Dag 1: Afrejse fra København og ankomst til Muscat
Hovedstaden Muscat er vores første møde med Oman. Byen ligger ud til vandet midt mellem ørkenen og bjergene. Modsat andre af de kendte Golfstater, har Muscat bibeholdt den gamle og autentiske aura af beduinkultur. Med sine mange historiske seværdigheder og nye bygningsværker som giver en særlig elegance, kan Muscat ikke undgå at fortrylle sine besøgende.
Byen har det hele: Imponerende fæstninger og paladser, flotte handelssteder, butikscentre, museer og havnen med det renoverede Qasr Al Alam Royal Palace. Byen er desuden et mekka for den arkitekturinteresserede. Muscat kan yderligere bryste sig af en fin havnepromenade som er yndet til gåture langs vandet.
Vores hotel ligger centralt i Muscat dog er byen spredt over et større område og imellem bjergtoppende og derved ikke sammenhængende. Det kan derfor anbefales at tage en taxa imellem de forskellige områder. Det er ikke dyrt og rejseleder eller hotel kan være behjælpelig. Vi ankommer meget sent, hvorfor vi først i morgen stifter nærmere bekendtskab med vores omgivelser.
Billede: Kyst og Moskéen i Muscat.
Dag 2: Muscat Sightseeing (M,A)
Grundet den sene ankomst først på natten har vi brug for at få hvilet ud og omstille os oven på rejsen. Derfor starter dagens sightseeing først kl 09:30. I bus får vi en rundtur i Muscats moderne bydele hvorefter vi til fods udforsker den oprindelige bydel Mutrah. Første stop er den imponerende Grand Mosque. Da åbningstiden er begrænset er det vigtigt at vi er klædt på til entreen så tiden ikke spildes. Alle besøgende skal være klædt så ankler og håndled er dækket. Undgå meget stramtsiddende tøj. Kvinder skal dække håret til. En abaya (kjortel i fuld længde) kan lejes og hertil kræves fremvisning af legitimation. Efter besøget fortsætter vi på bytur. Vi besøger naturligvis byens Souk(marked) og ser fiskemarkedet, Det Kongelige Palads, Operahuset, den smukke havnepromenade Corniche og det lille nationalmuseum Bait Al Zubair. Aftenen er til fri disposition, afslapning og klargøring til rundrejsens begyndelse i morgen.
Billede: Operahuset og Muttrah Souk i Muscat.
Dag 3: Smukke oplevelser langs kysten til skildpaddereservatet Ras al Hadd (M,F,A)
Vores egentlige rundrejse i Oman tager sin begyndelse med turen skiftevis langs kysten og inde i landet til Ras al Hadd. Undervejs til havskildpaddereservatet, hvor vi overnatter, vil der være flere stop med spændende oplevelser og muligheden for at være aktiv. Første stop er ved Bimmah, en smuk turkisblå sø skabt af jorderosion hvor der er mulighed for at bade. For de som har lyst, venter en vandretur på ca. 40 minutter i nationalparken og frem til oasen/floden Wadi Sha'ab. Stedet er udsøgt til netop trekking og vandreture. Her nyder vi en medbragt picnicfrokost.
Vi kører videre det sidste stykke til byen Sur og til stranden Ras Al Hadd, hvor vi tjekker ind på vores hytte-resort for natten. Middagen er inkluderet (det er muligt at købe vin, dog kun pr. flaske. Vi transporteres til Raz al Jinz-stranden, som er et af de bedste steder i verden at observere havskildpadders æglægning og disses udklækning. Husk, at det er naturen der bestemmer her, så der er aldrig garanti for, hvad vi får lov at opleve. Oplevelsen er fantastisk uanset.
Billede: Wadi Sha'ab og havskildpadde.
Dag 4: Havnebyen Sur og Den rødgyldne ørken (M,A)
I dag anbefales det at tage tidligt ned og se solen stå op over Raz al Hadd-stranden, vandet er lunt så en morgendukkert kan anbefales. Efter morgenmaden kører vi (kl. 9) til den nærliggende havne- og fiskerby Sur. Den har haft stor strategisk betydning i forhold til landets søfartshistorie. Her besøger vi et Dhow-bådbyggeri. Dhow-bådene, Oman karakteristiske og traditionelle træbåde, bygges netop her. De kommer i alle størrelser og anvendes stadig af mange fiskere. Kursen er sat mod Omans gigantiske sandørkenområde Wahiba hvor middagen venter og hvor solnedgangen er fantastisk.
Billede: Havnebyen Sur med Dhow-båd.
Ved ankomsten til Wahiba, skifter vi bussen ud med firhjulstrækkere, hvorefter vi kører ind i den rødgyldne sandørken. Det er både en sjov og fortryllende oplevelse at køre igennem, og opholde sig imellem, evigt foranderlige okkerrøde sandbjerge. Vi overnatter i en behagelig ørken-camp. Sæt dig på toppen af en sanddyne, og nyd solnedgangen og senere den fantastiske stjernehimmel. Nogle gange vil der være mulighed for at købe sig en "sejltur" på kamel eller blive hennatatoveret.
Billede: Sandbjerge og ørken-camp.
