Skip to main content

Smagen af Kreta

- Kultur, natur og gastronomi

Tag med til en af danskernes absolutte yndlingsdestinationer, Kreta. Øen er den største af de græske øer og er ifølge den græske mytologi Zeus' fødested. Kreta byder på mageløs natur, en spændende og til tider voldsom historie og en gæstfri befolkning. På denne rejse finder vi ind til de mere autentiske elementer af Grækenland og det vestlige Kreta, når det er allerbedst.

Derfor skal du rejse med os til Kreta i 2025:

  • Samme hotel hele ugen i rolige omgivelser tæt på Chania by
  • Lige dele oplevelser og tid på egen hånd
  • Det spændende kretensiske bagland
  • Dejlige udflugter til det helt lokale
  • En række autentiske madoplevelser
  • Dansktalende, lokal rejseleder

Chania og Kretas betagende bagland

På denne rejse går vi et spadestik dybere rent kulturelt og har samlet en række oplevelser, der både byder på et kig ind i historien og giver et indblik i den lokale dagligdag. Vi oplever enestående natur og har også mulighed for at ”daske rundt” og nyde Chanias charmerende havn og hyggelige gyder eller slappe af ved havet. Vi besøger små landsbyer, historiske landemærker og smager lokale specialiteter. Rejsens inkluderede udflugter bliver ledet af vores dansktalende rejseleder, der har boet fast på Kreta i mange år. Rammen for vores rejse er dermed en anden side af Kreta end det, de fleste forbinder med ren badeferie. Her er fokus på kulturen, naturen og, ikke mindst, maden.
Smagen af Kreta er rejsen for dig, der netop sætter pris på kulturelt indhold – og samtidig ønsker tid til egne oplevelser og afslapning.

Kort dagsprogram for Smagen af Kreta:

Dag 1: Ankomst og lokal middag (A*)
Dag 2: Velkomstmøde, Agia Triada-klostret, byrundtur og græske delikatesser (M,A)
Dag 3: Vingårdsbesøg med vandring i vinmarkerne og kretensiske småretter (M,F)
Dag 4: Fridag eller ekstraudflugt til Knossos (M)
Dag 5: Skt. Johannes-grotten, olivenpresseri og Frozinis Have (M,F)
Dag 6: Therisso-kløften og frokost ved Agiasøen (M.F)
Dag 7: Fridag og "græsk aften" (M,A)
Dag 8: Hjemrejse (M)

Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold.
M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad *på sen ankomst rykkes lokal middag til en af de følgende dage

Mandag - fredag: kl. 10:00 - 15:00
Lør-Søn/helligdage: Lukket

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst Kreta og Chania (A*)

Efter ankomsten til Chania lufthavn bliver vi mødt af vores rejseleder, der tager os til vores hotel lige udenfor Chania By hvorefter vi nyder et lokalt måltid sammen. *På sene ankomster 13. og 20. maj rykkes måltidet til senere på ugen. 

Dag 2: Agia Triada-klostret og Chania byvandring (M,A)

Efter morgenmaden samles vi til et orienterende velkomstmøde, hvorefter vi tager hul på ugens udflugtsprogram. Vi skal besøge Agia Triada-klostret og på sightseeing til fods i den hyggelige havneby Chania. Vi går ad de små hyggelige gader og lægger vejen forbi den gamle havn, der giver et spændende indtryk af den venetianske periode. Derudover ser vi, hvordan den tyrkiske okkupation har sat sit præg på omgivelserne. Dagens program slutter af på restauranten Den Røde Cykel med græske delikatesser.

Chania er sansernes by, hvor øjnene konstant mættes af forskellige synsindtryk i kombination med en summen fra lokale indbyggere og turister, der alle nyder den skønne by. Den specielle stemning opleves især i den gamle bydel og i markedshallen, hvor lugtesansen bombarderes med dufte fra de mange kryddeributikker og friskbrygget græsk kaffe.

Chanias historie, som er flot afbilledet i byens arkitektur, kan dateres helt tilbage til minoisk tid, men selve byen blev oprindeligt grundlagt i begyndelsen af 500-tallet under navnet Kydonia. Ved at bo i Agii Apostoli er vi meget tæt på Chania (4 km) så man hurtigt kan komme til byen og hjem igen, enten med lokalbussen som stopper 100 meter fra vores hotel eller med taxa. Man kan også vælge at spadsere ind og nøjes med at tage bus eller taxa hjem. 

Havnen i Chania, Kreta, Grækenland
Billede: Små hyggelige gader og den venetianske havn i Chania.

Dag 3: Besøg hos lokal vinbonde med frokost (M,F)

Vi drager ud til Marvres gård og besøger familien, som lever af deres vinranker. Husk gode sko og en ekstra trøje, da vi skal ud at gå i vinmarkerne. Vi kommer omkring flere dele af processen ved vinproduktionen og får naturligvis lov at smage flere vine sammen med kretensiske småretter, som udgør dagens frokost. Skål og velbekomme.   

Dag 4: Fridag eller ekstra udflugt til Knossos (M)

I dag kan du nyde dagen i hyggelige Agii Apostoli, ved en af strandene eller tahe ind og nyde Chania i dit helt eget tempo. Måske elsker du at ose i de små fine butikker, eller måske skal du ud at vandre lidt? Har du ikke været på Kreta før og ønsker at opleve Knossos-ruinerne, har du i dag muligheden for en ekstraudflugt (tilkøbes hjemmefra).

