Skip to main content

Ø-hop i Grækenland

Oplev Athen og øhop mellem Ægina, Poros, Spetses og Hydra

Et ø-hop i Grækenland er en uforglemmelig oplevelse og en fantastisk måde at opleve landets mangfoldighed på. Fra det hektiske liv i Athen til det stille liv, smukke strande og rolige landsbyer på øerne. De græske øer, flere end 3000, har hver noget unikt over sig og der er øer for enhver smag. At sejle i det krystalklare hav og hver gang man sætter ud, opleve en smuk indsejling til en ny ø, er bare noget ganske specielt. Øerne har hver sin egen unikke charme og historie, hvilket gør ø-hop i Grækenland til en eventyrlig oplevelse med variation og uforglemmelige øjeblikke. På denne tur besøger vi ud over Athen 4 forskellige øer i Den Saroniske Bugt. Vi bor hhv i Athen, på Poros og på Ægina.

Derfor skal du rejse med os på ø-hop i Grækenland:

  • Kulturrejser Europa er ekspert på det gælder Grækenland.
  • Besøg ved store antikke seværdigheder samt unikke naturperler væk fra alfavej.
  • Oplev det ægte Grækenland.
  • Dansktalende rejseleder hele vejen i samarbejde med dygtige lokalguider undervejs.

De smukke Saroniske øer

De Saroniske Øer, beliggende i den saroniske bugt nær det græske fastland, er kendt for deres unikke skønhed, rige historie og charmerende atmosfære. Øerne omfatter blandt andre Ægina, Poros, Hydra og Spetses, som vi oplever på denne rejse, hver med sin egen karakteristiske kultur og natur. Fra frodige pinjeskove og neoklassisk arkitektur til golde Hydras bilfri gader og traditionelle stenhuse. Rejsen byder i sandhed på mangfoldige oplevelser og mangeartede sider af græsk kultur og naturlig skønhed.

Det milde klima, krystalklare hav og historiske seværdigheder gør De Saroniske Øer til et ideelt mål for dem, der ønsker at opleve en mere autentisk side af Grækenland, væk fra de mest turistede områder.

De Saroniske øer er let tilgængelige når Athen er udgangspunktet og sejladserne aldrig føles for lange men derimod bliver et afslappende intermezzo på blå Ægærhav mellem oplevelserne på land. Vi får på denne rejse både en spændende introduktion til Athen – en hektisk og pulserende metropol hvor nutid møder antikken og mærker den rolige dagligdag og specielle ø-atmosfære på fire forskellige græske øer der hver har sit eget uforglemmelige særpræg.

Kort dagsprogram for ø-hop-rejsen i Grækenland:

Dag 1: Ankomst til Athen.
Dag 2: Athen og Sejlads til Poros (M,A)
Dag 3: Poros (M,A)
Dag 4: Poros og udflugt til Spetses (M,A)
Dag 5: Poros og udflugt til Hydra (M,A)
Dag 6: Sejlads til Ægina (M)
Dag 7: Ægina ø-rundtur (M)
Dag 8: Sejlads til Athen og Hjemrejse (M)

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

Mandag - fredag: kl. 10:00 - 15:00
Lør-Søn/helligdage: Lukket

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst Athen

Efter ankomsten til Athen, køres vi til vores centralbeliggende hotel.

Dag 2: Athen og sejlads til Poros (M,A)

I dag udforsker vi Athen, det nye som det gamle. Vi kører langs de neoklassiske bygninger ved Universitetet, Akademiet og Biblioteket, før vi ankommer til Stadionet, som blev genopbygget i 1896 for de moderne Olympiske Lege. Ved ankomsten til Syntagma-pladsen ser vi det tidl. Kongelige Palads, det nuværende Parlament,og Den Ukendte Soldats Monument, hvor to soldater (Evzoni) står vagt kontinuerligt og kendt for en spektakulær gang hver halve time og ved vagtskifte og sidst men ikke mindst, Akropolis som i femogtyve århundreder har tegnet Athens sky-line. På Akropolis skal vi se nærmere på de imponerende bygningsværker Parthenon templet, Propylaia og Erechtheion og vi nyder den storslåede udsigt over byen. Fra den hektiske og kaotiske Piræus Havn stevner vi ud og sætter kurs mod øen Poros. Ved ankomsten transporteres vi til vores hotel som ligger i rolige omgivelser ved vandet. På Hotel New Aigli har vi både morgenmad og aftensmad inkluderet.

