Skip to main content

Douro deluxe - flodkrydstogt på Douro

Tag med på vores fantastiske flodkrydstogt gennem hjertet af Portugal. Her forenes portugisisk historie i land med smukke naturscenerier fra skibet langs Dourofloden, og så forkæles vi undervejs ombord på vores deluxe skib MS Porto Mirante.

Rejsen tager os fra Portos charmerende gader til spanske Salamanca og ikoniske Lamego. Vi skal ikke snydes for portvinssmagninger undervejs, og så er der god tid til at nyde sejladsen langs floden.

Derfor skal du rejse med os på Dourofloden deluxe:

  • Syv nætter på deluxe flodkrydstogtskib
  • Helpension og drikkevarer ombord er inkluderet
  • Glæd dig til inkluderede udflugter i Porto, Castelo Rodrigo, Lamego, Vila Real og Salamanca
  • Nyd to portvinssmagninger undervejs
  • Dansktalende rejseleder

Flodkrydstogt Douro deluxe – helpension og drikkevarer inkluderet

Vi kan roligt sige, at der er kræset om detaljerne ombord på MS Porto Mirante. Dét kalder vi deluxe. Ud over de smagfulde kahytter har skibet skønne indendørsfaciliteter, og soldækket byder på pool, liggestole og siddepladser samt et hyggeligt barområde. Der serveres skøn mad ombord, og drikkevarer ombord er desuden inkluderet.

Oplev historiske Porto, Castelo Rodrigo, Lamego, Vila Real og spanske Salamanca

Undervejs på vores sejlads kan du glæde dig til at udforske historiske byer som Porto, Castelo Rodrigo, Vila Real og Lamego. Vi skal også til spanske Salamanca, der er UNESCO-verdensarvsby.

Praktisk information:

På anløbsdage uden arrangerede udflugter, hvor der kræves transport fra skibet til bycentrum, er en eventuel transportudgift ikke inkluderet - og derfor på egen regning. Det gælder også, hvis rejselederen tilbyder gratis byvandringer/orienteringsture uden for det fastlagte program. Deltager du i udflugterne, skal du være opmærksom på, at de kan være strabadserende og kan foregå i kuperet terræn.

De måltider, der er angivet under det korte dagsprogram, omfatter måltider ombord på skibet, hvor der er helpension inkluderet. Øvrige måltider på land vil være på egen regning med mindre andet fremgår af dagsprogrammet.

I samarbejde med rederiet gør vi vores bedste for, at det annoncerede program gennemføres. Eventuelle vejrmæssige udfordringer kan dog have indflydelse på strømforhold og vandstand i floden og derved påvirke sejlrute, slusesejlads og havne-anløb. I tilfælde af sådanne uforudsete hændelser kan det blive nødvendigt at justere dagsprogrammet på stedet.

Vi gør opmærksom på, at skibet af sikkerhedsmæssige årsager ikke tillader at benytte rollator eller kørestol ombord.

Kort dagsprogram for flodkrydstogtet:

Dag 1: Ankomst, Porto og byrundtur samt portvinssmagning og ombordstigning (F,A)
Dag 2: Sejlads fra Porto til Régua. God tid til afslapning ombord (M,F,A)
Dag 3: Besøg i Castelo Rodrigo (M,F,A)
Dag 4: Salamanca – historie og kultur (M,A)
Dag 5: Vila Real og Mateus-paladsets slotshave (M,F,A)
Dag 6: Lamegos skønhed og portvinssmagning (M,F,A)
Dag 7: Sejlads og afslapning ombord (M,F,A)
Dag 8: Hjemrejse (M)

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

Programmets tidsangivelser og havneanløb er med forbehold for ændringer. Vandstand, vejret og strømforholdene på Douro-floden varierer, og vi tager derfor forbehold for ændringer i sejlplanen og programmet.

