulighederne er mange! Spørg gerne rejselederen til råds.

Indendørs swimmingpool, Hotel Baia, Cascais
Billede: Swimmingpoolen og terrassen på Hotel Baia.

Dag 5: Fridag eller ekstra udflugt vandring (M)

Fridag eller du kan følge med på en ekstra udflugt med en vandring. Vi tager lokal bussen fra Cascais til Sintra-Cascais naturparken, hvor vi begynder vores vandring ved Quinta do Pisão, et stort landbrugsområde. Vi vandrer på et stisystem, det meste af vejen ca. 10 km tilbage til Cascais. Turen er nem.  Vi slutter ved markedet, hvor du kan forsyne dig i boderne til frokost (ikke inkluderet). Turen gennemføres ved min. 10 tilmeldte og skal bestilles inden afrejsen.

Dag 6: Fridag (M)

Fridag.

Dag 7: Fridag. Middag (M,A)

Fridag. Fælles middag.

Dag 8: Hjemrejse fra Lissabon til København (M*)

Efter en oplevelsesrig uge på Lissabonkysten vender vi hjemad. 
* Ved tidlig flyafgang udgår morgenmad.

Kort

Kort over rejsen til Cascais

Kort over rejse Cascais - Portugals Riviera

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Se den aktuelle vejrudsigt i Cascais på dmi.dk her

Gennemsnitstemperaturen på rejsen Cascais - Portugals riviera

Praktiske oplysninger

I dette afsnit finder du facts og praktisk information for rejsen til Portugal:

Indbyggertal:  Omtrent 10,2 mio.

Hovedstad: Lissabon.

Areal: 91.921 km2

Sprog: Portugisisk.

Religion: Flertallet er katolsk (90 %). Øvrige religioner er velkomne.

Tidsforskel: En time efter dansk tid.

Pas og visum: Passet skal være gyldigt og du bør altid kunne fremvise et gyldigt billed-id. Visum er ikke nødvendigt for danske statsborgere.

Vaccine: Ingen krav.

Valuta: Euro. Internationale kreditkort kan benyttes i de fleste butikker, hoteller og restauranter. Det er altid en god idé at medbringe kontanter til mindre køb. Hæveautomater findes overalt. 

Prisniveau: Et af de billigste lande i Vesteuropa og en del billigere end i Danmark. 

Drikkepenge: Ikke påkrævet, men velset, hvis man har været tilfreds med servicen. Det er god skik at runde op eller lægge lidt til ved restaurant besøg samt give chauffør/hotelpersonale en erkendtlighed. 

Elektricitet og stikkontakter:  220 V som i Danmark. To-bens stik.

Telefoni og internet: Landekode +351. Du har nem adgang til wifi på hoteller og i offentlige rum. Dog kan wifi være begrænset på hotelværelser. 

Klima: Klima varierer alt efter region/årstid. Den nordøstlige del er tempereret og den sydlige del subtropisk.

Drikkevand: Vand fra vandhanen kan drikkes. Mange foretrækker flaskevand, da vandhanevand kan have en bismag.

Fysisk formåen: Rejsen er ikke som sådan strabadserende, men indeholder fx et par spadserture, hvorfor det kræves, at man har en udmærket fysisk formåen for at få det fulde udbytte. Fx kan der være stejle gader, brosten, trappper mm. Man skal kunne håndtere sin egen bagage.    

Kom rundt: Offentlige transportmidler er effektive og billige. Taxa er meget billigt i forhold til danske forhold.

Indkøb: Du kan med fordel købe vine, kork-produkter, tøj, sko, olivenolie og keramik.

Forsikring: Vi opfordrer til at du tegner en rejseforsikring og endvidere medbringer Det Blå EU-sygesikringkort, som kan rekvireres gratis her: www.borger.dk

Afgange og priser

Afrejse Afrejsested Rejse Fra pris
11/2-2025Se rejsetider København Cascais - den charmerende kystby ved Lissabon 7.495,- Bestil
15/3-2025Se rejsetider København Cascais - den charmerende kystby ved Lissabon 7.995,- Bestil
24/4-2025Se rejsetider København Cascais - den charmerende kystby ved Lissabon 9.995,- Bestil
1/10-2025Se rejsetider København Cascais - den charmerende kystby ved Lissabon 10.495,- Bestil
11/10-2025Se rejsetider København Cascais - den charmerende kystby ved Lissabon 10.995,- Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Fly København-Lissabon t/r 
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • Syv nætter på Hotel Baia 4* i standard dobbeltværelse  
  • Morgenmad*
  • To middage på hotellet
  • Kaffe og kage i Lissabon
  • Udflugt med tog til Lissabon og byvandring
  • Udflugt til Sintra og Cabo da Roca
  • Dansktalende rejseleder

 

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Dobbeltværelse superior på 3. og 4. sal fra kr. 695 pr. person
  •  Dobbeltværelse med balkon og havudsigt fra kr. 1.395 pr. person.
  •  Dobbeltværelse til ene brug: standard 1. og 2. sal fra kr. 2.695 og med balkon og havudsigt fra kr. 4.995.
  • Ekstra udflugt (bestilles sammen med rejsen og gennemføres ved min. 10 deltager): Vandring kr. 275  
  • Entréer på udflugter
  • Byskat i Cascais ca. €2 pr. person pr. nat som betales direkte til hotellet
  • Rejse- og afbestillingsforsikringer
  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person

* For afgange med tidlig hjemrejsetidspunkt bortfalder morgenmaden på hjemrejsedagen.

 

Hotel

Hotel Baia, Lissabonkysten

Hotel Baia

Hotel Baia cascais - Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed! Hotel Baia er beliggende midt i hjertet af Cascais på en af byens hovedstrøg med den skønneste udsigt til havet. "Fiskernes strand" ligger...

Se andre populære rejser her

+
-x
Account: eurotravel

Switches +

CMS

id: 5633
itype: 3
theType: destination
tempLeftMenuID: 4400
UseApplicationCaching: False
useEnterpriseVersion: True
sitecompany: KR
useMultipleSites: 0
robotsNoIndex: True
robotsNoFollow: True
siteCurrency: DKK
defaultLanguageVersion: DK
siteLanguageVersion: DK
htmlLang: da

mobileDevice: False

enableSiteCacheApplication: Log inClear Cache
CSS & JS compile: Log inGenerate

Account: eurotravel
travelizeclientID: 1409

Front End +

Variables +