Pestana Royal All Inclusive
Hotel Pestana Royal All Inclusive er et dejligt femstjernet hotel beliggende på Madeiras sydkyst i udkanten af Funchals Lido-område i området ved stranden Praia Formosa.
Hotellet er opført i 2000 og renoveret i 2017 er er bygget i en stor U-formet bygning med i alt 11 etager. Værelserne er beliggende i hele U-formen. Hotellets reception er i gadehøjde på 7. etage.
Hotellet byder på skønne faciliterer med flere solterrasser, poolbar, to udendørs swimmingpools, børnepool, jacuzzi og indendørs swimmingpool med sauna samt en dejlig have med eksotiske blomster, palmer og træer. Pool-håndklæder udleveres og badekåber kan lejes. Der er fitness, spa-område og indendørs barområde med musik og underholdning om aftenen.
Værelser på Pestana Royal All Inclusive
Moderne indrettede værelser. Værelser findes i flere priskategorier. Fælles for alle er, at alle har balkon, TV, telefon, hårtørrer, værdiskab, køleskab, gratis Wi-Fi og badeværelse med bad/wc. Fra alle værelser og suiter, er der fra balkonen udsigt til pool området og det omkringliggende område. Alle suiter har havudsigt ligesom en enkelt værelseskategori også har havudsigt. Enerejsende får altid et dobbeltværelse til enebrug.
Som gæst hos Kulturrejser Europa har du følgende mulighed for indkvartering:
- Værelse Deluxe med balkon og pooludsigt (ca. 21 m2)
- Værelse Deluxe Superior med balkon og pooludsigt - nedre etager (ca. 38 m2)
- Værelse Deluxe Superior med balkon og pooludsigt - øvre etager (ca. 38 m2)
- Værelse Deluxe med balkon og havudsigt (ca. 25 m2)
- Suite med balkon og havudsigt (ca. 40 m2)
Gældende for alle værelseskategorier: Det er værd at bemærke, at for alle værelseskategorier, kan der være tale om skrå udsigt grundet bygningens U-form. Alle værelser varierer i indretning, størrelse, og beliggenhed. Vi kan garantere en bestemt kategori, men kan desværre ikke garantere en bestemt placering, udsigt eller etage.
Lokalområdet omkring hotellet
Det er nemt at komme rundt fra Pestana Royal All Inclusive i lokalområdet og ind til Funchal.
Praia Formosa med den nyanlagt strandpromenade er lige neden for hotellet og som gæst på Pestana Royal, har du let adgang til stranden via en gade-elevator fra hotellets have. Fra elevatoren til stranden er der ca. 100 meter.
Der er flere indkøbsmuligheder i nærheden af hotellet. Der er et mindre lokalt butikscenter overfor hotellet med købmand, frisør mm og få hundrede meter derfra er der et velassorteret supermarked ligesom et af Madeiras største indkøbscentre, Forum er ca. 700 meter fra hotellet.
Nabobyen mod vest, Câmara de Lobos er ca. 4 km fra hotellet og nås nemt til fods via strandpromenaden eller med den lokale bus. Funchal er ca. 3,5 km fra hotellet. Turen nås nemt til fods via Lido-promenaden eller du kan benytte den gratis hotelshuttlebus, som kører mellem hotellet og byen et par gange i dagtimerne (begrænset plads/ sæsonafhængig). På hotellet udleveres bussens køreplan. Bybussen til Funchal har stoppested ved hotellet og en taxa til centrum koster ca. 10 EUR på vej.
Mad og drikke - all Inclusive på hotellet
Pestana Royal All Inclusive er et "all-inclusive" hotel, hvilket inkluderer:
- Morgenmad, frokost og aftensmad
- Eftermiddags-snacks
- Fri bar kl. 11-23 (kaffe, te, øl, sodavand, vand, spiritus og husets vin (udvalgte mærker)
Morgenmad, frokost og aftensmad serveres i restauranten Garden Terrace som buffet.
Det er muligt at bestille plads i hotellets tema-restauranter under opholdet. De er forskellige ugedage og der er begrænset med plads. Prøv ”Madeiran Botanic” med retter fra Madeira-køkkenet (åbent oktober-maj), den udendørs ”Botanic Terrace” (juni-september) eller Campo de Fioro med italienske retter. Bordbestilling er mulig ved ankomsten til Madeira og vi tager forbehold for plads. I løbet af dagen kan du forsyne dig med drikkevarer, snacks og lette måltider i blandt andet pool-baren.
Maden og vinen holder en god standard, dog er det vigtigt at understrege, at der på et ”all-inclusive”-hotel ikke kan forventes gourmetmad/vine, men en indbydende buffet med et bredt udvalg og huset vin. Drikkevarerne er udvalgte mærker. Det er muligt på stedet at tilkøbe en opgradering til selve drinkskortet i baren.
Ophold, der på ankomstdagen starter med frokost, slutter med morgenmad på afrejsedagen. Ophold, der starter med middag på ankomstdagen, slutter med frokost på afrejsedagen.
Check in fra kl. 15 og check ud senest kl. 12.
Ønsker du at beholde værelset senere end kl. 12 på afrejsedagen, kan sen check ud tilkøbes på hotellet, såfremt der er plads.
Pestana Royal All Inclusive
Estrada Monumental 275
9000-250 Funchal
Telefon: +351 291 149 850
Du kan læse mere om hotellet på dets egen hjemmeside her.
Kulturrejser Europa er ikke ansvarlig for indholdet eller vedligeholdelsen af eksterne hjemmesider.