Overfarten varer, afhængig af færge-type og evt. stop på andre øer undervejs, ca. 1-2 timer


Billede: Parlamentet og Akropolis i Athen. 

Dag 3: Byvandring Poros (M,A)

Poros, en rigtig "postkort"ø, er lille (33km2) og har kun én by af samme navn. Det er her de fleste af øens 4000 indbyggere bor. Byen er placeret på en lille halvø forbundet med den øvrige del af øen, dækket af pinjeskov, af en lille bitte landtange, altså en slags dobbeltø. De neoklassiske huse spreder sig fra havnen op ad en høj med et lille klokketårn som krone. Det historiske klokketårn på øens højeste punkt og midt i Poros by, er synligt fra næsten alle steder byen. Det blev bygget 1927, året for den første græske grundlov i et frit Grækenland efter 400 års Osmannisk besættelse. Det tager ca. 15 minutter ad smalle og stejle gyder med hvidkalkede huse indhyllet i bougainvillea, at når toppen og tårnet. Heroppe fra har du en fantastsk udsigt ud over hele øen og det græske fastland og solnedgangen heroppefra er fantastisk. Nyd roen her og livets stille gang eller tag en kaffe ved havnen med sine vuggende fiskebåde. Oplev det kaotiske mylder der opstår pludseligt på havnen når en færge lægger til og fra og snart herefter vender roen tilbage. For et par euro kan man krydse det smalle stræde og besøge Galatas på fastlandet(Peloponnes). Det gør man med taxa-både som sejler med jævne mellemrum. Ellers indbyder dagen/aftenen på Poros til afslapning i byen eller ved Askeli-stranden hvor du også finder et par taverner og cafeer. Måske har du lyst til en lille vandretur i tærrenet langs øens kyster eller, igen, fortab dig i byens labyrintiske gader. Efter morgenmaden spadserer vi sammen med rejselederen langs vandet ind til byen. Vi hører lidt om byen og øens historie hvorefter vi kan nyde dagen egen hånd. Ønsker man ikke selv at gå tilbage til hotellet, kan man tage en taxa eller den gratis lokalbus som operere mellem kl. 10-15.  


Billede: Både og charmerende gader i Poros. 

Dag 4: Udflugt til Spetses (M,A) 

Vi kører til havnen og sætter ud med færgen med kurs mod Spetses. Den hører til de Saroniske øer selvom den ligger inde i den Argoliske bugt. Det er den af øerne som ligger længst fra Athen og alligevel er det den mest populære, navnligt for de prominente og berømte personligheder. - Et rigtigt Jetset-getaway. Spetses(22km2) har som Poros kun én by og knap 3800 indbyggere. Den har en kosmopolitiske atmosfære og oser af eksklusivitet. Synes der møder dig ved indsejlingen er de sine hvide villaer og palæer med røde tegltage omkring "den gamle" havn og "den nye" havn. I byen vrimler det med lækre butikker og langs havne-promenaden finder du dejlige restauranter, taverner og cafeer og så er der naturligvis en marina til de store yachts. Spetses er i princippet en bilfri ø idet privatbilisme er forbudt. Fri for motorstøj er man dog ikke idet varer -og bustransport samt knallerter og motorcykler er tilladt. Spetses er forholdsvis flad, i forhold til de øvrige øer, så den kan sagtens udforskes på cykel også. Man kommer hurtigst rundt til øens strande med bådtaxi og ellers er der mulighed for en tur i hestevogn. Det er værd at besøge Bouboulina-museet, det store gule palæ der ligger lidt hævet over byen. Museet blev grundlagt i 1991 af Phillip Bouboulis, 5. generation efter øens legendariske krisgsheltinde Laskarina Bouboulina, som også boede i huset. Spetses holder en årlig fest til hendes ære. På museet får du et godt og spændende indblik i den græske uafhængighedskrig. Spetses statsmuseum opført i 1938 i revolutionslederen Hadjiyanni Mexi's palæ, er også et besøg værd hvis man vil vide og se mere om øens revolte mod Ottomanerne. Du kan også besøge den smukke Skt.Nikolaos kirke (øens helgen) øverst i byen.  

Om eftermiddagen sejler vi tilbage til Poros. 

Overfarten varer, afhængig af færge-type og evt. stop på andre øer undervejs, ca. 1,5 timer


Billede: Havnen og stemning i Spetses. 

