Skip to main content

Cataloniens mad og vin - gastronomi i Spanien

Hvad spiser man i Catalonien?

Mad og vin - et indblik i det catalanske køkken

Det catalanske køkken er en lige så imponerende oplevelse som de smukke landskaber og Cataloniens mange kulturelle seværdigheder. Maden i Catalonien er omtrent den bedste i hele Spanien - nogle ville sige i hele verden.

Den catalanske madlavning er baseret på den vestlige middelhavskost. Det er råvarerne i og omkring Catalonien, der er udgangspunktet for og rammerne omkring de kulinariske udfoldelser i den nordspanske region. Catalonien er både frodige bjerglandskaber og rå klippekyst - og denne dobbelthed afspejles i gastronomien, der kan deles op i bjergkøkken og et havkøkken.

Middelhavets råvarer og Cataloniens mad

Svinekød spiller en central rolle i det catalanske bjergkøkken. Og forskellige mejeriprodukter af høj kvalitet indgår også i mange retter. De frodige grønne bakker i det indre og nordlige Catalonien er det perfekte fundament for køer, geder og får.

Fisk og andet godt fra havet er naturligvis råvarerne i havkøkkenet. Oliven, hvidløg og forskellige urter passer ind begge steder, og i praksis kombineres hav- og bjergkøkken ofte. De supplerer hinanden godt og danner en komplet gastronomi.

Farverigt grøntsags- og frugtmarked med friske råvarer
Billede: Farverigt grøntsags- og frugtmarked

Klimaet og det solrige vejr giver grobund for rigelige mængder af de vigtigste råvarer, og det catalanske køkken er temmelig sæsonbestemt. Catalanerne selv forbinder de forskellige årstider med bestemte retter. Alt efter hvornår du besøger Catalonien, er der derfor noget forskelligt at sætte tænderne i.

Tomat, rød peber og auberginer er meget brugte i det catalanske køkken, og klimaet giver lufttørret fisk og kød af en meget høj kvalitet. Umami-smagen spiller en stor rolle i Catalonien, hvor kraftige stuvninger ofte er på menuen. Også ansjoser, oste, vineddiker og andre "stærke" ingredienser er med til at give den catalanske mad sin saft og kraft.

Esqueixada de bacallà

Catalansk torskesalat, Esqueixada de bacallà, er et godt eksempel på havkøkkenet i Catalonien og kan opleves langs Costa Brava nord for Barcelona. Esqueixada de bacallà er baseret på tørret og afsaltet torsk med tomater, pebre, oliven, æg og løg. Denne salat er et komplet måltid! Dressingen er en god olivenolie, og esqueixada de bacallà serveres typisk om sommeren.

Bacallà - den catalanske torskesalat, Spanien
Billede: Bacallà - den catalanske torskesalat

Her kan du se alle vores rejser til Spanien.

Pa amb tomàquet

Brødet bliver ikke tørt i Catalonien. I hvert fald smører catalanerne ofte nybagt brød med friske saftige tomater, lidt hvidløg, olivenolie og et drys salt. Pa amb tomàquet bruges i mange forbindelser, for catalanerne spiser brød til. For eksempel kan man lægge en stykke godt jamón ibérico henover tomatbrødet for en virkelig både simpel og sublim smagsoplevelse.

Pa amb tomàquet, Spanien
Billede: Pa amb tomàquet - velbekomme!

Patatas bravas

Der findes også mange gode tapas i Catalonien - patatas bravas er en af de mest populære. Denne simple ret bestående af friturestegte kartoffelstykker både smager og mætter godt og serveres sammen med to forskellige saucer: Salsa brava (som er stærk) og alioli, en slags catalansk mayonaise.

Halvstærke kartoffeltern, bedre kendt som patatas bravas, er en udbredt tapas i Catalonien
Billede: Patatas bravas

Vin i Catalonien - og cava!

Blandt Cataloniens vine har cava'en en fortjent særstatus, så den vender vi tilbage til senere. Først lidt om catalansk vin generelt. Catalonien er nemlig også godt med, når det gælder rød- og hvidvin.

Klimaet i Catalonien er noget nær ideelt til dyrkning af vin. Den lange solrige sommer kombineret med en passende mængde nedbør i foråret, giver druerne optimale vækstvilkår. Det lune efterår og den milde vinter skader heller ikke.

Barcelona er central både som udskibningshavn for en kæmpe eksport af vin, men også som producent. Regionen omkring Barcelona er den største producent af vin i Catalonien. Faktisk er Barcelona et af de førende distrikter i hele Spanien, selvom andre distrikter har navne, vi typisk forbinder mere direkte med vin, for eksempel Rioja.

Den spanske vineksport startede i starten af det 20. århundrede fra netop Barcelona. Moderne produktionsmetoder - såsom brug af store tanke i rustfrit stål - gjorde, at Catalonien tidligt kom et skridt foran resten af Spanien. Man kunne simpelthen producere større mængder vin af en høj kvalitet og til en lavere pris.

Mange af vinmarkerne ligger i Penedès syd for Barcelona. Det er også her 95 procent af al cava-produktion foregår. Ud over cava'en og den almindelige rød- og hvidvin producerer Catalonien en særligt kraftig og mørk rødvin kaldet negre - sort vin. Catalonien producerer også dyr vin i Priorat, der sammen med Rioja er de eneste områder med klassifikationen DOCa i Spanien. Historisk spiller området omkring Tarragona også en vigtig rolle - her producerede romerne vin.

Læs om Barcelonas bedste bydele.

Cava i Catalonien

Cave'en er en historie for sig. Det er økonomisk set klart den vigtigste vin i Catalonien og blandt de vigtigste i hele Spanien. Cava'en er mousserende vin produceret efter samme metode som Champagne, dog bruges der nogle andre druer.

Cava'en kommer i to hovedudgaver, og du bør smage dem begge. Den, vi kender her i Danmark, er baseret på hvidvin. Men i Catalonien er cava baseret på rosévin også meget populær - og med god grund. Den er dejlig frisk og let og perfekt i varmt vejr om sommeren.

Du kan få cava i mange udgaver fra sød over halvtør til tør, og der findes også forskellige kvaliteter og prislejer; reserva og gran reserva. Generelt får man dog virkelig meget cava for pengene, når man rejser i Catalonien, så det bedste er nok at prøve sig frem og på den måde finde frem til dem, der smager en bedst.

Kulturrejser Europas rejseledere kan også hjælpe med viden og oplysninger om Cataloniens mad og vin, og det gastronomiske element tages seriøst og gøres til en del af programmet på mange rejser.

Vin, tapas og god mad kan også nydes på alle vores øvrige rejser til Spanien.

Læs om den verdensberømte arkitekt Antoni Gaudí, som bl.a. står for flere smukke bygninger i Barcelona heriblandt Sagrada Família.

Mandag - fredag: kl. 10:00 - 15:00
Lør-Søn/helligdage: Lukket
+
-x
Account: eurotravel

Switches +

CMS

id: 4807
itype: 7
theType: general
tempLeftMenuID: 4061
UseApplicationCaching: False
useEnterpriseVersion: True
sitecompany: KR
useMultipleSites: 0
robotsNoIndex: True
robotsNoFollow: True
siteCurrency: DKK
defaultLanguageVersion: DK
siteLanguageVersion: DK
htmlLang: da

mobileDevice: False

enableSiteCacheApplication: Log inClear Cache
CSS & JS compile: Log inGenerate

Account: eurotravel
travelizeclientID: 1409

Front End +

Variables +