Musikfestival i Dublin – Tradfest
Velkommen på denne festlige og musikfyldte rejse til Dublin, hvor vi skal opleve en by i feststemning og irerne, der fester! Vi besøger Dublin under musikfestivalen Tradfest, som fylder Dublin med live-musik, en fantastisk stemning, og oplever flere kulturelle begivenheder. Undervejs bliver der ligeledes tid til at smage på nationaldrikken Guinness, shoppe og opleve Irlands hyggelige hovedstad.
Med i rejsen er inkluderet tre koncertoplevelser, og vi skal på byvandring rundt i charmerende Dublin . Vi runder blandt andet Temple Bar (Dublins latinerkvarter) og besøger Trinity College og dets bibliotek med Irlands mest berømte bog, The Book of Kells. Rejsen afsluttes med endnu en festlig irsk aften med musik, show og middag på den populære Merry Ploughboys Pub, som altid er en fornøjelse.
Derfor skal du rejse med os til Musikfestivalen i Dublin - Tradfest:
- Tre koncerter med irsk musik på Tradfest
- Ophold på det hyggelige 4* Iveagh Garden Hotel centralt i Dublin
- Irsk aften med musik, show og middag på den kendte Merry Plougboys Pub
- Byvandring inkl. besøg på Trinity College med The Book of Kells
- Dansktalende rejseleder
Tradfest – Irsk, når det er allerbedst
Hvert år i slutningen af januar er Dublin vært for festivalen TradFest, en festlig fejring over fem dage af irsk historie, fællesskab og identitet gennem musik, dans og andre kulturelle begivenheder. I 2025 finder festivalen sted i dagene fra 22.-26. januar. Festivalen opstod i begyndelsen af 00’erne i Dublins kulturelle kvarter Temple Bar og har siden bredt sig til hele byen og nærmeste omegn, hvor kendte musikere og ”risings stars” optræder – lige fra gademusikanter til musikere på pubber, mindre spillesteder, i kirker, på rådhuset, på Dublin Castle eller andre historiske bygninger.
Uanset hvor der spilles, kan du være sikker på at det bliver ’craic’ (udtales ’crack’). Et begreb, der bedst kan sammenlignes med hygge, hvor irerne har craic, ligesom vi i Danmark har hygge. Craic handler om at nyde hinandens selskab, dele historier, og have det sjovt. En oplevelse, der omfatter både humor og varme, og som symboliserer irernes evne til at skabe en følelse af fællesskab og glæde.
Og mens vi er i gang med etymologien (læren om ords oprindelse), skal vi forbi ordet, som har lagt navn til festivalen. Ordet "Trad" (forkortelse for "traditionel) bruges til at beskrive traditionel irsk musik, hvor fløjte, violin, harmonika og bodhrán (irsk tromme), bidrager til den unikke og karakteristiske lyd, der kendetegner den irske folkemusik. Traditionel irsk musik er dybt forankret i Irlands kultur og historie.
Du kan se stemningen fra Tradfest her.
Koncertprogram
Koncertprogrammet på denne rejse indeholder tre koncerter med spændende musikere og andre optrædende i to kirker og på et museum. Vores første koncert, torsdag aften, lægger vi ud med en koncert i kirken, Pepper Canister med de to violinspillende ”The Kane Sisters”, Lis og Yvonne, som optræder sammen med irske dansere og John Blake, som mestrer flere instrumenter. Fredag aften gælder det koncert i Dublin i en af de mest berømte kirker; St. Patricks Cathedral, hvor Frankie Gavin og hans band De Dannan optræder for os sammen med BIIRD, som er en gruppe kvindelige dansere og musikere. Frankie Gavin er en af Irlands mest kendte musikere og har et stort repertoire. Vores sidste Tradfest koncert er i Collin's Barracks på Nationalmuseet, hvor Elaine Reilly underholder med sin banjo. Med disse tre spændende koncertsteder får du ligeledes også lov til at opleve nogle af Dublins seværdigheder.
Vi udforsker Dublin
I Dublin tager vi på byvandring, hvor vi udforsker det livlige Temple Bar-område, ser de farvestrålende georgianske døre og lærer byen omkring floden Liffey at kende. Du får også tid på egen på egen hånd, hvor du kan gå på opdagelse i byens mange kulturelle tilbud. Dublin byder på spændende museer om kunst, musik, litteratur, vikinger, historie, og naturligvis; whiskey- og ølmuseer, hvor du kan smage de gyldne dråber. Følger du med på rejsens ekstra udflugt, kan du også lave din helt egen gin på Ha’penny Gin School, hvor du ovenikøbet får flasken med hjem. Har du lyst til at shoppe, er der også masser af muligheder for det i Dublin – og ellers kan man jo altid gå på pub.
Iveragh Garden Hotel, centralt i Dublin
Vi indkvarteres på sydsiden af floden Liffey centralt i Dublin på det hyggelige 4* Iveagh Garden Hotel (fra 2018), som er i gåafstand til det meste. Dublins grønne åndehul, parken St. Stephens Green, den kendte gågade Grafton Street og Temple Bar kan alt sammen nås til fods.
Irsk aften på The Merry Plougboys Irish Music Pub
Rejsen afsluttes med endnu en festlig aften på en charmerende pub, hvor vi skal med på en musikalsk rejse gennem Irlands sange og ballader, og opleve en optræden af irske dansere, der viser deres imponerende færdigheder i irsk stepdans. Vi tør godt love, at det bliver svært at sidde stille og arrangementet starter med en tre-retters middag og herefter følger en forrygende aften med autentisk irsk musik, sang og dans. Showet er fyldt med energi og humor, og der er en fantastisk interaktion mellem optrædende og publikum.
Kort dagsprogram for rejsen:
Dag 1: Ankomst til Dublin. Frokost og panoramatur. Tradfest-koncert (F)
Dag 2: Byvandring inkl. Trinity College og the Book of Kells. Middag. Tradfest-koncert (M,A)
Dag 3: Fridag. Ekstra udflugt: Ha’Penny Gin School. Tradfest-koncert. Irsk aften på Merry Ploughboy Pub (M,A)
Dag 4: Hjemrejse (M)
M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad
Vi tager forbehold for, at forskellige lokale forhold kan gøre det nødvendigt at ændre på rækkefølgen i dagsprogrammet. Alle rejsens elementer vil indgå i programmet.