Dag 5: Udflugt til Hydra (M,A)

Ø-hoppet fortsætter idag til Hydra der siden 1950'erne har været et trækplaster for kunstnere af mange slags. Rock -og popstjerner, poeter, malere, håndværkere og fotografer. Hydra havde forinden da, modsat Spetses, efter uafhængighedskrigen, gået fra at være en rig handels -og søfarts ø ud i et stille og roligt forfald og en stor del af befolkningen forlod lidt efter lidt øen til fordel for Athen. Genopblomstringen kom i løbet af 1950'erne og 1960'erne da udenlandske forfattere som australske George Johnston, svenske Axel Jensen og canadiske Leonard Cohen købte boliger på øen og blandt andre, blev filmen "The Child and the Dolphin" med Sophia Loren filmet her. Hydra blev altså internationalt kendt og dette lagde fundamentet for et udenlandsk kunstnersamfund som fortsat eksisterer. Der er næsten ikke den verdensstjerne som ikke har sat sin fod her før eller siden. Det gode ved Hydra er, at uanset status, stjerne eller ej, så er alle på øen "lige". En pittoresk hovedby møder os ved indsejlingen, bygget som et spraglet og stenet amfiteater rundt om den charmerende naturlige havn. Krystalklart vand omgiver øen som, ligesom Spetses, mest tiltrækker de kræsne når det gælder de græske øer. Smalle brostensbelagte gader, kunst- og smykkebutikker skaber tilsammen en vidunderlig og unik atmosfære. På Hydra er motorkøretøjer helt forbudt (udover skralde -og brandbil). Til gengæld bor -og arbejder her ca. 500 æsler. Vi deltager i kaoset og mylderet som altid hersker når en båd kommer ind og nyder stilheden og ø-følelsen som snart efter vender tilbage. Vi anbefaler at tage turen opad og blive belønnet med en fantastisk ned udsigt over byen.  


Billede: Farverige Hydra. 

Overfarten varer, afhængig af færge-type og evt. stop på andre øer undervejs, ca. 40 minutter

Dag 6: Sejlads til Ægina (M)

Vi lægger idag Poros bag os sejler mod øgruppens største og grønneste ø. Næsten alle 84km2 er dækket af pinjeskove, olivenlunde, vinmarker, citrusplantager og mere end 130.000 pistacietræer. Ja, Ægina er pistacienøddernes ø og ud over turisme udgør nødderne en betragtelig indtægtskilde. De honningristede af slagsen er Grækenlands bedste siges det. Er du til pistacienødder, ja så skal du købe dem her og du kan mæske dig i talrige produkter lavet af samme. Den store ø spillede ligesom de øvrige Saroniske øer en større rolle under opstanden mod den tyrkiske okkupation i 1821 og i september 1826, blev den første græske regering, under Ioannis Kapodistrias ledelse, oprettet netop her på Ægina. Byen fungerede som hovedstad frem til 1829. I oktober 1829 flyttede hovedstaden til byen Nafplio på Peloponnes hvorefter Ægina sank hen i økonomisk forfald indtil fiskeri og forarbejdning af natursvampe i starten af det 20.årh. bidrog til vækst og ny udvikling og tiltrak købmænd som etablerede sig i nyklassicistiske palæer og etablerede meget af den hovedby vi ser idag. På samme tid kom en ny afgrøde til øen fra Syrien, nemlig pistacietræet og pistacienødden blev snart øens vigtigste afgrøde og det satte Ægina tilbage på verdenskortet.  

Vi indlogeres i Ægina by som modsat de 3 øvrige øers hovedbyer har mere atmosfære af storby. Langs den travle havnegade er der masser af trendy cafeer og hyggelige restauranter og masser af liv. Det kan godt betale sig også, at søge ind i de snævre gader for at finde det mere autentiske, når sulten melder sig.   

Overfarten idag varer, afhængig af færge-type og evt. stop på andre øer undervejs, ca. 1,5 timer.