Mandag - fredag: kl. 10:00 - 15:00
Lør-Søn/helligdage: Lukket

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst, Porto og byrundtur samt portvinssmagning og ombordstigning (F,A)

Vi flyver direkte fra København og ankommer til den charmerende by Porto. Her er vi klar til at udforske byen, som ligger ved udmundingen af Dourofloden. Den har været et vigtigt handelscentrum i århundreder og er især kendt for sin portvin.


Billede: Pragtfulde Porto.

Byens historie kan opleves ved hvert gadehjørne, fra de gamle huse til det storslåede Stock Exchange Palace, der er en påmindelse om Portos økonomiske storhedstid. Torre dos Clérigos, byens vartegn, har guidet skibe sikkert i havn i århundreder. I Ribeira-distriktet langs Dourofloden går vi forbi den pragtfulde São Francisco-kirke, kendt for sin overdådige barokke indretning. Vi spiser en lokal frokost i byen, inden vi til sidst besøger en af de mange portvinskældre, der har gjort byen berømt. Her er en lille vinsmagning inkluderet. Herefter kører vi til vores fantastiske flod-skib, der holder til på den anden side af centrum ved Douro Marina, og efter indkvartering i vores kahytter venter en skøn velkomstmiddag i skibets restaurant. 


Billede: Huse på rad og række langs floden i Porto.

Dag 2: Porto til Régua, afslapning ombord (M,F,A)

Nyd en rolig formiddag ombord på vores fantastiske skib. Måske frister et dyp i skibets pool eller en kaffe ved den udendørs bar. Du kan også nå en lille gåtur i land ved marinaen. Vi stævner ud langs Dourofloden ved middagstid, og der er god tid til at nyde udsigten, der blandt andet byder på de velkendte skønne terrasserede vinmarker. Det er her, nogle af landets berømte vine er blevet produceret i mere end 2.000 år. Om aftenen spiser vi en middag ombord, mens vi ankommer til byen Régua, hvor vi også lægger til kaj for natten. 


Billede: Vinmarker så langt øjet rækker i Dourodalen.

Dag 3: Besøg i Middelalderbyen Castelo Rodrigo (M,F,A)

Formiddagen og frokosten nydes ombord, og ved ankomst til Pocinho tidlig eftermiddagen, er vi klar til at køre med vores bus til Middelalderbyen; Castelo Rodrigo, der er placeret tæt ved den spanske grænse og ca. 1  times kørsel fra skibet. 

Vi starter besøget med en gåtur på de brostensbelagte gader i Castelo Rodrigo, hvor man i middelalderen kunne møde både jøder, muslimer og kristne, der alle helt usædvanligt boede side om side. Vi får historien om fortiden og nyder udsigten fra toppen af byen, der er smukt placeret over det portugisiske landskab. Tilbage på skibet serveres der en skøn middag ombord. 

Dag 4: Salamanca – historie og kultur (M,A)

Efter morgenmaden kører vi en lidt længere tur med vores bus (ca. 2 timer). Vi skal over grænsen og besøge spanske Salamanca. Her kan vi glæde os til en gåtur i byen, der imponerer med rig historie. Det er ikke uden grund, den er med på UNESCOs Verdensarvsliste. Byen er hjemsted for et af Europas ældste universiteter, grundlagt i 1218. Centrum er kendt for sin intakte arkitektur fra middelalderen og renæssancen, og det er også her, vi udefra ser den gamle katedral fra det 12. århundrede og den nye katedral fra det 16. århundrede. Efter frokost på egen hånd og lidt tid til at gå rundt i byen kører vi tilbage til skibet – ca. 2 times kørsel. 


Billeder: Spanske Salamanca.

Dag 5: Vila Real og Mateus-paladsets slotshave (M,F,A)

Formiddagen tilbringes ombord, og tidlig eftermiddag er vi klar til at køre i bus mod Vila Real og Casa de Mateus-paladset. Glæd dig til en guidet gåtur i Vila Real, hvorefter vi kører mod Mateus-paladsets slotshave, med udsigt til en af Portugals mest berømte barokbygninger, der har givet navn til den verdenskendte Mateus Rosé. (Vi kommer ikke ind i slottet).