Dag 5: Fra ørkenen til de omanske bjerge og Nizwa (M,A)
Scenen skifter atter, hvor kursen sættes mod Omans bjergmassiver. hvorefter vi skal besøge Jabrin-fortet, som har været tidligere beboelse, idag et spændende museum. Vi passerer også storbyen Ibra, der er i dag bl.a. kendt for sin hesteavl og Kvindernes Marked.
Den gamle by Nizwa, vores "hjem" og udgangspunkt de næste 3 dage, er i sigte sidst på dagen. Byen stammer helt tilbage fra antikken og er, som de fleste byer her, vokset op omkring en kæmpe oase. Her kan du, når vi ikke er på udflugt, få dig en forfriskende dukkert i hotellets pool eller shoppe og iagttage livets gang og den lokale kolorit inde i den gamle bydel. Nizwas vartegn er borgen fra det 17. århundrede der med sin høje ringmur og sindige faldgruber, gjorde byen næsten uindtagelig.
Billede: Ibra og Nizwa.
Dag 6: Omans Grand Canyon og Misfat Al Abryeen og Hamra (M,A)
Dagens udflugt foregår i firhjulstrækkere og skal føre os til dét, der kaldes Omans Grand Canyon. Vi skal til Oman højeste bjerg Jebel Shams (3009m), hvorfra vi har de mest fantastiske udsigter over Wadi Ghul-kløften. Vi går ad Balkonvejen, et absolut must – og et højdepunkt på rejsen til Oman.
Billede: Jebel Shams.
På returvejen til Nizwa besøger vi den helt unikke og gamle bjergby Misfath Al Abryeen, med tilnavnet Omans smukkeste. Byen er selvforsynende; indbyggerne lever af landbrug og nyder godt af et mere end 2000 år gammelt vandingssystem, Aflaj, som er udbredt i Omans oaser og som Oman er berømt for. Denne da besøger vi også den 400 år gamle landsby Al Hamra med lerhuse i yemenitisk stil.
Billede: Misfath Al Abryeen.
Dag 7: Jebel Akhdar (Green Mountains) og rosenstien (M,A)
Landbyen Birkat Al Maws på "Det grønne Bjerg" er på programmet i dag. Byens navn kan groft oversættes til banan-pølen grundet dens mange bananplantager. Herforuden dyrkes abrikoser, granatæbler og ikke mindst roser. En herlig rosenduft fra rosenvandsdestillerierne, som området er kendt for, fylder ofte luften her. Vi besøger, om muligt, en af producenterne og er vi heldige, ser vi hvorledes de smukke rosenblade forvandles til velduftende rosenvand. Vi vandrer en lille tur fra landsbyen Al aqur til landsbyen Sayq ad den gamle idylliske rosensti, som forbinder de små byer på bjerget. Herfra har vi et bjergtagende vue ud over de mange opdyrkede ”terrasser”og afhængig af måned vil vi se, at der høstes roser (marts-april) og granatæbler (oktober-november). Også her nyder landbruget godt af Omans gamle og særlige vandingssystem Aflaj. Herefter er det tid til frokost, inden turen går tilbage til Nizwa og et besøg på den fine Souk.
Billede: Rosenblade og rosenvand.
Dag 8: Nizwa - Muscat (M,A)
I dag vender vi tilbage til hovedstaden Muscat, men inden da skal vi besøge Nizwas imponerende fæstning samt hvis tid, nyde en sidste tur igennem byens Souk (marked). Fæstningen er bygget i gammel omani-stil og er et fint vidnesbyrd på, hvordan omanierne levede i gammel tid. På vejen besøger vi museet Oman trough Ages. Sidst på eftermiddagen er vi atter tilbage i Muscat.
Billede: Fortet i Nizwa.
Dag 9: En formiddag på vandet: Delfin- og snorkel-tur (M,A)
Efter vores mange spændende dage i ørkenen og Omans fortryllende bjerge trænger vi til at nyde en stund på havet. Vi sejler ud på det åbne hav i ca. 3 timer, hvor der er mulighed for at bade og snorkle. Ikke alene er det fantastisk at se Muscat fra havet – sandsynligheden for at spotte delfiner er også stor. Selvom disse vidunderlige skabninger gerne ”hilser på”, er der naturligvis ingen garantier. Men vores kaptajn ved mere end nogen, hvor chancerne er størst. Vi er tilbage på hotellet ca. kl. 13.30.
Billede: Definer
Dag 10: Farvel Oman. Hjemrejse om aftenen (hjemkomst dag 11) (M,A)
Idag er dagen, hvor vi skal tage afsked med Oman og mange fantastiske oplevelser. Vores fly afgår først efter midnat, så vi har hele dagen til at nyde byen, slappe af eller shoppe. Du har dit *hotelværelse frem til aftensmaden hvorefter vi forlader hotellet for at køre i lufthavnen. Men hvorfor ikke afslutte opholdet vuggende på havet? Der er mulighed for at tilkøbe en solnedgangssejlads i en Dhow, de traditionelle omanske træbåde. Her kan du nyde byen fra havet, mens den i takt med solens nedgang bades i smukke varme farver. Turen tager 2 timer og der bydes på sodavand/vand, dadler og arabisk kaffe ombord.