Flodkrydstogt på Seinen fra Paris til Den Engelske Kanal
Vores flodkrydstogt på Seinen gennem Frankrig er en vidunderlig mulighed for at udforske byernes by; Paris, og samtidig nyde det billedskønne sceneri langs Seinen i det nordlige Normandiet, og runde Honfleur ved Den Engelske Kanal.
Denne enestående rejse bringer dig forbi charmerende byer langs floden, hvor historiske, såvel som natursmukke oplevelser står I kø, og hvor skibet, som agerer dit flydende hotel under hele dit ophold, bidrager med god atmosfære undervejs.
Derfor skal du rejse med os på flodkrydstogt Seinen:
- Komfortabel sejlads langs Seinen på flodkrydstogtskib inkl. helpension
- Inkluderer drikkevarer til maden og i baren ombord
- Inkluderer udflugter til Monets have, "the landing beaches", gåtur i Rouen og busrundtur i Paris
- Tid til fordybelse og afslapning
- Dansktalende rejseleder
Paris – mon amour
Paris, Byernes By, behøver ingen nærmere introduktion. Paris er på top 3 over besøgte byer i verden, og man forstår sagtens hvorfor at folk over hele kloden valfarter til denne romantiske og historiske by. Vi skal på denne rejse nyde godt at en busrundtur i den smukke by, og der er herudover tid til at opleve lidt af byens mange højdepunkter på egen hånd, inden vi stævner ud på floden, via Seinens betagende vandveje.
Normandiets franske flodbyer og Den Engelske Kanal
Seinen er også andet end floden gennem Paris. På denne rejse sejler vi hele vejen til udmundingen ved Den Engelske Kanal, når vi ankommer til Honfleur, og herudover nyder vi naturen i Normandiet med besøg i store, såvel som små charmerende flodbyer.
I fodsporene på Claude Monet samt historiske Rouen og smukke Honfleur
Der er en grund til at historiske malere, som Monet og Vincent Van Gogh slog sig ned langs Seinen, for det er ganske simpelt magisk. På denne tur tager vi på et smukt besøg i Giverny, som er byen, hvor Claude Monet fik sin inspiration til flere velkendte malerier og også i sin tid boede. Glæd dig også til et besøg i charmerende og dramatiske Rouen.
"The landing beaches" - Slaget om Normandiet
Inkluderet i rejsens pris er også en udflugtsdag med et historisk tilbageblik, når vi tager ud til "The landing beaches", hvor D-dag og slaget om Normandiet forefik 6. juni 1944.
Kort dagsprogram for flodkrydstogtet på Seinen:
Dag 1: Ankomst Paris (A)
Dag 2: Paris og busrundtur (M,F,A)
Dag 3: La Roche-Guyon, besøg i Monets Giverny (M,F,A)
Dag 4: Honfleur, tid til egne oplevelser (M,F,A)
Dag 5: Honfleur, udflugt til "the landing beaches" (M,F,A)
Dag 6: Rouen, byrundtur (M,F,A)
Dag 7: Les Andelys, tid til egne oplevelser (M,F,A)
Dag 8: Paris og hjemrejse (M)
M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad
Praktisk information:
På anløbsdage, uden arrangerede udflugter, hvor der kræves transport fra skibet til bycentrum, er den eventuelle transportudgift ikke inkluderet - og derfor på egen regning. Dette er også gældende såfremt rejselederen tilbyder gratis byvandringer/orienteringsture uden for det fastlagte inkluderede program. Deltager du i udflugterne, så skal du være opmærksom på, at de kan være strabadserende og kan foregå i kuperet terræn.
De måltider, der er angivet under det korte dagsprogram, omfatter måltider ombord på skibet, hvor der er helpension inkluderet. Øvrige måltider på land vil være for egen bekostning med mindre andet fremgår af dagsprogrammet.
I samarbejde med rederiet gør vi vores bedste for, at det annoncerede program gennemføres. Eventuelle vejrmæssige udfordringer kan dog have indflydelse på strømforhold og vandstand i floden, og derved påvirke sejlrute, slusesejlads og havne-anløb. I tilfælde af sådanne uforudsete hændelser kan det blive nødvendigt at justerer dagsprogrammet på stedet.
Vi gør opmærksom på, at skibet grundet sikkerhedsmæssige årsager ikke tillader at benytte rollator eller kørestol ombord.