Ruinerne af det berømte palads kan dateres tilbage til bronzealderen (ca.1900-1600 f.Kr.) og ligger i udkanten af Heraklion. En del levn kan føres helt tilbage til 7000 f.Kr., hvor den første civilisation bosatte sig i området. Udgravningen, og den delvise genopbygning af paladset, tilskrives englænderen Arthur Evans, der i år 1900 begyndte at udforske området. Der er mange myter og historier knyttet til både tiden og stedet, som vi hører mere om på denne spændende tur tilbage i tiden. Undervejs er der sat tid af til frokost på egen hånd (ikke inkluderet).

Knossos, Grækenland
Billede: Knossos (ekstraudflugt).

Dag 5: Skt. Johannes-grotten, olivenpresseri og Frosinis Have (M,F)

Endnu en dag med fantastiske oplevelser på programmet; Vi skal rundt og besøge flere af de steder, der udgør Kretas sjæl, i en skøn blanding af olivenproduktion, vinfremstilling og produkter fremstillet af olivenolie.

Vi starter med et besøg i Skt. Johannes-grotten, som ligger i nærheden af Kolymbari. Derfra går turen til Biolea, hvor der fremstilles økologisk olivenolie af høj kvalitet. Der vil være mulighed for at smage nogle af de forskellige olier, bl.a. tilsat lokale produkter som citron og appelsin. For at lave olivenolie kræves der naturligvis oliventræer, og verdens ældste af slagsen står i Vouves, som er vores næste stop. Et fantastisk syn, hvor træerne står, som de har stået igennem de sidste 2500 år med knudrede stammer og sølvglimt i bladene. Dagens udflugt slutter i Frosinis Have med frokost bestående af mange delikate småretter (meze).

Det gamle oliventræ i Vouves
Billede: Det gamle oliventræ i Vouves.

Dag 6: Therisokløften og Agia-søen (M,F)  

Vi går i fodsporene på Grækenlands til dato mest kendte politiker, Eleftherios Venizelos, samt hører mere om den revolutionære opstands fødsel og historie. Turen gennem kløften gennemføres i vores bus og er en fantastisk oplevelse. Bjergsiderne står lodret på begge sider af den snoede bjergvej, og man føler sig helt overgivet til deres nøgne skønhed. I kløften gror over 200 arter af Kretas vilde blomster, hvis dejlige dufte dominerer hele slugten.

For enden af kløften i landsbyen Theriso besøger vi frihedskæmpernes lille museum, som ligger i den gamle landsbyskole. For de, som ønsker det, er der tid til også at vandre lidt i kløften. På hjemturen stopper vi ved Agia-søen for at spise en dejlig frokost. 
 

Dag 7: Fridag og Græsk Aften (M,A)

Dagen i dag er til afslapning og egne oplevelser, inden vi til aften samles til middag og dans. Vi skal høre om, hvad der er så vigtigt i den græske diæt og hvordan maden tilberedes. Efter middagen går vi på dansegulvet og lærer et par af de kretensiske danse – og mon ikke vi også får lov at smadre et par tallerkner, præcis som man gjorde det her i gamle dage. Festligt bliver det.

Den venetianske havn ved Chania, Kreta, Grækenland
Billede: Nyd en stund ved Chanias venetianske havn i skumringstiden.

Dag 8: Hjemrejse (M)

Efter morgenmaden tjekker vi ud fra hotellet. Bagagen kan opbevares på hotellet frem til afrejsen for de afgange, hvor hjemrejsen er om aftenen. Sidste tur går mod Chania lufthavn, hvorfra vi flyver hjem til Danmark – med kufferten (og maverne) fulde af dejlige minder og indtryk.

 

Kort

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Se den aktuelle vejrudsigt i Chania på dmi.dk her

Vejret i Heraklion, Kreta, Grækenland

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
1/4-2025Se rejsetider KøbenhavnSmagen af Kreta - kultur, natur og gastronomi
Nyhed
8.495,-Bestil
26/4-2025Se rejsetider KøbenhavnSmagen af Kreta - kultur, natur og gastronomi
Nyhed
9.995,-Bestil
13/5-2025Se rejsetider KøbenhavnSmagen af Kreta - kultur, natur og gastronomi
Nyhed
8.995,-Bestil
20/5-2025Se rejsetider KøbenhavnSmagen af Kreta - kultur, natur og gastronomi
Nyhed
8.995,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Direkte fly København – Chania t/r
  • Syv nætter på Hotel inkl. morgenmad
  • 3 frokost og 3 middage
  • Transport og udflugter iflg. program
  • Dansktalende lokal rejseleder

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Tillæg for enkeltværelse fra kr. 1.595-1.995
  • Ekstraudflugt til Knossos fra kr. 600
  • Entréer ud over de nævnte
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person
  • Lokal hotelskat, 3 euro pr. rum pr. nat (med fordbehold for ændringer)

Hotel

Elotia Hotel

Elotia Hotel

Overnatning Dag 1 - 8

Elotia Hotel - Hyggeligt hotel beliggende i rolige og naturskønne omgivelser kun 200 meter fra nærmeste strand. Området byder på fire forskellige strande, gode indkøbsmuligheder (550 m) og med rig mu...
+
-x
Account: eurotravel

Switches +

CMS

id: 35377
itype: 3
theType: destination
tempLeftMenuID: 4444
UseApplicationCaching: False
useEnterpriseVersion: True
sitecompany: KR
useMultipleSites: 0
robotsNoIndex: True
robotsNoFollow: True
siteCurrency: DKK
defaultLanguageVersion: DK
siteLanguageVersion: DK
htmlLang: da

mobileDevice: False

enableSiteCacheApplication: Log inClear Cache
CSS & JS compile: Log inGenerate

Account: eurotravel
travelizeclientID: 1409

Front End +

Variables +