Billede: Mateus-paladset i pomp og pragt.

Dag 6: Lamegos skønhed og portvinssmagning (M,F,A)

Efter morgenmaden skal vi på opdagelse i Lamego. Byen har dybe rødder i romertiden, hvor den blev generobret fra maurerne i 1057. Byens historiske arv er synlig i dens mange kunstværker og arkitektoniske perler.


Billede: Nossa Senhora dos Remédios.

Vi besøger den imponerende pilgrimskirke Nossa Senhora dos Remédios, bygget i det 18. århundrede. De 686 trin symboliserer en pilgrimsrejse til en af landets mest betydningsfulde religiøse steder. 


Billede: Pilgrimskirkens fantastiske trappe med hele 686 trin.

Efter besøget ved pilgrimskirken, skal vi igen smage på de portugisiske dråber, når vi får en portvinssmagning, inden vi returnerer til skibet ved frokosttid. Resten af dagen tilbringes ombord med sejlads tilbage mod Porto. 

Dag 7: Tilbage til Porto (M,F,A)

Mens vi spiser morgenmaden ombord, sejler vi mod Porto, hvor vi ankommer om eftermiddagen ved Marinaen på den anden side af centrum. Her er dagen til egne oplevelser, og om aftenen nyder vi vores sidste middag ombord og i hinandens selskab. 


Billede: Mørket sænker sig over Porto, men alligevel stråler byen.

Dag 8: Afrejse fra Porto (M)

Din rejse slutter i dag, og efter en tidlig morgenmad kører vi mod Porto Lufthavn og returnerer til Danmark efter en skøn og oplevelsesrig rejse og sejlads på Dourofloden. 

Kort

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Se den aktuelle vejrudsigt i Porto, Régua og Salamanca på dmi.dk

Gennemsnitstemperaturen på rejsen Porto og Dourodalens herligheder

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
21/8-2025Se rejsetider KøbenhavnDouro Deluxe - flodkrydstogt på Dourofloden22.995,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Fly t/r 
  • Bagage på flyet
  • Syv nætter på MS Porto Mirante i kahyt på nederste dæk
  • Helpension ombord på skibet
  • Drikkevarer ombord på skibet
  • Wi-fi ombord på skibet
  • Alle udflugter iflg. program
  • Drikkepenge til personale ombord på skibet
  • Transport iflg. program
  • Dansktalende rejseleder

Tilkøb/tillæg:

  • Kahyt på mellemdæk til to personer 2.495 kr. pr. person
  • Kahyt på øvre dæk til to personer 3.995 kr. pr. person
  • Kahyt på nedre dæk til en person 9.495 kr. (få tilgængelige)

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Kahyttillæg 
  • Eventuelle ekstra arrangementer ud over programmet
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr 95 kr. pr. person
     

* Drikkevarer ombord på skibet: Et godt udvalg af skibets drikkevarer til måltider og i baren som fx vand, vin, øl, te/kaffe og juice iflg. skibets liste. 

Hotel

MS Porto Mirante

MS Porto Mirante

MS Douro Mirante - Velkommen ombord på vores deluxe flod-skib på Douro-floden. MS Porto Mirante har tilhørt Scylla-flåden siden 2024 og har en længde på 80 meter og er 11,40 meter bred. Skibet har pl...

Se andre populære rejser her

+
-x
Account: eurotravel

Switches +

CMS

id: 35513
itype: 3
theType: destination
tempLeftMenuID: 4587
UseApplicationCaching: False
useEnterpriseVersion: True
sitecompany: KR
useMultipleSites: 0
robotsNoIndex: True
robotsNoFollow: True
siteCurrency: DKK
defaultLanguageVersion: DK
siteLanguageVersion: DK
htmlLang: da

mobileDevice: False

enableSiteCacheApplication: Log inClear Cache
CSS & JS compile: Log inGenerate

Account: eurotravel
travelizeclientID: 1409

Front End +

Variables +