Dag 7: Ø-rundtur på Ægina (M)

Denne dag er uden sejlads. Derimod står den på busudflugt her på Ægina. Vi kører først gennem landet østover og besøger ruinerne af Afaiatemplet. Afaia var den lokale gudinde og en af guden Zeus' mange udenomsægteskabelige døtre. Aphaia-templet (ca 500 år f.v.t) opført ovenpå et tidligere som nedbrændte, er ældre end Parthenon. Det rejser sig fra en fyrreskov over bugten Agia Marina og med udsigt over til Athen. Vi kører nu ned på den sydvestlige del af af Ægina hvor vi finder det charmerende lille fiskerleje Perdika. Her er byggestilen og stemningen helt kykladeagtig (Kykladerne er øgruppen i det sydlige Ægærhav, bedst kendt fra de typiske postkort), med hvidkalkede huse og blåt træværk, og små fisketavernaer. Her har du tid på egen hånd til at spise en frokost, hænge på en café ved vandet eller snuse rundt inde i landsbyen. Medbring gerne badetøj og nyd resten af dagen inden tilbageturen med en tur i det krystalklare hav og lidt sol på næsen. Aftenen tilbage i Ægina By, er din egen eller måske i selskab med andre rejsefæller. 


Billede: Friskpresset juice og frappé-kaffe og Aphaia-templet på Ægina.

Dag 8: Hjemrejse (M)

Vi er idag nået til vejs ende på vores skønne græske ø-hop og dog, Vi har stadig tid til at nyde Ægina by, drikke en sidste frappé og gøre vores sidste indkøb inden vi skal have fornøjelsen af en sidste sejltur tilbage til Piræus. Herfra omstiger vi til bus og begiver os til  lufthavnen. Der er intet bedre end den oplevelse det er at sejle mellem de græske øer, fik du en favorit?

Overfarten varer ca. 1 time

Kort

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Få opdateret vejrudsigt for Athen på dmi.dk

Vejret i Athen

Vejret i Tripolis

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
10/5-2025Se rejsetider KøbenhavnØ-hop i Grækenland
Nyhed
12.995,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Fly København-Athen t/r
  • Fire nætter på hotel på Poros
  • En nat på hotel i Athen
  • To nætter på hotel i Ægina
  • 7 x morgenmad og 4 x hotelmiddage på Poros
  • Transport, sejladser og udflugter ifølge program
  • Entréer ifølge program
  • Dansktalende rejseleder under hele rejsen

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Enkeltværelsestillæg, fra kr. 2.395 kr.
  • Havudsigt på Poros, fra 500 kr. pr. værelse
  • Øvrige entréer ikke nævnt i programmet
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr 95 kr. pr. person
  • Drikkepenge til chauffør og lokalguider** (frivilligt) 


**Drikkepenge er ikke et ord vi danskere finder behag i. Vi er vant til, at al service er indkluderet i prisen. Kulturrejser Europa sørger så vidt muligt for, at inkludere alle udgifter i udsalgsprisen. Dog er drikkepenge meget svært at få samarbejdspartnere til at forholde sig til. Alligevel er det, i det meste af verden, kutyme at give lokalguider og buschauffører en lille skilling for god service. Dette er naturligvis frivilligt. 

Hotel

Chic Hotel Athen

Chic Hotel Athen

Overnatning Dag 1 - 2

Chic Hotel Athen - Chic Hotel Athen er et hyggeligt hotel beliggende i hjertet af Athens historiske centrum i gåafstand til bl.a. Akropolis, Parthenon og meget mere. Beliggenheden er dermed ideel for...
New Aegli Resort Poros

New Aegli Resort Poros

Overnatning Dag 2 - 6

New Aegli Resort Poros - New Aegli Resort har en skøn beliggenhed langs vandkanten i Askeli-bugten på Poros med en afstand på kun 1,5 km fra Poros havn og gamle bydel. På resortet finder du to udendø...
Hotel Danae Aegina

Hotel Danae Aegina

Overnatning Dag 6 - 8

Hotel Danae Aegina - Hotel Danae Aegina er centralt placeret i Aegina by med kun 200 m til nærmeste strand og gode muligheder for cafebesøg i nærheden. Hotellet tilbyder et dejligt udendørsområde med...
+
-x
Account: eurotravel

Switches +

CMS

id: 35386
itype: 3
theType: destination
tempLeftMenuID: 4451
UseApplicationCaching: False
useEnterpriseVersion: True
sitecompany: KR
useMultipleSites: 0
robotsNoIndex: True
robotsNoFollow: True
siteCurrency: DKK
defaultLanguageVersion: DK
siteLanguageVersion: DK
htmlLang: da

mobileDevice: False

enableSiteCacheApplication: Log inClear Cache
CSS & JS compile: Log inGenerate

Account: eurotravel
travelizeclientID: 1409

Front End +

Variables +